logo-symbol.png
MASTERCOACH


Sådan bliver du Mastercoach

For at blive Mastercoach hos Sofia Manning skal du gennemføre 4 af vores 12 specialer på Master Niveau.

Selve Mastercoachspecialet er obligatorisk. De øvrige 3 er valgfrie.

Du kan læse mere om de enkelte specialer ved at klikke på dem ovenfor.


FORM OG INDHOLD

Som Mastercoach handler det om at udfolde den, du er, med alt, hvad du er. At komme mere fuldt til rådighed for dig selv og livet og støtte dine klienter til at gøre det samme. 

Mastercoaching handler om at gå nye veje og at turde stille spørgsmål, der hjælper dine klienter, ikke kun til at finde svar og retning, men også til at åbne til deres egen indre visdom og blive i stand til at leve deres liv på den måde, som er mest sand for dem.

På Mastercoachspecialet bevæger du dig fra hovedsagligt at have fokus på mål og resultater til samtidig at kunne tilgå en større dybde i dine sessioner. Du lærer kunsten at inkludere flere perspektiver samtidig samt at kunne inddrage både ”form” og ”flow” i din coachingpraksis.

Du opdager, hvordan du støtter dine klienter til at tage deres power hjem og at turde tage de valg, der skal til for at skabe udvikling.

Via Mastercoachmodellen giver vi dig et vigtigt fundament af bevidsthed og værktøjer, som rygrad i dit arbejde som Mastercoach.

At kunne facilitere den proces, der skal til, for at klienten kan nå ind i de dybeste lag af sig selv, er en kunst. På Mastercoachspecialet udruster vi dig med de bedste redskaber, vi kender, til at tage et vigtigt skridt i den retning.

Gemt i vores overlevelsesstrategier ligger både vores genialitet og vores afmagt. Som Mastercoach får du redskaber til at afkode mønsteret bag mønsteret og kropsligt samt intuitivt at vide, hvor du skal sætte ind for at hjælpe din klient bedst muligt.


På denne obligatoriske del af Mastercoachuddannelsen lærer du bl.a. om:

  • Mastercoachmodellen

  • Hvordan du lytter efter, og afkoder, din klients mønstre i dybden

  • Hvordan du anvender flere perspektiver på én gang

  • Hvordan du lader ”rummet” gøre arbejdet, frem for bevidst at drive sessionen fremad

  • Hvordan du skifter paradigme og får adgang til mere personlig power – både hos dig selv og dine klienter

  • Kunsten at kunne hvile i det uvisse og trække på en større, indre kraft

  • Din personlige praksis som Mastercoach

  • Hvordan du bruger dit hjertes kraft til at skabe mere forbindelse og åbenhed i dine sessioner

  • De seks stadier af personlig power

  • Hvordan du arbejder med modstand

  • At hjælpe dine klienter med at ændre forholdet til deres fortid og skabe deres fremtid

  • Spørgsmål, der åbner til visdom og skaber rum for transformation

  • Forskellene på Grundcoaching og Mastercoaching

Som certificeret Mastercoach er du i stand til:

  • Med større klarhed og dybde at kunne facilitere transformation for dig og dine klienter

  • Hurtigere og mere nøjagtigt at afklare, hvor et menneske befinder sig følelsesmæssigt, kropsligt og mentalt

  • At bevæge dig mere dynamisk og autentisk i din coachingstil

  • Lettere at inddrage de tilgange, som gør den største forskel for din klient

  • At anvende din intuition som en vejledende støtte i din coaching

  • At navigere mere sikkert og trygt i kunsten at kunne stille spørgsmål, der åbner, inspirerer og støtter dine klienter til indsigt og udvikling

  • Lettere at afkode din klients overlevelsesstrategier

Akkreditering:

Specialet er godkendt af ICF (International Coaching Federation) til optjening af CCE-point. CCE-point er et kvalitetsstempel fra vores brancheorganisation, og de er samtidig vigtige for dig, der har en certificering fra ICF, fordi de danner grundlag for fornyelsen af din certificering. 

Her kan du læse, hvor mange CCE-point nærværende speciale giver, og du kan læse mere om betingelserne for fornyelse af ICF-certificeringen.

UNDERVISER
Vores undervisere på masterniveau-uddannelserne er alle specialister med mange års erfaring inden for deres respektive felt.
Dine undervisere på specialet Mastercoach er: Anette Borgen og Tina Kaare

“Et rum fyldt med visdom, læring & kærlighed, som du ikke finder andre steder”

-Trine Stougaard


“Sofia og hendes team har formået at skabe en stemning og et rum, hvor alt fra direktører til studerende er velkommen og lige”

-René Wilkens-Lintrup