Mange af os har lært at overleve ved at “skynde os”. Skynde os at blive færdige med vores uddannelse. Skynde os at finde ud af, hvad vi skal med vores liv. Skynde os at fikse (især andres) problemer.
Men hvorfor er det egentlig, vi skynder os sådan? Ofte er det simpelthen fordi, vi ikke har lært at navigere i pausen. Fordi vi ikke har lært, at det mange gange er i ventetiden, vi finder de gode svar. Derfor er er også rigtigt mange af os, der er meget utilpasse ved at vente.
Ikke desto mindre ligger de fineste gaver nogle gange i at lære at vente.
Vente på forår.
Vente på at Corona går væk.
Vente på kærligheden.
Vente på det gode job.
Det kan lyde mystisk, at jeg som coach opfordrer til at vente. Til at tage en pause. Og måske alligevel ikke. For jeg oplever både hos mig selv og hos andre, at det er i pauserne, vi finder ind til os selv. Og det er værdifuldt. Meget mere værdifuldt end at have travlt med at skynde sig. Det handler dagens video om.
Kh. Sofia