Sofia Manning, 2018

Sofia Manning, 2018

Knowing Sofia over the years, I have seen someone with an unshakeable determination to become a leader in her field and succeed at what she aimed for. Sofia’s style is one of passion, humor and professionalism. She is an excellent communicator that knows what she is talking about
— Tony Robbins, USA's førende coach
  • STIFTER OG INDEHAVER

Som 24-årig havde jeg en drøm. En drøm om at finde et meningsfuldt erhverv. En karriere der kunne inspirere mig og gøre en forskel for andre end mig selv. Jeg søgte lykken i USA og her stødte jeg på coaching, der dengang var helt nyt. Det blev svaret på det, jeg søgte og lige siden har jeg brugt mit professionelle liv på at udbrede og udvikle coaching.

Jeg skrev min første bog Coaching (2004), fordi jeg brændte for emnet og fordi coaching ikke eksisterede i Danmark på det tidspunkt. Jeg satte barren højt. Mit mål var at introducere coaching i Danmark og med fare for at lokke Jante frem af skabet, var det ikke desto mindre dét, jeg gjorde.

Coaching blev ret hurtigt stort og jeg startede vores første Coachinguddannelse, som siden blev til flere, mange flere. Nu er det blevet til en veletableret og velrenommeret virksomhed, hvor Coachuddannelsen er et af mange tilbud, der alle har det til fælles, at de giver mennesker indsigt i sig selv og andre og ansporer til at folde sig selv, sine drømme og ambitioner ud i livet.

Jeg leder selv virksomheden, underviser på vores uddannelser, skriver bøger og optræder ofte i medier om emner, der er relevante for selvudvikling og coaching.

Jeg har således været en fast del af Go’ Morgen Danmarks Karrierepanel i 4 år, fast klummeskribent i Alt for Damerne i 5 år, haft mit eget ugentlige program på P1 og har skrevet fast i magasinet Chri Chri. Og så har jeg i øvrigt udtalt mig om coaching og selvudvikling i Børsen, Berlingske Tidende, Politiken, Jyllandsposten, Cafe HACK, Femina, LIV, Psykologi, Fit Living, diverse fagblade og meget mere.

Jeg er forfatter til bestseller-bøgerne Coaching (2001), Hvad venter du egentlig på? (2009), Personlig Karma (2011) sammen med Christian Stadil, Hvad vil du virkelig? (2013) sammen med Mie Kaae og senest Mit Hemmelige Forhold Til Mad (2015).

Sådan mere officielt er jeg uddannet Bachelor i Dansk. Jeg har været i mesterlære som Coach hos verdens førende autoritet på området, Tony Robbins, og arbejdet seks år i hans virksomhed i Californien. Derudover har jeg et hav af større og mindre efteruddannelser indenfor NLP, psykologi, par-coaching, businesscoaching og meget andet.

Privat har jeg to børn og en dejlig mand og deler i øjeblikket tiden mellem København og vores olivenmølle i de Andalusiske bjerge.