I dag havde jeg lovet jer, der læser med her at tale om, hvad du kan gøre ved det, når du modtager et wakeup-call fra dig selv (du kan læse sidste uges blog her, hvis du ikke er med). Det mest normale er at give selve vores wakeup-call skylden og når vi gør det, fremfor at tage ansvar og handling, gør vi os til ofre for symptomerne (stress, overvældethed, selvsabotage, kriser i relationer osv.).
Vi har dem allesammen: Svære perioder i livet. Perioder, hvor det synes som om, det hele ramler. Eller hvor det i hvert fald føles sådan. Ofte er det ikke sandt. Det er ikke det hele, der pludselig er imod dig. Grunden til at det føles sådan, er måske snarere, at du alt for længe har overhørt signalerne om, at du var på vej i den forkerte retning.
Vi ophøjer nogle gange kreativitet til sådan et fint ord, der signalerer, at nu skal vi gå til kunstmaling, design eller skrive bøger. Kreativitet er et lidt misforstået begreb, og der er desværre alt for mange, der ikke ser sig selv som værende ”kreative mennesker”. Det er jo noget værre vrøvl. Vi er alle sammen født kreative, og vi kan alle sammen være kreative i vores hverdag.
Vi hører tit at vi skal lære at sætte grænser. Både i arbejdslivet og privat. Men hvad betyder det? Ofte får vi det til at betyde, at vi skal melde ud og markere når vi føler vores grænser bliver overtrådt. Og det skal vi også. Men det kræver at du først og fremmest lærer dit eget grænselandskab at kende. Ellers kan du ikke sige fra.
I en tid hvor vores sundhedstilstand og gennemsnitlige velstand er historisk høj og vores levetid er længere end nogensinde før, så viser adskillige undersøgelser alligevel, at flere og flere mennesker mistrives og har svært ved at finde ro, balance og drømme i livet. Når vi så pludselig oven i købet befinder os i en situation, hvor…
I sportens verden er Mellemtiden en måling mellem start og slut. I hverdagen er Mellemtiden ofte noget, du fordriver eller bare skal have overstået, mens du venter på noget andet. I dit personlige liv kan du derimod ofte definere Mellemtiden som tiden imellem, der hvor du er og der hvor du ønsker at være.
I dag er vi kommet til tredje og sidste del af mit minikursus om “Dit 2022”. Sidst fortalte jeg blandt andet om, hvad der skal til for, at du handler på dine drømme. I dag vil jeg vende nogle af de ting, der typisk sker med os, når vi rent faktisk begynder at handle på en vision. Der sker nemlig ofte det, der kan føles som om, at hele universet rejser sig og siger “næh nej…”
I dag og i de næste to uger fokuserer jeg her i nyhedsbrevet på DIT ÅR og det gør jeg ved at dele de refleksioner, jeg selv gør mig hvert år i begyndelsen af året. Refleksionerne hjælper mig til at fokusere på året, der ligger foran mig og på at skabe det, jeg drømmer om netop dette år. Du kan jo vælge at se det som et lille mini-kursus som støtte til året, vi næsten lige er gået i gang med…
Der er pres på for tiden. På samfundet, jobbet, familien og samfundet. Når vi er under pres, finder vi ofte per automatik tilbage til vores gamle overlevelses-mekanismer. Og når vi gør det, bliver langt de fleste af os mindre ressourcestærke og tager dårligere beslutninger og på den måde forstærker vi presset på os selv og begynder at stresse.
Som regel har vi mennesker det bedst, når livet folder sig ud på en måde, vi kan genkende og inden for nogle rammer af noget, vi føler, er forventeligt. Vi kan kalde den zone for “Det Foretrukne“. Her trives vi. Hvis et år mest finder sted indenfor rammerne i din foretrukne zone, så vil du nok betegne det som et godt år. Men hvad med de år, hvor meget sker uden for området af “det foretrukne”…?
Jeg møder ofte mennesker, der føler, at der ikke er plads til dem i deres liv. Mere specifikt føler de, at der ikke er plads til deres drømme. At de ikke har plads nok til sig selv i hverdagen. At de ikke har plads nok til sig selv sammen med deres nærmeste.Når vi bevæger os længere ned i substansen, handler det tit om..
Kommer du også til at klynge til dine overbevisninger? Eller sagt på en anden måde: Kommer du til at holde fast i nogle overbevisninger, du har og som egentlig hører fortiden til? Kommer du til at bruge disse gamle (muligvis forældede) overbevisninger på nye situationer i dit liv? Mit gæt er, at det gør du nok, for det gør vi alle…
I dag handler mit nyhedsbrev om at stå med et ben i to lejre. Noget som ofte sker for os, når vi godt ved, at vi skal noget andet end det, vores liv indeholder lige nu. Måske skal vi finde et andet arbejde. Måske skal vi slippe et forhold. Ændre en relation. Lære at passe bedre på os selv. Med andre ord: Noget kalder på dig..
Saboterer du tingene - og især drømmene - for dig selv? Det gør vi vist allesammen ind i mellem. Men hvorfor egentlig? Det er der selvfølgelig mange forskellige (og helt unikke) grunde til. Ikke desto mindre er der en enkelt ting, jeg er stødt på igen og igen gennem de sidste 20 års arbejde med mennesker, coaching og selvudvikling og det er, at vi er bange for det ukendte.
