Teori, praktisk træning og selvrefleksion
Alle dage på Coachuddannelsen er tæt pakket med teori, praktisk træning og selvrefleksion. Vi gør vores ypperste hver eneste gang for, at du bliver den bedste coach, du kan blive.
På Coachuddannelsen får du hele 155 timers ICF-godkendt træning - det er mere end nogen anden coachuddannelse i Danmark kan tilbyde. Hos os bliver du undervist af profesionelle coaches, som har succes med deres coachingkarriere. Du får en manual på knap 200 sider fuld af coachingværktøjer og en trænings-bog med tilhørende øvelser.
Den praktiske træning er essentiel for at blive en god coach. Hos os er Mentoring og Feedback derfor en obligatorisk del af uddannelsen.
Hvad er Feedback? Feedback vil sige, at du i superviserede rammer træner, øver dig, prøver din kunnen af - og du får feedback af en coachtræner.
Hvad er så Mentoring? Mentoring er, at du får supervision på din rolle som coach, altså at udvikle dine styrker, turde stå ved din coaching-stil. Der er ti Mentoring-timer i løbet af uddannelsen. Mentoring gives altid af en ICF certificeret coach.
For at støtte dig yderligere får du, som en del af din uddannelse, adgang til en coach-træner, altså en uddannet coach, der støtter dig gennem hele uddannelsen, og op til Certificeringen.
Endelig får du 25 timers online inspiration, eksempler, coachingsessioner, tips, råd og vejledning til brug for din selvrefleksion. Det er Sofia Manning, der underviser. Denne del af undervisningen kan du tage, når du ønsker det. Du får adgang til alle 25 timers undervisning ved uddannelsens begyndelse.
Du kan se alle relevante datoer og tidspunkter i vores kalender. Der er oftest en måneds tid mellem hvert modul og det er planlagt sådan for at sikre, at hvert modul sætter sig fast, så din nye viden bliver integreret i dig som coach. Det giver dig samtidig tid til både at træne og integrere din nye viden i virkeligheden.
Du kan se alle relevante datoer og tidspunkter her:
Coachuddannelsens opbygning
Coachuddannelsen har det samme indhold, og er bygget op på samme måde uanset om, du vælger at tage en uddannelse i hverdagene, i weekenden eller online. Kort fortalt er uddannelsen delt op i fem Moduler, der typisk falder henover et forløb på et halvt år. Mellem modulerne ligger desuden 2 Special Sessions, der giver dig inspiration, perspektiver og dybere indsigter, 2 mentordage, hvor du sammen med ICF-certificerede coachmentorer lærer mere om ICF's kernekompetencer og etiske normer, samt 2 mentor sessioner med din selvvalgte mentor, som vil hjælpe dig integrere ICF’s kernekompetencer. Derudover får du fra uddannelsens begyndelse adgang til et 25 timers online-forløb, hvor Sofia Manning deler ud af sine erfaringer, giver dig eksempler på coachings og støtter dig til at nå dine mål med uddannelsen. Her kan du se, hvordan uddannelsen er bygget op omkring fem moduler, og hvad undervisningen indeholder. Altså:
5 Moduler
2 Special Sessions
2 Mentordage
2 Mentorsessioner
2 Feedbacksessioner
25 timers onlineforløb
Moduler & indhold
MODUL 1 - DE 6 TRIN OG DIN ROLLE SOM COACH
Modul 1 er en introduktion til coaching, til din rolle som coach og grundlæggende træning i Sofia Mannings coachingmodel; De 6 Trin. Modulet indeholder: Hvad er coaching? Teori og praktisk træning i De 6 Trin, indsigt i menneskers overbevisninger og mønstre samt indledende træning i kunsten at give feedback.
SPECIAL SESSION 1 - ONLINE
På denne dag bliver du undervist i mønsterbrydnings- og indsigtsværktøjet Big Mind.
MENTORDAG 1 - ONLINE
Du lærer om ICF’s etiske regler, kompetencer og standarder, du finpudser din rolle som coach.
Modul 2 - MØNSTERBRYDNING
Modul 2 går et lag dybere i forståelsen og anvendelsen af De 6 Trin. Du bliver desuden undervist i coachingens mest centrale redskaber og grundværktøjer indenfor mønsterbrydning samt værktøjet Livshjulet.
FEEDBACKDAG 1 - ONLINE
Coach og få feedback på din coaching! Du får kvalificeret feedback på, hvordan du mestrer De 6 Trin.
SPECIAL SESSION 2 - ONLINE
Denne dag handler om, hvordan du kommer ud over rampen som coach, uanset om du vil arbejde med coaching som selvstændig, eller på anden vis ønsker at sætte dine coaching kompetencer i spil.
MODUL 3 - VÆRDIER OG REGLER
På modul 3 lærer du at arbejde med nogle af coachingens helt centrale værktøjer: Værdier og Regler. På dette modul bliver du desuden også præsenteret for et værktøj til at afdække successtrategier.
MODUL 4 — INDSIGTER OG TEAMCOACHING
På modul 4 bliver du blandt andet undervist i de 7 Universelle Indsigter, Indsigtsværktøjet Hero’s Journey, Historik/Historie og teamcoaching.
MENTORDAG 2 - ONLINE
Du lærer om ICF’s etiske regler, kompetencer og standarder, du finpudser din rolle som coach.
FEEDBACKDAG 2 - ONLINE
Coach og få feedback på din coaching! Du får kvalificeret feedback på, hvordan du mestrer De 6 Trin.
CERTIFICERING - ONLINE
Til certificeringen skal du lede og afvikle en coachingsession med afsæt i De 6 Trin. Certificeringen finder sted online, og du bliver bedømt af en ICF-godkendt censor. Certificeringen ligger inden modul 5, så du kan koncentrere dig om at få integreret alt det, du har lært og nyde dette sidste modul.
MODUL 5 — DIG SOM COACH OG VÆRKTØJSKASSEN
På modul 5 bliver du trænet i public speaking, hvilket vil sige, at du lærer at tale til og motivere grupper og forsamlinger. Du bliver introduceret til Enneagrammet, og du får en grundlæggende indsigt i mennesketyper og det, der driver os. På dette sidste modul har du fokus på at integrere den store værkstøjskasse. Og så er det nu, vi sikrer os, at du er klar til at stå på egne ben med din coaching, for nu er det alvor: Du er Sofia Manning Coach!