En af de ting jeg virkelig har tænkt over i mit fag er, hvorfor vi mennesker ofte har en tendens til at holde os selv nede. Det er næsten som om, at det er trygt for os at opretholde den samme portion lidelse. Lad mig forklare.
Jeg møder mange mennesker, der i sit indre har skabt en slags øvre loft som de ikke kan bryde i gennem. Eller måske snarere: som de ikke tillader sig selv at bryde igennem. Det virker ind i mellem som om, det er mere trygt at have cirka den samme mængde problemer altid. Det kan godt være at “typen” af problemer ændrer sig, men mængden forbliver cirka den samme. Et par eksempler:
Du forlader et job, fordi du er utilfreds med en chef. Du ankommer i et nyt job, og efter noget tid oplever du cirka samme mængde utilfredshed, nu bare i forhold til en kollega. Eller..
Du forlader et parforhold fordi du synes din partner er for dominerende. For senere at opleve den samme mængde utilfredshed med at din nye partner er.. for doven. Eller..
Du ændrer dit forhold til mad og er lettet et stykke tid. Indtil du opdager at du nu oplever det samme usunde fokus blot på et andet område. Eller..
Du får styr på din økonomi. For så at opdage, at du er utilfreds med dit hus.
Kender du mekanismen? Det er næsten som om en del af vores psyke, har brug for at genskabe det, vi kom fra. Igen og igen. Og igen.
Det er derfor, selvudvikling nogle gange kan føles som en kæmpe udfordring: Fordi vi ikke føler, vi får et rigtigt gennembrud. At vi ikke bliver helt fri af vores gamle mønstre. Og det ER frustrerende. Det er lidt som at arrangere en stor fest, men ikke dukke op selv.
Så hvad kan du gøre for faktisk at nyde frugterne af de frø du sår i dit liv? For at være med til den fest, du selv arrangerer? Hvad kan du gøre for ikke at kæmpe hårdt for at skabe nye rammer, for blot at blive ved at falde i de samme gamle fælder?
Videoen her handler om, hvordan du sætter fokus på at høste dine resultater og holder op med at holde dig selv nede - og fast i gamle mønstre.
Kh. Sofia