Alt for mange gange i mit liv, har jeg prøvet at stå med et ben i hver lejr - og ofte er jeg blevet stående alt for længe.
Valg kan være svære. Store som små. Og de er der hele tiden. Som for eksempel valget mellem at være..
Ansat eller selvstændig
I parforhold eller single
Sund eller usund
Fredfyldt eller i konflikt
Fyld selv ind..
Og hvorfor er det så, at vi ofte bliver stående der midt i grænselandet? Hvor vi hverken siger ordentligt farvel eller rigtigt goddag?
Ofte bliver vi stående i dette mentale ingenmandsland, fordi noget (eller nogen) har lært os, at det er bedst at blive ved det, vi kender. Ikke fordi det nødvendigvis er godt, rigtigt eller bedre. Men fordi det er sådan, vi har lært at “overleve”.
Ofte får vi ikke sagt ja tak til det nye, alene fordi det netop er nyt. Et eller andet fortæller os, at det nye (som ellers virker meget interessant) kan vi ikke navigere i.
Men det er ikke sandt.
Sandt er det til gengæld, at når du tillader dig selv, at byde dét, der venter dig, velkommen, så lærer du at stole på dig selv. Du træner dig selv til at have tillid til, at dét der kalder på dig, kalder på dig fordi du er parat til det.
Og det er noget af det vigtigste, du kan lære dig selv.
Kh. Sofia