Kærlighed er løsningen for mig i disse dage. Jeg kan ikke holde ud at læse nyhederne. Kan ikke bære at blive mindet om ofre her, der og alle vegne. Jeg bliver i dårligt humør, trist og bange, når jeg ser frygten og angsten vokse over det hele. En veninde, der ikke tør flyve mere. En klient, der har aflyst sin sommerferie på grund af frygt.
Værst af alt er det, når jeg mærker, at frygten får grobund i mit indre. For jeg nægter at tillade det. Defor er løsningen for mig altid kærlighed. Også selvom mit rationelle sind ikke kan retfærdiggøre det. For hvis frygten overtager mit hjerte, har jeg for alvor tabt.
Derfor tænker jeg på kærligheden. Jeg tænker på den og på, at alle de historier, jeg kender, hvor kærligheden og ikke frygten vandt.
Min mor er født i Stockholm i 1944. En helt anden tid. Min mormor og morfar havde mødt hinanden til en juleaften, hvor de blev smaskforelskede. Midt der i den svenske juleskinke. En fin ting i sig selv, hvis ikke det var, fordi min morfar allerede var gift. Og min mormor var forlovet. Min mormor med min morfars kones bror. Sounds complicated? Det var det også. De endte dog med at at få hinanden. Og var lykkelige i mange, mange år.
En kvinde jeg kender bor langt ude i bjergene. Hun er en kvinde med stærke holdninger, er veganer og politisk aktiv, men hun længstes efter en mand at elske. Og en dag mødte hun ham tilfældigt på grusvejen op til hendes hus. Han var hendes nabo. Nu har de slået grundene sammen.
Da jeg i sin tid selv var nyskilt tænkte jeg, at jeg aldrig ville møde den rigtige. Indtil jeg en dag blev ringet op, mens jeg var på retreat i Californien, og blev spurgt om jeg kunne medvirke i et tv-program i Danmark. Det kunne jeg ikke, for jeg måtte ikke rejse ud af USA, da jeg var ved at får et greencard. Men produceren sagde, at de ville sende redaktøren for programmet over til mig. Og et par uger senere stod min nuværende mand, Jonas foran mig i et meget tåget San Fransisco.
Min mor var single, da min storebror døde. Hun sagde sit job op, solgte alt, hvad hun havde og købte et husmandssted i Sverige. Hun troede, hun skulle leve alene der forever. Men en dag bankede det på døren, og en lokal kvinde stod udenfor. En kop the blev til en nært venindeskab og nu har de boet sammen i årtier.
At vende tilbage til kærligheden, hver gang er ikke at give op. Der er for mig, at vende tilbage til det, der er det mest sande. Og det er for mig at vende frygten ryggen. Også selvom det, der sker omkring mig i verden er nok til at få selv de bedste til at tro det værste. Men kærligheden findes alle steder. Lige nu. Lige her. Giv dig selv til verden og verden giver kærligheden til dig. Men ikke altid i den afskygning du regnede med.