I dag har jegværet gift et år. For anden gang. Her er noget af det jeg har lært. Om kærligheden.
De vigtigste valg skal ofte tages alene
Lykke er noget man kan vælge til
Når man farer vild i sine relationer
Når accept er en by i Rusland på et fly fra Malaga
Vi skal tage ungdommens problemer alvorligt
At være en del af det panel var noget af det mest lærerige, jeg har prøvet. At jeg hver eneste uge skulle besvare spørgsmål fra læsere om alt muligt og umuligt gav mig ufattelig meget, og jeg fik en gang for alle slået fast, at vi alle kæmper med noget. Måske kan det ikke ses. Måske aner du det ikke. Men de fleste du møder har deres helt egen personlige kamp.
Vi skal vælge for os selv - ikke for andre
Familien ville have, at hun fik et job på et kontor, men det var slet ikke hendes drøm. Hun endte, efter en del identitetsslåskamp, med at flytte langt ud i bjergene. Nu bor hun i et lille bitte hus med sine to døtre. Hun har småt med penge, men er lykkelig for sine valg og hver gang jeg besøger hende, kan jeg mærke dybden og glæden ved at være sammen med en, der turde vælge rigtigt.
I sorgen findes glæden også
Først på ugen fandt jeg min brors gamle LP'er frem. LP'er som er mine nu. Min bror døde nemlig uventet og pludseligt som 28-årig. Jeg var selv 21, og hans død kastede mig ud i en lang og omstændig sorgproces, der ændrede mit liv drastisk og gjorde mig til en helt anden, end den jeg ellers ville være blevet.
Midtvejskriser kan være skubbet, du har brug for
Stop fordømmelsen - ingen bliver skilt for sjov
Min datter er delebarn. Skilsmissebarn. 7-7 barn. Men mest af alt er hun min datter. Og sin fars datter. Hun er vores. Også selvom vi ikke er hinandens mere. Altså os voksne. Og det er svært. Det er hårdt. Og det er, ligegyldigt hvor godt et forhold min eksmand og jeg så end har, en sorg at dele hende.
Kærligheden skal vinde over frygten
Jeg går ud i verden med min generthed
Normalt føler jeg mig ellers lettere malplaceret til den slags events. Som “The odd one out”. Føler de andre mødre glider ind og ud af samtaler med ynde. Alt imens jeg for femte gang får spurgt en (hjemmegående) mor, hvordan det går med karrieren, mens jeg desperat kigger mig rundt efter virkelig stærk kaffe.
