SOFIA MANNINGS
COACHUDDANNELSE
Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om pris og praktisk i forhold til tilmelding, betingelser og andet.
Vi har gjort det enkelt for dig: Klik på det du er nysgerrig på – så folder svaret sig ud. Klik igen for at lukke det.
Pris, tilmelding & betingelser
Pris
Prisen er 59.925,00 kr. inkl. moms (47.940,00 kr. (ekskl. moms)).
Inkluderet i prisen er:
- Alle undervisningsmoduler (live eller online alt efter hvad du vælger).
- Mentorforløb.
- Tilknyttet coachtræner fra start til slut.
- Online-forløb med Sofia Manning (både for live og online uddannelser).
- Kursusmateriale.
- Forplejning inkl. frokost (gælder ikke online).
- Certificering.
- 6 gange feedback.
- Medlemskab af online sparringsnetværk efter endt uddannelse.
Tilmelding
Vil du tilmelde dig Coachuddannelsen, eller har du spørgsmål til den, er du meget velkommen til at kontakte os på:
Sofia Mannings kontor
Telefon: +45 40 50 00 90 (Hverdage mellem kl. 09.00-16.00).
Mail: info@sofiamanning.dk.
Betalingsmuligheder
Du kan betale i vores online shop, for uddannelsen på to måder:
1. Kortbetaling.
2. Fakturabetaling.
Har du problemer med betaling, så henvend dig venligst til kontoret på info@sofiamanning.dk.
Betingelser
Vores almindelige betalingsbetingelser er:
50% 3 uger efter tilmelding.
50% 5 uger før kursusstart.
Du kan også betale i 4 lige store rater:
1. rate forfalder ved tilmelding.
2. rate 1 måned efter tilmelding.
3. rate 2 måneder efter tilmelding.
4. rate 3 måneder efter tilmelding.
Det er gebyrfrit at betale i rater, når du køber uddannelsen som ratebetaling i shoppen her. Ønsker du i stedet at betale raterne via fakturering, koster det et administrationsgebyr på 1.000,00 kr. Kontakt evt. kontoret for vejledning på tlf. +45 40 50 00 90.
Afbestilling
Skal ske skriftligt til Sofia Manning, Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg eller via mail info@sofiamanning.dk.
Ved afbestilling beregnes et gebyr på 15% af uddannelsesafgiften. Ved mindre end 1 måned til afholdelse kræves 50% i gebyr. Ved mindre end 14 dage til afholdelse gives der ingen refusion.
Force majeure
I tilfælde af force majeure tager vi forbehold for, at samtlige kurser helt eller delvist, uden varsel, kan flyttes fra fysisk afholdelse til afholdelse online. Afholdelse vil i videst muligt omfang ske indenfor de oprindeligt fastlagte tidsrammer. For privatkunder medfører det ikke en særskilt fortrydelsesret, dvs. udover de 14 dage fra købstidspunktet i henhold til forbrugeraftaleloven. Force majeure defineres her som krig, epidemier og pandemier, borgerkrig, oprør, offentlige restriktioner, import- eller eksportforbud, naturkatastrofer, herunder men ikke begrænset til jordskælv, stormflod, omfattende oversvømmelse, skypumpe samt udbredt arbejdskonflikt, brand eller lignende, som ikke burde eller kunne være forudset af os på tidspunktet for salg af det pågældende kursus.
Kan jeg få uddannelsen skattefrit?
Bruttolønsordningen, Lønomlægning eller Fleksibel Lønpakke dækker over muligheden for, at en medarbejder får et gode eller et produkt betalt af sin arbejdsplads over sin bruttoløn. Det vil sige, at din virksomhed betaler for uddannelsen og (delvist) trækker momsen fra. Prisen bliver trukket over din bruttoløn over eksempelvis et år, og du sparer derved skatten.
Vi gør opmærksom på, at dette oplyses som generel information om muligheden for denne ordning. For at få nøjagtig information om de betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan få Coachuddannelsen betalt, foreslår vi, at du kontakter SKAT på tlf. 72 22 18 18 og naturligvis din arbejdsgiver.
Legat
Nogen af vores tidligere studerende har haft held med at søge et legat. Du kan læse om de forskellige legater her: https://www.fundraising.how/da-dk/artikler/studerende (vi er ikke associeret med siden).
Opbygning
Hvordan
Du kan tage Coachuddannelsen i København, Aarhus eller Online.
København
Der findes 2 forskellige holdtyper i København. Holdtyperne adskiller sig ikke indholdsmæssigt, men ved at ligge på forskellige tidspunkter i ugen.
- HVERDAGE / 5 moduler over 6 måneder + 10 online sessioner + 2 halve feedbackdage + 2 halve mentordage
- WEEKEND / 5 moduler over 6 måneder + 10 online sessioner + 2 halve feedbackdage + 2 halve mentordage
Aarhus
Der findes der kun en holdtype i Aarhus:
- HVERDAGE / 5 moduler over 6 måneder + 10 online sessioner + 2 halve feedbackdage + 2 halve mentordage
Online
Du kan tage hele uddannelsen online. Du får præcis samme indhold og kvalitet. Uddannelsen afvikles live online. Onlineuddannelsen bliver altså afviklet fuldstændig som ovenstående uddannelser – blot med den frihed og fleksibilitet, det giver dig at kunne tage uddannelsen i rammer, du selv vælger og hvor du end er på undervisningsdagene. Onlineuddannelsen består således også af:
- HVERDAGE / 5 moduler over 6 måneder + 10 online sessioner + 2 halve feedbackdage + 2 halve mentordage
Tilmelding
Vil du tilmelde dig Coachuddannelsen, eller har du spørgsmål til den, er du meget velkommen til at kontakte os på:
Sofia Mannings kontor
Telefon: +45 40 50 00 90 (Hverdage mellem kl. 09.00-16.00).
Mail: info@sofiamanning.dk
Fravær & deltagelse
Fravær
Du kan stadig blive certificeret, selvom du skulle få enkelte fraværsdage på modulerne. Vi opfordrer dog kraftigt til, at du prioriterer undervisningen, så du ikke går glip af vigtig viden.
Det forventes, at du så vidt muligt får indhentet det forsømte ved at læse op på egen hånd, og evt. gennemgå undervisningen med en af dine medstuderende.
Hvis du bliver syg, eller af anden årsag ikke har mulighed for at deltage i undervisningen bedes du omgående kontakte kontoret på telefon +45 40 50 00 90 eller mail: info@sofiamanning.dk.
I tilfælde af sygdom eller lignende har du mulighed for at udsætte din deltagelse og tage det tilsvarende modul på den næstkommende online version af Coachuddannelsen. Vi pålægger et administrationsgebyr på 500 kr. ekskl. moms for flytning af moduler.
Vær opmærksom på, at uddannelsens mentorsessioner er obligatoriske – og bliver du forhindret i at deltage pga. sygdom, arbejde eller andet, er det vigtigt, at du får kompenseret for dit fravær. Det kan du gøre på følgende måde:
Bliver du forhindret i at deltage i én af de to sessioner med din personlige coachmentor (á 1,5 times varighed), kan du aflyse uden beregning indtil 24 timer før den planlagte session. Får du ikke aflyst i tide, beder vi dig booke en ny session hos din mentor for egen regning.
Deltagelse
For at få det bedste ud af undervisningen opfordrer vi alle vores kursister til at deltage i og prioritere al undervisning – fysisk, såvel som online.
Dertil anbefaler vi, at vores kursister træner mest muligt og minimum har fem træningssessioner mellem modulerne.
Desuden forventer vi, at du ankommer til tiden, at du holder god tone overfor dine medstuderende, samt at du er deltagende under selve undervisningen.
Undervisningen på vores uddannelser er en blanding af teori, praktisk træning og selvrefleksion, og den er designet til at være interaktiv for vores deltagere. Vi opfordrer dig til, at du deltager i kursusaktiviteterne, herunder samtaler, træning og dialog med underviserne samt medstuderende.
Vi forventer af dig som deltager at du:
- Bestræber dig på at komme til tiden.
- Bestræber dig på at deltage i al undervisningen.
- Så vidt muligt har dit kamera tændt under online undervisning.
- Holder en god tone overfor dine medstuderende.
- Er deltagende under selve undervisningen.
- Udviser respekt for dine medstuderende og undervisere, herunder at undgå brug af mobiltelefoner og anden forstyrrende adfærd under undervisningen.
- Omfavner mangfoldighed og inklusion samt, at andres værdier og menneskelighed respekteres.
Mentoring & feedback
Mentoring
Som en del af uddannelsen tildeles du 10 obligatoriske mentortimer fordelt således:
De tre timer er med din personlige coachmentor i form af to sessioner á en time og 45 minutters varighed. Vi har en række dygtige coachmentorer tilknyttet, som har specialiseret sig indenfor forskellige områder. Når du starter på uddannelsen, får du lov at vælge, hvilken coachmentor du ønsker timer hos. Det kan være, at du gerne vil have en mentorcoach, der ved noget om ledelse, om iværksætteri, om spiritualitet eller noget helt fjerde. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få en anden mentorcoach, når du først har truffet dit valg. Men du er altid velkommen til selv at købe timer hos de øvrige mentorcoaches.
De resterende mentortimer kommer i form af to online mentordage fra 9.00-13.00.
Du kan læse mere om vores mentorer HER.
Feedback
Uddannelsen byder på i alt seks gange feedback.
De fire af feedbacksessionerne er fordelt på Coachuddannelsens modul 1-4. Her vil du få udleveret et feedbackkort med en kort feedback på din coaching.
De resterende to gange feedback får du på to online feedbackdage, hvor du får feedback på din coaching af en coach uddannet fra Sofia Manning.
Certificering
Certificeringen er mundtlig og foregår online.
Den mundtlige certificering består af en coachingsession, hvor du coacher en medstuderende foran en ICF-godkendt mentor med PCC status. Sessionen varer 40 min., hvorefter du får feedback.
Af dit Sofia Manning Coach-certifikat vil det fremgå, at uddannelsen er Level 2-godkendt af ICF (International Coach Federation).
Hvis du tager uddannelsen online, får du tilsendt dit certifikat i PDF-format pr. mail. Deltager du fysisk på et hold, får du dit certifikat udleveret på modul 5.
Rammer
Alle vores uddannelsesfaciliteter er nøje udvalgt, så du kan få den bedste oplevelse i smukke og rolige omgivelser.
København - Sofias Hus
Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg. Det er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik, som skaber de bedste rammer. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.
I Sofias Hus serveres der frokost.
Huset er centralt beliggende, kun 7 min. fra Københavns Rådhusplads på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport.
Sofias Hus, Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg.
Aarhus - Park13, Danmarks Japanske have
PARK13 – Danmarks Japanske Have er et eventsted udover det sædvanlige. Parken er placeret i unikke omgivelser og emmer af stemning.
Den unikke have i japansk stil indbyder til ro og harmoni og er utrolig smuk med sine vandfald, bjergsøer, små stier og flotte statuer.
PARK13 har fokus på det europæiske bondekøkken og retterne sammensættes af sæsonens bedste råvarer.
Det naturskønne sted ligger kun 15 min. fra Aarhus Midtby, og der er offentlig transport direkte til døren.
Park 13 – De Japanske Haver, Randersvej 395, 8200 Aarhus N.
Online - Danmarks bedste Online Coachuddannelse
Også på onlineuddannelsen gør vi alt for, at du møder professionelle og inspirerende rammer.
Onlinemodulerne foregår over ZOOM. Vi bruger registrering, så din online sikkerhed er sikret. Onlinemodulerne foregår “live”, dvs. at underviserne underviser, mens du deltager. Det giver en fantastisk nærværende følelse, da du kan stille dine spørgsmål og få svar med det samme. Du vil være engageret med dit hold, trænerne og underviserne, da i alle er “på” samtidigt.
På vores online Coachuddannelse vil du træne og få feedback, præcist som du ville have fået på live uddannelserne. Live- og onlineuddannelserne har nøjagtigt det samme indhold og den samme mængde mentoring og støtte.
Som deltager på onlineuddannelsen skal du blot sørge for, at de rammer, du deltager fra, er rare og motiverende for dig. Og at du har ro til at koncentrere dig på undervisningsdagene.
Undervisningstider & datoer
Uanset hvor du tager Coachuddannelsen finder undervisningen sted i tidsrummet 9.00-17.00.
Undervisere
Som landets førende Coachuddannelse gør vi os umage for at udvælge de allerbedste undervisere. Vi har sammensat et team af meget forskellige undervisere med hver deres specialer indenfor coachingen.