Kærlighed

Vi skal vælge for os selv - ikke for andre

Vi skal vælge for os selv - ikke for andre

Familien ville have, at hun fik et job på et kontor, men det var slet ikke hendes drøm. Hun endte, efter en del identitetsslåskamp, med at flytte langt ud i bjergene. Nu bor hun i et lille bitte hus med sine to døtre. Hun har småt med penge, men er lykkelig for sine valg og hver gang jeg besøger hende, kan jeg mærke dybden og glæden ved at være sammen med en, der turde vælge rigtigt. 

I sorgen findes glæden også

I sorgen findes glæden også

Først på ugen fandt jeg min brors gamle LP'er frem. LP'er som er mine nu. Min bror døde nemlig uventet og pludseligt som 28-årig. Jeg var selv 21, og hans død kastede mig ud i en lang og omstændig sorgproces, der ændrede mit liv drastisk og gjorde mig til en helt anden, end den jeg ellers ville være blevet. 

Midtvejskriser kan være skubbet, du har brug for

Midtvejskriser kan være skubbet, du har brug for

I dag var jeg ude og hente nogle ting i mit gamle hus. Huset er en villa i Gentofte, og det har været lejet ud i mange år. Min eksmand og jeg købte det sammen seks måneder, før vi blev skilt. Vi ramte punktet, der hed “ Lige hvor boligmarkedet peaker, og ægteskabet crasher”

Stop fordømmelsen - ingen bliver skilt for sjov

Stop fordømmelsen - ingen bliver skilt for sjov

Min datter er delebarn. Skilsmissebarn. 7-7 barn. Men mest af alt er hun min datter. Og sin fars datter. Hun er vores. Også selvom vi ikke er hinandens mere. Altså os voksne. Og det er svært. Det er hårdt. Og det er, ligegyldigt hvor godt et forhold min eksmand og jeg så end har, en sorg at dele hende. 

Kærligheden skal vinde over frygten

Kærligheden skal vinde over frygten

Værst af alt er det, når jeg mærker, at frygten får grobund i mit indre. For jeg nægter at tillade det. Defor er løsningen for mig altid kærlighed. Også selvom mit rationelle sind ikke kan retfærdiggøre det. For hvis frygten overtager mit hjerte, har jeg for alvor tabt.

Jeg går ud i verden med min generthed

Jeg går ud i verden med min generthed

Normalt føler jeg mig ellers lettere malplaceret til den slags events. Som “The odd one out”. Føler de andre mødre glider ind og ud af samtaler med ynde. Alt imens jeg for femte gang får spurgt en (hjemmegående) mor, hvordan det går med karrieren, mens jeg desperat kigger mig rundt efter virkelig stærk kaffe. 

Mit liv, mine valg

 Mit liv, mine valg

Kvinden kigger mig lige i øjnene. “Din dreng går ikke i børnehave?”. Tonen er bebrejdende. Undrende. Urolig. “Nej vi har ham hjemme”, siger jeg.  Indtil nu har jeg ellers forklaret, ja nærmest undskyldt. Men jeg gider det ikke mere