NBV23

Øvelse: Lykken sidder indeni

Lykken sidder indeni.

Start med at coache dig selv og reflektere over:

1. Hvor leder du efter lykken?

I dit arbejde, familieliv, fritidsliv, økonomisk uafhængighed, mange relationer eller andet?

Skriv de tre primære ting, du baserer din lykke på i dag.

2. Kender du følelsen af at nå dine mål og stadig ikke være lykkelig?

Selv hvis du opnår de tre ting, f.eks. at din familie har det godt, at du tjener godt, og du er sund og rask, er du stadig ikke lykkelig.

Hvorfor tror du, det er sådan?

3. Alt det, du bruger din tid på at nå og opnå – hvad giver det dig egentlig?

Ved du det?

Tænk over det.

Hvad giver det dig at bruge dit liv på de tre primære ting og alt det andet, du ellers fokuserer på?

Giver det dig eksempelvis tomhed, uro, stress, træthed, indre ro, frihed, glæde, tryghed, mere tid eller mindre tid til dig selv?

Lav din egen liste. Det kan være flere ting.

4. Tænk på, hvad ønsker du dig virkelig i dit liv?

Hvordan vil du gerne have det?

Hvornår er du mest glad og lykkelig?

Hvordan vil det være at give slip på, at noget eller nogen skal gøre dig lykkelig?

Store eksistentielle spørgsmål, som, når du reflekterer over dem og finder dine egne svar, kan give dig en dyb indre ro – og lykkefølelse.

Husk på at der ikke er ét svar.

Ingen rigtige eller forkerte svar.

Men én ting ved jeg:

Din lykke er din. Dit valg. Dit ansvar.

Og den bor indeni. I dine følelser og dit indre.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du bruger din tid og dit fokus. Er det på dine følelser, behov, de ydre eller indre ting?

Det eksterne eller interne? Eller begge dele?

Vi ønsker dig en god refleksionsproces.

Giv dig selv god tid til øvelsen og del den eventuelt med din partner eller en god ven.

Det kan give nogle spændende samtaler og føre til fine og vigtige livsforandringer, der hvor der er behov for det.

Øvelse til d. 18/8

Øvelse til d. 18/8

I gentagelsen ligger åbenbaringen. Hvis du indimellem føler dig ufri, eller blot har et ønske om at opleve mere indre frihed, så kan du lave øvelsen én gang, eller gentage processen dagligt eller ugentligt. Jeg lover dig, at hvis du laver øvelsen på daglig basis den næste måned, så vil du opleve at din frihedsfølelse vokser mærkbart.

Integrér skyggerne i din coaching

Skyggecoachspecialet begynder den 11. marts. Du kan tilmelde dig her

Jeg har tidligere fortalt dig om, hvad Skyggecoachspecialet handler om, og en af vores studerende har fortalt, hvad det gav ham personligt. Jeg kan godt afsløre, at det speciale er en af mine favoritter, fordi du får så meget ud af at kigge indad fra det perspektiv, som du her lærer at indtage.

Her i videoen fortæller jeg om, hvad vi forstår ved skygger (lyse og mørke) inden for coaching. Jeg fortæller også om, hvordan skyggerne påvirker vores liv og adfærd, og hvad arbejdet med skygger har betydet for mig, personligt og professionelt, og om at integrere din nye viden om skygger i din coaching.

Henriette Claydon og Anette Borgen vil stå for undervisningen. Og det er der virkelig grund til at glæde sig til!

Du kan læse mere om de to meget dygtige undervisere her

Praktisk

Undervisningen foregår i skønne omgivelser i Sofias Hus på Frederiksberg den 11.-12. marts & 6.-7. maj 2024, alle dage kl. 09.00-17.00. Køb specialet her.

For at kunne videreuddanne dig på masterniveau, skal du være certificeret coach – enten fra Sofia Manning eller et andet coachinghus. Du kan dog også være kvalificeret til at deltage, hvis du har en anden relevant uddannelse, fx som psykolog, psykoterapeut, mentor eller lignende.

K.h. Sofia

P.S. Vores konfliktcoachspeciale begynder tirsdag den 2. april, og du kan købe det her.

P.P.S. Par & Relations Coach-specialet begynder den 23. maj. Du kan købe specialet her. Begge specialer foregår lige som Skyggecoachspecialet i Sofias Hus på Frederiksberg.

Hvad stilhed gør

Næste mastercoachspeciale afvikles 5.-7. februar og 30. september til 1. oktober, alle dage kl. 9:00-17:00. Det vil foregå i Sofias Hus på Frederiksberg. Du kan købe det her.

Du vil på specialet stifte bekendskab med betydningen af dit indre arbejde. Vores direktør, Tina Kaare, er en af de dygtige undervisere på specialet, og hun fortæller her om stilheden som en af vejene ind til dig selv.

K.h. Sofia

P.S. På tirsdag kan du komme til online workshop med mig fra 15.00-17.00- Temaet er “Du er god nok”, det koster 299 kr., og du køber din plads her. 

At være Mastercoach er et valg - ikke alene en titel

Vores næste Mastercoachspeciale starter 5. februar 2024 i Sofias Hus. Du kan se specialet her.

At bliver Mastercoach er meget mere end en titel og en certificering. At blive Mastercoach er noget du skal vælge at blive. Det er ikke alene nye metoder og værktøjer, det er en måde, du skal vælge at være i verden på.

Mastercoachspecialet handler om dig som coach og som menneske.

Du får også en helt ny coachmetode og masser af masterværktøjer med dig, men du skal være villig til at arbejde med dig selv som menneske for at få mest muligt med fra din uddannelse.

Se Anette Borgen fortælle mere om et af værktøjerne på Mastercoachspecialet her.

Optjen CCE-point med Mastercoachspecialet

CCE-point er efteruddannelsestimer, som er godkendt af vores brancheorganisation ICF, og en anerkendelse af specialets faglighed.

Er du certificeret ACC-, PCC- eller MCC-coach, skal din certificering fornyes hvert tredje år. For at forny certificeringen skal du videreuddanne dig, hvilket du skal godtgøre ved at optjene 40 CCE-point.

Mastercoachspecialet giver hele 35 af de 40 CCE-point, du skal bruge for at forny certificeringen.

Læs mere om CCE-pointene her.

To enkle spørgsmål der gør en stor forskel

Der er to pladser tilbage på årets første coachuddannelse i Sofias Hus på Frederiksberg. Skal den ene af dem være din, kan du booke din plads her.

Hvordan står det til og hvad vil du virkelig?

Det er to spørgsmål, vi stiller os selv alt for sjældent, men som kan gøre en kæmpe forskel.

Ikke hvad du synes, du skal eller bør. Ikke hvad du tror, din partner, din chef, dine børn eller forældre har behov for, men hvad du i virkeligheden allerhelst vil bruge din dyrebare tid på.

De to spørgsmål kan gøre en afgørende forskel for din livskvalitet.

Det taler jeg om i videoen her.

K.h. Sofia

Hvad du virkelig vil

Den 12. december er der gratis online introduktionsmøde om Coachuddannelsen klokken 17:30-19.00. Du kan tilmelde dig her, så sender vi et deltagerlink til Zoom.

Hvornår har du sidst skåret ind til benet og spurgt dig selv, hvad du virkelig vil? Ikke hvad du synes, du skal eller bør. Ikke hvad du tror, din partner, din chef, dine børn eller forældre har behov for, men hvad du i virkeligheden allerhelst vil bruge din dyrebare tid på. Det er alt for sjældent, vi tager os tid til det, selvom det er noget af det allervigtigste for vores livskvalitet.

Det taler jeg om i videoen her.

K.h. Sofia

P.S. Den 11. december er der gratis online inspirationsboost med Sofia Manning kl. 15:30-16:15 under titlen: Din relation til målet er det vigtigste – din relation til målet er vigtigere end målet selv. Du kan tilmelde dig og få tilsendt et deltagerlink her.

P.P.S. Fredag til søndag den 12.-14. januar holder vi et nytårs Urban Retreat i Sofias Hus på Frederiksberg, hvor vi sætter fokus på, hvad du ønsker at få ind i dit liv i 2024. Du kan tilmelde dig her.

FAQ om vores Black Friday tilbud

Coaches er jo kendt for at stille mange spørgsmål. Vi ELSKER spørgsmål!

I disse dage, hvor vi har et tidsbegrænset Black Friday tilbud, modtager vi en hel masse spørgsmål. Og det er skønt!

Der er faktisk intet, vi hellere vil fortælle om end vores uddannelser :-)

Derfor har vores direktør Tina lavet en video, hvor hun gennemgår og besvarer mange af de spørgsmål, vi har modtaget om Black Friday tilbuddet indtil videre.

Har du også spørgsmål?

Du er også stadig mere end velkommen til at ringe Tina op, og få en snak om uddannelsen og tilbuddet, og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig for, om du skal tilmelde dig inden Black Friday tilbuddet udløber i morgen aften (kl. 24)

Tina står til rådighed både i dag og i morgen:

Direkte tlf. til Tina: 28 14 74 20 E-mail: tina@sofiamanning.dk

Er du klar til at tilmelde dig?

Hop direkte til Black Friday tilbuddet i webshoppen her.

Vi glæder os til at se dig! 

Kh. Sofia

PS: Du kan også få svar på mange praktiske spørgsmål om uddannelsen på https://sofiamanning.dk/coachuddannelse-faq eller læse mere om hele uddannelsens opbygning her.​

Få det liv du drømmer om i 2024

Vi holder nytårsretreat i det smukke Sofias Hus på Frederiksberg fra fredag den 12. januar til søndag den 14. januar. Du kan læse mere om det og tilmelde dig her.

Retreat betyder at trække sig tilbage. At give tid til eftertanke, fordybelse og tanker om det kommende år. Nytårsretreatet handler om netop det og om dine værdier. Dem, du hidtil har levet efter: Er de nogle, du har tillært dig, men som i virkeligheden ikke hører hjemme i dig? Og hvilke værdier skal dit liv bygges op om i 2024?

Vores direktør Tina Kaare underviser på retreatet, og hun fortæller her i videoen om programmet for weekenden, og hvad du kan forvente at få ud af det.

K.h. Sofia

Overskud til din hverdag - dag 1

Først og fremmest tillykke med, at du har valgt dig selv til i denne sommer.

Den næste måned skal du hver dag sætte tid af til at nære og inspirere dig selv til, hvordan du kan få mere overskud ind i din hverdag.

I dag finder du 2 videoer – en video med en introduktion til de næste 31 dages Overskud til din hverdag. Den anden video handler om denne uges tema og dagens øvelse.

Når du har set videoen, skal du lytte til visualiseringen i lydfilen og derefter åbne arbejdsarket, hvor der vil være nogle spørgsmål, som du kan reflektere over og arbejde videre med.

Rigtig god fornøjelse i dag og hver eneste dag i august.

Kh. Sofia, Tina og team

Præsentation af dit kommende forløb


Dagens øvelse

Overskud til din hverdag - dag 28

I de kommende 4 dage sætter vi fokus på, hvordan du kan tage dine vigtigste øvelser og indsigter fra de seneste fire uger med ind i din hverdag og skabe mere overskud.

De næste fire dage, får du fire forskellige måder til at integrere mere overskud i hverdagen.

De seneste fire uger har du fået inspiration til selvkærlige handlinger, hvordan du kan stå ved dig selv, flytte fokus og være til stede.

I dag bliver du præsenteret for første metode til at integrere det, du har taget med dig fra de sidste fire uger, i din hverdag for atskabe mere overskud der.

I dag handler om at lave en plan, evaluere og derefter lave en ny plan. Uge for uge.

I det vedhæftede arbejdsark finder du et ugeskema. Udfyld skemaet med de øvelser eller de påmindelser, du gerne vil have med ind i din uge. Hvornår vil du lave øvelserne, hvad skal du minde dig selv om? Måske er der en daglig praksis, der skal introduceres i dit liv.

I det tilhørende refleksionsark, er der nogle spørgsmål, du med fordel kan besvare, inden du udfylder ugeskemaet, og nogle spørgsmål, der først skal udfyldes ved udgangen af ugen, når du evaluerer.

Ved starten af en uge udfylder du skemaet. Følg din plan. Ved udgangen af ugen evaluerer du og laver en ny plan.

Vær kærlig ved dig selv og fortsæt, når det ikke går, som du havde planlagt.

Download dit ugeskema her.

Download dit refleksionsark her.

Rigtig god fornøjelse.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 21

Hvis du lever i fortrydelse af fortiden eller i frygt for fremtiden, mister du det liv, du har lige nu.

Det er det, denne uges tema handler om – at være lidt mere til stede i nuet.

Hver dag i denne uge bliver du præsenteret for en øvelse, der kan inspirere dig til at være lidt mere til stede i nuet. I forhold til dig selv og andre.

Træningen går ud på at være til stede med alt, hvad livet byder på – både det, vi finder ubehageligt, og det, vi synes er behageligt.

Giv denne uges øvelser god tid. Øvelserne kan virke simple, men kan have en kæmpe effekt.

I dag skal du lytte til en visualisering om at være til stede i dit eget liv, i nuet. Efter visualiseringen kan du svare på spørgsmålene i arbejdsarket. Som en lille bonus – se om du kan være helt til stede i opgaven, imens du svarer på spørgsmålene. Læg telefonen, og hold fokus på det, du skal – lige nu.

Rigtig god fornøjelse.

Download arbejdsarket her.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 18

I dag skal du ikke ret meget.

Du skal lægge dig godt til rette og lytte til visualiseringen om Sindets Stridsvogn.

Se om du kan give helt slip under visualiseringen, giv dig selv en kærlig pause. Hvis du falder lidt hen, så gør endelig bare det. Når du er klar til det, så besvar spørgsmålene i refleksionsarket.

Rigtig god fornøjelse.

Download dit arbejdsark her.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 14

Der er forskellige bud på det, men vi har formodentlig omkring 60-80.000 tanker i døgnet. 80% af de tanker er negative eller kritiske. Det er ikke kun en dårlig ting. Når vi skal over vejen, er det fx meget godt, at vi har en kritisk sans.

90% af vores tanker er de samme – eller har karakter af det samme – som dagen før.

Det betyder, at hvis du vil slippe de negative tanker, så skal du træne din bevidsthed. Det kræver, at vi bliver (mere) bevidst om, hvad vi går og tænker, hvis vi ønsker en mere positiv tilgang til livet.

Og nu siger jeg ikke, at du ikke må være kritisk eller negativ. Det må du virkelig gerne; det er der også brug for. Men vær det med bevidsthed.

Derfor handler denne uge om at kunne skifte dit fokus. Vær negativ, hvor det giver menig. Skift fokus, når negativiteten ikke støtter dig.

I dag bliver du præsenteret for en visualisering om at skifte fokus og om at blive opmærksom på dine tanker. Når du har lyttet til visualiseringen, kan du som altid svare på de tilhørende spørgsmål til refleksion.

Rigtig god fornøjelse.

Find dit arbejdsark her.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 11

I dag er det tid til en kærlig pause.

I dag skal du bare lytte til visualiseringen "Tag dig kærligt at dig selv". For når vi skal træne at stå ved os selv, skal vi også gøre plads til at tage os kærligt at os selv.

De to ting hænger sammen.

Så det er vores ønske for dig i dag, at du får en dejlig visualisering og tager dig kærligt af dig selv.

Når du har lyttet til visualiseringen, kan du give dig lidt tid til at reflektere over spørgsmålene arbejdsarket.

Rigtig god fornøjelse.

Download arbejdsarket.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 10

Vi håber, du nød visualiseringen i går.

Nu er du blevet klogere på, hvor i dit liv, du skal stå mere ved dig selv – hvilke grænser du skal sætte i dit liv.

I dag vil vi gerne inspirere dig i forhold til, hvordan du kan sætte grænserne på en kærlig og empatisk måde.

At kunne sætte grænser i sit liv på en kærlig og empatisk måde er en menneskelig super power, så lyt rigtigt godt med i dagens lydfil, hvor du vil blive præsenteret for tre typer af kommunikation, som vi med fordel kan være opmærksomme på, når vi skal sætte en grænse.

Når du har lyttet til lydfilen, er det tid til at tage fat i arbejdsarket og reflektere over spørgsmålene.

Og husk, at du behøver ikke at sætte nogen grænse. Tag alvoren ud af øvelsen ved ikke lige nu at beslutte dig for, om en bestemt grænse skal sættes. Lige nu øver vi os bare i at gøre det.

Du downloader dit arbejdsark her.

Dag 10 ekstra.pdf

Rigtig god fornøjelse.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 9

I dag skal du lytte til visualiseringen "Vær ikke en redningsmand".

Ofte står vi ikke ved os selv, fordi vi har virkelig vanskeligt ved at sige nej. Vi er bange for at skuffe, vi er bange for at blive forladt, hvis vi ikke altid hjælper andre på alle tidspunkter. Vi er bange for at sige nej tak til aftaler og invitationer, vi er bange for at melde fra, vi er bange for at sige nej til merarbejde osv. Vi er bange for at såre andres følelser.

Derfor handler visualiseringen i dag om at stoppe med at være en redningsmand – at tro at du har ansvaret for alle andre og skal redde alle andre.

Det betyder ikke, at du ikke gerne må hjælpe og være det kærlige, venlige menneske, du er, over for andre. Det må du hjertens gerne – men hvor ofte er du det på bekostning af dig selv?

Når du har lyttet til visualisering kan du udfylde arbejdsarket med spørgsmål til videre refleksion.

Download arbejdsarket her.

Rigtig god fornøjelse.

Kh.

Sofia, Tina og team

Overskud til din hverdag - dag 4

I dag får du en morgenvisualisering, som en selvkærlig start på din morgen.

Du skal ikke gøre andet end at lægge dig godt til rette et roligt sted og lytte til ordene.

Hvis du falder i søvn, er det helt fint. Du hører det, du har brug for, og du kan altid genhøre visualiseringen.

En god start på dagen kan gøre en forskel for resten af din dag. Giv det derfor en tanke, hvad fra visualiseringen og den efterfølgende refleksion i arbejdsarket du særligt kan tage med dig for at skabe din allermest selvkærlige morgen.

Lad din selvkærlige morgen være din daglige start på en selvkærlig dag.

Download dit arbejdsark her.

God fornøjelse!

Kh. Sofia, Tina og team