logo-symbol.png
SKYGGE COACH


FORM OG INDHOLD

Her lærer du, hvordan du bruger skyggecoaching som et kraftfuldt redskab til at skabe større frihed, livsglæde og udvikling for din klient. Du lærer at se dine egne skygger i øjnene og hjælpe din klient til at gøre det samme.

Vores skygger rummer alle muligheder og potentialer, både de positive og de negative, og påvirker vores liv og vores valg hver eneste dag. De skabes i barndommen, hvor nogle sider af os kategoriseres som ”dårlige” og andre fremhæves som ”gode”.  Ofte kommer skyggerne senere i livet til udtryk som fordømmelse, angst, uro, overvældende følelser og reaktioner som had, misundelse og andre negative følelser, som vi ikke rigtig vil kendes ved.

For at vi kan blive hele mennesker igen, kræver det, at vi integrerer vores skyggesider - både de mørke og de lyse. 

Som skyggecoach lærer du, hvordan du kaster lys på skyggerne, så din klient kan blive fri og skabe et liv, der er i overensstemmelse med den, han virkelig er og det, han ønsker sig – på alle områder.

Skyggearbejde handler om at elske dig selv som den du er på godt og ondt, og at lære dig selv bedre at kende ud fra så mange vinkler, som det kræver. 

Kun på den måde kan du blive fri for fordomme om dig selv og andre.

Du lærer bl.a.:

·       Hvad forskellen er på lyse og mørke skygger, og hvordan du hjælper din klient til at opløse dem

·       Hvordan skygger skabes, og hvad du konkret gør for at hjælpe din klient til større indre og ydre frihed

·       Hvordan du arbejder med skyggecoaching og hjælper din klient til at finde fred med flere sider i sig selv

·       Hvordan du lærer at forstå de sider af dig selv og andre, som du ikke umiddelbart forstår 


HVEM ER DU?

Du er i forvejen certificeret coach ved Sofia Manning eller anden godkendt coach udbyder. Du ønsker at lære skyggearbejdet som et kraftfuldt redskab til at hjælpe mennesker med at blive mere hele og dermed få en større kærlighed og forståelse for sig selv og andre.

Har du en uddannelse indenfor den menneskelige psykologi, som ikke er en coachuddannelse, så kontakt kontoret for optagelse på uddannelsen.


FORLØB - 2 MODULER

Al undervisningen foregår efter Sofia Mannings undervisningsmetode: Teori, demo, praksis og integration.

Uddannelsen forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17 i Sofias Hus på Frederiksberg med Henriette Claydon som underviser.

Alle fire undervisningsdage skal være gennemført og eksamen bestået for, at du kan modtage et bevis på, at du er uddannet Skygge Coach.


PRIS

Investering pr. overbygning på Master Niveau er kr. 12.496,- excl. moms inkl. materiale, forplejning og certificering.

Samlet investering for 4 overbygninger til Master Niveau er kr. 49.984,- excl. moms. Bestiller du alle 4 samtidig, sparer du 5.000,-.  Samlet pris kr. 44.984,- excl. moms.


KOM TIL INTROAFTEN

Kom og mød os til introaften og hør mere om overbygningerne på Master Niveau og Masteruddannelsen. Se datoerne her >


ØVRIG PRAKTIK

 Al undervisning foregår i Sofias Hus på Frederiksberg og forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17.

Modulerne udbydes 1 x årligt. Enkelte af dem muligvis 2 x årligt.

Både det obligatoriske og dine øvrige valg af overbygninger på Master Niveau kan tages i vilkårlig rækkefølge.

For at blive Mastercoach skal du aflevere en skriftlig opgave efter hver overbygning på Master Niveau samt bestå en mundtlig certificering i forlængelse af det obligatoriske Mastercoach-modul.  

Se datoer for undervisning og inspirationsaftener her >


RAMMERNE

Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende centralt kun 7 min. fra Rådhuspladsen på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.

Sofias Hus er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik på en måde, der ikke "støjer", men skaber de helt særlige rammer for din uddannelse.


FORPLEJNING FRA EGET KØKKEN

Der er forplejning på alle undervisningsdagene.

Frokosten er lavet med kærlighed af husets egen kok. Hun har fokus på økologi og det lette, grønne køkken.

Der er kaffe, te og frugt i formiddagspausen. I eftermiddagspausen er der noget sødt til kaffen/teen.


FAQ