I dag har jeg været gift et år.
For anden gang.
Her er noget af det jeg har lært. Om kærligheden.
Når jeg drømmer om, at min partner skal få mig til at føle mig mere hel, kommer jeg til at drømme længe.
Når jeg ser min partner som hel, skinner det automatisk tilbage på mig selv.
Når jeg mest er i et forhold for at manifestere mig selv, dvs. holder på at begge må give sig, og at der altid skal være lige meget plads til begge, går det galt. Eller bliver i bedste fald kedeligt.
Når jeg i stedet giver fuldt plads til den anden, også på bekostning af mig selv ind i mellem, vokser den anden. Og lader mig vokse ligeså. Men ikke nødvendigvis simultant.
Når jeg tror, at min partner kan gætte mine følelser og behov, lykkedes det sjældent.
Når jeg tør vise, hvad jeg føler - det hele - kan han ikke undgå at opdage mine behov.
Når jeg er fuld af regler og forestillinger om, hvad en mand eller et parforhold skal kunne, går det hele op i sammeligninger og skuffelser.
Når jeg i stedet tænker, hvad har jeg lyst til at give? Og så giver det frit, bliver min mand det, jeg forestillede mig han skulle være.
Når jeg begynder at se min mand som en bunke mønstre, der bare er viklet ind i mine egne mønstre, går det galt.
Når jeg ser ham, som den han virkelig er, vokser min kærlighed. Og det tillader ham at se mig, som jeg virkelig er.
Når jeg spørger mig selv, om jeg er den kvinde, jeg vil være og kan svare ja, så vil jeg dele det med min mand. Og når jeg føler svaret er nej, vil jeg også kunne dele det.
Den der har flest ressourcer i øjeblikket kan vælge at tage ansvaret for nuet. Det er smukt, når begge gør det på skift.
Når jeg ikke respekterer mig selv er det svært at blive respekteret.
Alle følelser har godt af plads i et forhold. Men at være langsur er aldrig fedt. For nogen.
Det sværeste kan være at turde vise mine følelser. For det kan være endnu sværere at turde slippe dem igen.
Når jeg sætter min mand fri til at leve sit liv, slipper ham mig fri til at leve mit. Og sammen kan vi vælge at følges. Hver dag.
Nogen gange, handler et forhold om at blive og arbejde sig igennem det, som er. Andre gange handler det om at kunne slippe det, som var så alle kan være, der hvor de er ment til at være. Begge dele er smukt.
Kærlighed er det vigtigste i mit liv. At elske er meningen med det hele. Altid.
Nu tager jeg til Sevilla og fejrer bryllupsdag. Kys til alle.