Først og fremmest: Tanker og kærlighed til dig i en svær tid. Vi kæmper allesammen lige nu. Måske med vores indre frygt, måske med noget helt konkret. Husk at alting har en start, midte og en slutning. Lige nu står vi midt i stormen. Og du har min fulde støtte.
Du tænker måske ikke over det. Men det, du giver din opmærksomhed, ender med at blive dit liv.
Hvis du lærer at fokusere din opmærksomhed på det, der er vigtigst, kan du ændre dit liv.
Lad mig forklare det lidt nærmere.
Prøv engang at tænke på en kunstner, som bruger al sin vågne tid (og ofte nætter) på sin kunst. Hun tegner skitser, laver farveprøver, maler, maler over, og maler på ny. Som kunstner er hun fokuseret og forfiner sin kunst.
Eller tænk på mekanikeren. Der elsker at rode med biler, og som bruger al sin tid på det. Arbejde og fritid flyder i ét, for bilerne har hans fulde opmærksomhed. Han er på en måde en kunstner på sit unikke felt.
Det samme gælder for dig. Det, du giver din opmærksomhed, kommer til at definere dig. Det vil være det, der fylder dit liv. Og som giver det mening.
Det gælder også de tanker, du giver opmærksomhed.
Tiden, vi lever i, er udfordrende; Der er hele tiden ting, der potentielt kan tage styre din opmærksomhed hen på frygt, kærlighed eller noget helt tredje. Det vigtigste er at huske, at en ting du har et valg over, er din opmærksomhed.
I videoen viser jeg dig en øvelse, som hjælpe dig med lige netop dét.
Kh Sofia