Velkommen til den sidste dag på dit 31 dages Sommer Pusterum.
Igennem de sidste 30 dage er du blevet præsenteret for forskellige øvelser, visualiseringer og spørgsmål til refleksion.
Dagens øvelse består af en video og et arbejdsark og handler om at tage det vigtigste fra dit Sommer Pusterum med ind i hverdagen.
Det kan være en eller flere øvelser, der skal med ind i hverdagen. Det kan være der er en særlig indsigt, du har fået, som du skal holde fast i – eller noget helt andet.
Når du har besluttet dig for, hvad der skal med ind i hverdagen, så lav en plan. Hvordan vil du holde fast i forandringen? Hvordan kan du have fokus på din nye indsigt eller øvelse hver eneste dag.