Gaven ved et wakeup-call

I dag havde jeg lovet jer, der læser med her at tale om, hvad du kan gøre ved det, når du modtager et wakeup-call fra dig selv (du kan læse sidste uges blog her, hvis du ikke er med).

Det mest normale er at give selve vores wakeup-call skylden og når vi gør det, fremfor at tage ansvar og handling, gør vi os til ofre for symptomerne (stress, overvældethed, selvsabotage, kriser i relationer osv.). Som for eksempel når du giver din umulige chef, din børns håbløse lærer, din umulige kæreste, din uforståelige hovedpine eller den urimelige stress (eller hvad det nu er) skylden for, at du har det dårligt.

For når du gør det, så holder du dig selv fast i et dårligt mønster, som aldrig vil kunne få dig til at få det bedre, frem for at give dig selv muligheden for at opdage, hvad der mon ligger bag og forstå hvad dit wakeup-call egentlig prøver at vise eller fortælle dig.

Så hvad kan du gøre i stedet? Det handler dagens video om.
Kh. Sofia