Vi har alle vores personlige grænser, men det er langt fra alle, der er gode til at sætte dem og holde dem overfor andre. Nogle af os har ganske enkelt ikke lært, hvad en grænse er. Nogle ved ikke helt, hvor den bør gå. Nogle tør ikke sætte dem og andre igen ikke helt er med på, hvorfor det er så vigtigt at sætte sine personlige grænser.

Mange af os (mig selv inklusive) har et mønster, der går ud på, at når vi har det svært, så dømmer vi os selv hårdt for… at have det svært. Og på den måde bliver det endnu sværere, at have det svært! Det er i høj grad et mønster, det er værd at forsøge at bryde, for mine 20 års erfaring som coach har vist mig, at hvis man forandrer dette mønster, så forandrer man også sit liv!

Noget af det vigtigste jeg har lært i mit liv, er at stå ved mig selv og udtrykke det, jeg gerne vil. Det kan lyde simpelt, men for mig var det en svær evne at tilegne mig. I mit barndoms land lærte jeg, at andres behov var vigtigere end mine. Og det gjorde, at jeg aldrig rigtigt lærte, hvad det vil sige at ville noget, og at udtrykke det frit. Som konsekvens kunne jeg i mange år ikke rigtigt mærke, hvad jeg ville.

Efter at have undervist i coaching og selvudvikling i mere end tyve år er det min erfaring, at langt de fleste (ikke alle) af os, har en tendens til at passe på alle andre end sig selv først. Men det er på alle måder af yderste vigtighed, at du også skaber noget plads til dig selv i dit liv. For hvis du ikke er der for dig selv, ja så er du der på længere sigt heller ikke for dine nærmeste.

I dag har jeg valgt at give dig en kort introduktion til et af de værktøjer, vi går i dybden med på Coachuddannelsen. Et værktøj, der især er godt, hvis du står midt i en beslutning. Så hvis du gerne vil have et nemt anvendeligt værktøj, der kan støtte dig i at træffe dine beslutninger, så se dagens video.

Føler du ind i mellem, at det liv du er havnet i, ikke passer til den livstil, du ønsker? Jeg kan også stille spørgsmålet på en anden måde: Har du skabt en livstil, hvor der er plads til dig? Og det der tænder dig? Hvis ikke, kommer du nemt til at føle, at du løber efter at skulle tilfredsstille en masse behov, som ikke er dine egne, men som al din tid alligevel går med at opfylde…

Nogle gange gør livet ondt. Det kan være fordi, noget udefra rammer os. En krise, som vi ingen indflydelse har på ramte os. Og det kan komme indefra. Livet begynder at gøre ondt fordi noget larmer. Indeni os. Og her er det ekstra vigtigt at lytte. For ofte har smerten en vigtig besked til os.

I mange år sagde jeg for lidt “Nej”. Jeg syntes, det var et af de sværeste ord at sige. Jeg kunne faktisk ikke lide det ord. På et tidspunkt blev jeg virkelig træt. Udkørt nærmest. En samtale med min coach viste mig, at den vej jeg var på vej ud ad, hverken var sund eller givende. Det var tid til et skift. Og skiftet skulle drives af et “nej”.

I mange år, var jeg ikke opmærksom på, hvor stor en del af min adfærd, der var styret af en form for automatpilot. Min automatpilot tog vigtige beslutninger i mit liv! Den sagde nej og ja. Og den brugte det meste af sin tid på at leve op til gamle forventninger og forestillinger om livet. Den dag jeg blev opmærksom på, hvor meget denne automatpilot egentlig styrede mit liv, var…

På mange måder har det, du opnår ude i Verden meget lidt at gøre med at føle lykke indeni. Lykken er derimod til stede hele tiden. Ja, det er den faktisk! Og du kan endda træne dig selv i at være i kontakt med den.

Ofte ser vi vores frygt som vores fjende. Eller i hvert fald som noget, vi helst vil undgå i vores liv. Og som ofte kommer ubelejligt. Det er en fejl. Vores frygt viser os nemlig ofte vejen. Den fortæller os, hvad der er vigtigt. Og vigtigst af alt, så kalder den på at blive budt velkommen.

Mange af os har lært at overleve ved at “skynde os”. Skynde os at blive færdige med vores uddannelse. Skynde os at finde ud af, hvad vi skal med vores liv. Skynde os at fikse (især andres) problemer. Men hvorfor er det egentlig, vi skynder os sådan?

Når vi ikke ved, vi har et valg, så har vi ikke et valg. Når vi ubevidst sidder fast i gamle mønstre uden at vide, at det er det, vi gør, ja så er vi egentlig allermest i gang med at bare prøve at overleve. Det kan vi gøre på mange måder, nogle mere konstruktive end andre. Uanset hvad, kan vi nemt blive en form for ofre for os selv.

Verden er sulten efter det du kan og den du er. Og lige nu er der (ekstra meget) brug for dig. Lyder det som store ord? Måske. Men ikke desto mindre er det, hvad jeg oplever i min hverdag.

At kende vores styrker er en gave. At kende vores svagheder kan være endnu vigtigere. Hvad jeg mener, er, at vi ofte kommer til at sidde fast i at fokusere på de styrker, vi har fået med os i livet. Vi har det med at overforbruge dem. Og dermed overse en masse perspektiver, som vi så slet ikke får adgang til.

Når valgene er svære, tyer vi tit til at (over)analysere eller til det modsatte: at gribe i luften efter nogen eller noget, der kan fortælle os, hvad vi skal. Og ja, selvfølgelig kan vi få kloge input og fine indsigter på den måde. Men valget kan føles næsten umuligt at træffe alligevel. Hvorfor?

Alt for mange gange i mit liv, har jeg prøvet at stå med et ben i hver lejr - og ofte er blevet stående alt for længe. Og hvorfor er det så, at vi ofte bliver stående der midt i grænselandet? Hvor vi hverken siger ordentligt farvel eller rigtigt goddag?