Det er blevet fedt at være mig!

Katja Stolshøj: Kvinden bag Nordea Liv og Pensions succesfulde forløb ”Bevar forbindelsen"

Interview af Erickae Cécile Sommerhill

Katja Stolshøj har bevist, hvordan man med en god idé (og hjertet med sig) kan skabe sit eget drømmejob. Som mangeårig mellemtilfreds skadesbehandler i et forsikringsselskab havde Katja gang på gang været vidne til kunder, der fuldstændig mistede fodfæstet under deres sygdomsforløb, og det frustrerede hende. Med opbakning fra ledelsen tog Katja coachuddannelsen hos Manning Inspire – og i dag er hun kvinden bag Nordea Liv og Pensions succesfulde forløb ”Bevar forbindelsen” for langtidssyge pensionskunder. Vi har taget en snak med Katja om vejen til drømmejobbet og udbyttet af uddannelsen. Om opgøret med et alt for stort personligt behov for anerkendelse, og om sårbarhed, der skulle vendes til styrke, før hun fandt sig selv og meningen med det hele… helt derude på kanten af komfortzonen!

Katja Stolshøj (f. 1976) arbejdede i mange år som skadesbehandler i et forsikringsselskab. Hun var grundlæggende glad for jobbet, men der var noget, der frustrerede hende. ”Vi er tilbage i 2009, og jeg oplever, hvordan vores langtidssyge forsikringskunder ikke får hjælp af kommunen. Systemet er mere en modstander end en ressource, og dér tænker jeg, at vi må kunne gøre noget hos os!”

Katja håndterede sager for mennesker ramt af stress, fysiske skader og alvorlig sygdom, og hun så, hvordan de ikke bare kæmpede med deres lidelse, men også med systemets krav og forventninger til hurtigst muligt at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hun så, hvordan ellers dygtige og handlekraftige mennesker pludselig følte sig som ofre og mistede troen på sig selv og på håbet om at kunne vende tilbage til et normalt arbejdsliv igen.

Katja tænkte, at der måtte eksistere teknikker til at lære mennesker, der kommer ud af kurs i en periode af deres liv, at tænke og føle anderledes om situationen: Vende følelsen af nederlag, svaghed og tab af identitet til en tanke om, at de faktisk bare er i en fase i deres liv, hvor de er midlertidigt ude af balance.

Uden at have en klar plan, marcherer Katja en dag ind på sin leders kontor, og får hende overtalt til at give sig det første år af uddannelsen til NLP-terapeut, som hun tænker, kan tilbyde en del af værktøjerne, hun skal bruge. Kort efter bliver hun headhuntet til Nordea Liv og Pension, og som en del af ansættelsen som teamleder får hun forhandlet sig frem til resten af uddannelsen, som er på i alt fire år.

Forfremmelse og stress
Hos Nordea bliver hun hurtigt forfremmet til afdelingsleder. Katja er dygtig til jobbet, og får mættet et stort, grundlæggende behov for anerkendelse – men hun brænder ikke for de mange administrative opgaver, der følger med lederjobbet, føler sig overbebyrdet og har slet ikke hjertet med. Det får konsekvenser, og i 2013 går hun ned med alvorlig stress.

”Dér oplever jeg faktisk på egen krop, hvordan systemet er en modstander i stedet for en medspiller. Mange oplever det heldigvis anderledes – men nu har jeg haft rigtig mange mennesker mellem hænderne, og de fleste oplever, at det er benhårdt at være i systemet, når man er syg. Jeg syntes bare, at der skulle gøres noget ved det. Nu. ”

Da Katja vender tilbage til arbejdet, er det derfor med en klar besked: ”Jeg gik ind til min leder og sagde, at jeg gerne ville sige mit lederjob op. Men jeg sagde også, at jeg havde en idé, som jeg syntes, vi skulle føre ud i verden. ”

Katjas idé går ud på at tilbyde pensionskunder med f.eks. stress, angst og depression et forløb, hvor den enkelte får redskaberne til at genskabe fokus og balance i livet. For Katja handler det om at give disse mennesker værktøjer til at håndtere deres situation på en ny måde, og dermed støtte den enkelte til at skabe vejen til sin egen raskmelding.

Kunsten at flytte folk hurtigt
Lederen har set, hvordan Katja har løftet sit team som afdelingsleder og skabt gode resultater, og hun godkender med det samme idéen. Katja går herefter i gang med at finde ud af, hvilke værktøjer hun mangler, ud over dem, hun har fået fra NLP-uddannelsen. Herfra har hun fået ideer til rammen for et kundeforløb, men alt for mange vigtige ingredienser mangler stadig.

”I NLP’en giver vi ressourcer til fortiden; det er mere indadvendt arbejde med f.eks. trancearbejde og hypnose. Det var ikke det, jeg skulle med mine kursister, hvor jeg kun har tre måneder sammen med dem. Jeg manglede værktøjer til at flytte folk hurtigere, stille de spørgsmål, der får folk til at finde svarene her og nu, og jeg manglede værktøjer til, hvordan man udarbejder handlingsplaner. Jeg manglede i det hele taget den coachende tilgang.”

Katja begynder at researche på forskellige coachuddannelser, og ender med at vælge Manning Inspire, fordi det er den oprindelige coachuddannelse i Danmark, og fordi hun får den anbefalet af en god veninde.
”Jeg synes, uddannelsen er rigtig seriøs, og det var det, jeg søgte. Jeg kan godt lide den struktur, de har hos Manning. Der er styr på det. Jeg kom fra NLPén, som er lidt mere fluffy, og jeg kunne godt lide, at det pludselig blev meget konkret: Et værktøj bliver præsenteret, og så øver vi det. Underviserne er rigtig gode til at dele tingene op i mindre bidder, og det bliver nemmere integreret, når man selv har prøvet det af. ”

Lys på overbevisninger og værdier
Et af Katjas yndlingsværktøjer fra coachuddannelsen er metoden til at finde frem til hæmmende overbevisninger – og ændre dem. ”Det er fascinerende, at vores mønstre ofte skubber os væk fra det, vi i virkeligheden forsøger at opnå. Jeg er meget imponeret over, hvordan vi lærte at knække vores hæmmende overbevisninger, som bare er ting, vi går og bilder os selv ind, og erstatte dem med støttende overbevisninger. Jeg bruger metoden i mit forløb med kursisterne, og hver gang, vi fjerner en hæmmende overbevisning, og jeg ser personens lettelse og smil, tænker jeg: Gud, var det bare det?! Det er så simpelt! ”

De seneste år med lederjob, stress og nye uddannelser har været en kæmpe udviklingsrejse for Katja. En af de øvelser på coachuddannelsen, som ændrede en masse for Katja rent personligt, var, da de skulle liste deres værdier i livet i prioriteret rækkefølge. Pludselig gik det i al sin gru op for Katja, at hendes øverste værdi i livet indtil da havde været anerkendelse.

”Jeg var godt klar over, at jeg ville have anerkendelse. Men at den lå øverst – foran familie, sundhed og kærlighed til mig selv, kom bag på mig. Det gik op for mig, at jeg skulle være den bedste, uanset hvad. Jeg måtte ikke vise sårbarhed, for det var lig med svaghed. Jeg spurgte mig selv, hvorfor jeg havde brug for, at den lå helt deroppe? Jeg fandt ud af, at jeg måske skulle begynde at blive den bedste til at anerkende mig selv. Vide, at jeg er god nok…”

Ud af komfortzonen
Set i bakspejlet var det, at sige ja til lederjobbet, egentlig en kæmpe udfordring for Katja. I forfremmelsen til leder lå der godt nok masser af anerkendelse. ”Men det, at sige ja til at være leder, var at stille mig ud på kanten, for jeg har aldrig kunnet lide at være i fokus… Når jeg var i fokus, blev jeg nervøs, og når jeg var nervøs, var jeg svag. Så med lederjobbet besluttede jeg mig for at træde ud af min komfortzone for at udfordre, om min sårbarhed mon kunne være lig med styrke.”

I dag, efter stressen, ligger anerkendelsen et helt andet sted på værdilisten i Katjas liv. Og Katja træder bevidst ud af sin komfortzone hver eneste dag, når hun underviser kursister i vigtige livsværktøjer. Men denne gang er det ok, for hun har hjertet med sig og har opdaget, at der er masser af styrke i sårbarhed. ”Når jeg står foran mine kursister og fortæller min historie og viser min sårbarhed, så begynder mine kursister også at slappe af og åbne sig op omkring deres historie – det skaber en god tillid, og så er vi i gang. Lederjobbet var begyndelsen. Det var vejen til, hvor jeg står i dag. Jeg måtte prøve det af. Men i dag ved jeg, at jeg er NØDT til at have hjertet med i det, jeg gør – og det er en kæmpe gave!”

Nemmere at være mig
Til spørgsmålet, om Katja bruger nogle af de mange værktøjer, hun har fået fra coachuddannelsen i sit private liv med mand og to børn på ni og 12, tøver hun, før hun svarer. ”Det er rigtig svært at skelne… jeg ser det jo ikke som et arbejde. Så når kursisterne kommer med en udfordring, så bruger jeg det jo også og kan tænke… det var sgu smart. Og så må jeg også undersøge det hos mig selv. På uddannelsen lærte vi om den såkaldte Globale sandhed, ”Det er, hvad det er”, og den bruger jeg hele tiden. Forstået på den måde, at jeg spørger mig selv: Kan jeg gøre noget ved det? Og hvis ikke – hvad skal der til, for jeg kan slippe det. Jeg elsker også den Globale sandhed ”Jeg gør det bedste, jeg kan – resten er ikke op til mig!” Vi taler meget sammen herhjemme, og jeg tror bare, at værktøjerne er blevet en del af den, jeg er. Jeg ved bare, at det er blevet nemmere at være mig.”

Det færdigudviklede forløb for Nordeas pensionskunder har fået titlen ”Bevar forbindelsen”. Det tre måneder lange forløb har nu kørt i små to år, og Katja har allerede haft adskillige vellykkede hold igennem forløbet. Tilbagemeldingerne har været så positive, at de for længst er nået ledelsen i Nordea:

”Evalueringen af forløbet er lige blevet præsenteret for ledelsen, som elsker det! Nogle af kursisternes tilbagemeldinger, der er sendt til mig på sms, blev læst op – og fordi de er så positive, er ledelsen nu begyndt at ville fortælle den gode historie til pressen. Før handlede det om hard core økonomi – det drejede sig om at få vores pensionskunder tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det er lykkedes, men nu kan de også se de bløde værdier og den positive omtale, det giver. Vi gør faktisk en forskel, og det er der ikke andre, der gør. Det er det, jeg brænder for. ”