Parforhold og relation

Form og indhold

Her bliver du introduceret til et syn på relationer og coaching, som vil give dig værktøjerne til at kunne blive en kompetent Par- og Relationscoach.

Du får indsigt i, hvordan du arbejder med par og relationer, og du får en dybere forståelse for din egen livsrejse. Hvorfor vi tiltrækker det, vi gør. Hvem du er i relationer. Og hvordan det påvirker dit liv både personligt og professionelt.

Du arbejder med at udforske og integrere det maskuline og det feminine i dig selv, og du får redskaber til at føle dig mere fri og flydende i dine relationer.

For at være en god Par- og Relationscoach er det vigtigt, at du kan bevæge dig frit mellem både det maskuline og det feminine perspektiv.

Du lærer forskellen på polaritet, kærlighed og romantik, og at hjælpe andre til at få større adgang til det maskuline og det feminine i dem selv.

Du lærer bl.a.:

  • At se dig selv og andre i et helt nyt lys

  • Metoder til at løse konflikter

  • Viden om de skjulte mønstre i den feminine-maskuline polaritet og de vigtige ”how to’s”, som du ikke kan læse i en bog

  • At mestre de bedste værktøjer, vi kender, som hurtigt og effektivt hjælper par til at genfinde passionen i parforholdet

  • Vores 3-trinsproces, der hjælper mennesker, som ønsker at finde kærligheden

  • At identificere dit eget unikke mønster, som forhindrer dig i at få det parforhold, du fortjener

Hvem er du?

Du er i forvejen certificeret coach ved Sofia Manning eller anden godkendt coach udbyder, og du ønsker at kunne arbejde mere dynamisk med dine klienter og deres relationelle udfordringer og ønsker.

Har du en uddannelse indenfor den menneskelige psykologi, som ikke er en coachuddannelse, så kontakt kontoret for optagelse på uddannelsen.

Forløb – 2 moduler

Al undervisningen foregår efter Sofia Mannings undervisningsmetode: Teori, demo, praksis og integration.

Uddannelsen forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17 i Sofias Hus på Frederiksberg.

Alle fire undervisningsdage skal være gennemført og eksamen bestået for, at du kan modtage et bevis på, at du er uddannet Par- og Relationscoach.

Pris

Prisen pr. overbygning på Master Niveau er 12.495,- plus moms inkl. materiale, forplejning og certificering.

Kom til introaften

Kom og mød os til introaften og hør mere om overbygningerne på Master Niveau og Masteruddannelsen. Se datoerne her (mangler datoer og link).

Øvrig praktik

 Al undervisning foregår i Sofias Hus på Frederiksberg og forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17.

Modulerne udbydes 1 x årligt. Enkelte af dem muligvis 2 x årligt.

Både det obligatoriske og dine øvrige valg af overbygninger på Master Niveau kan tages i vilkårlig rækkefølge.

For at blive Mastercoach skal du aflevere en skriftlig opgave efter hver overbygning på Master Niveau samt bestå en mundtlig certificering i forlængelse af det obligatoriske Det Mastercoachende Mindset. 

Se datoer for undervisning og inspirationsaftener her (indsæt link).

Rammerne

Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende centralt kun 7 min. fra Rådhuspladsen på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.

Sofias Hus er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik på en måde, der ikke "støjer", men skaber de helt særlige rammer for din uddannelse.

Forplejning fra eget køkken

Der er forplejning på alle undervisningsdagene.

Frokosten er lavet med kærlighed af husets egen kok. Hun har fokus på økologi og det lette, grønne køkken.

Der er kaffe, te og frugt i formiddagspausen. I eftermiddagspausen er der noget sødt til kaffen/teen.