At overkomme udfordringer udvikler dig altid.
Men gælder det alle udfordringer? Og hvor mange udfordringer skal du egentlig tage?
Når chefen kommer og spørger, om du vil tage en ny opgave, som han mener kan udvikle dig og lære dig en masse nyt, siger du så ja med det samme? Eller mærker du efter og måske beder om lidt tid til at tænke over det?
Hvad du vælger er vigtigt.
For, får du ikke sat en grænse og defineret, hvad det at tage en udfordring er for dig - hvilke udfordringer du i virkeligheden ønsker, og hvilke du ikke gør, kan du blive stresset og overvældet.
Og kommer der mange udfordringer samtidig (som udfordringer ofte kan have det med at gøre) får du måske mest af alt lyst til at lukke af for dem alle og slet ikke tage nogen.
I udfordringen har du derfor et valg: Vil du gå ind i den eller ud af den?
Er udfordringen et skridt, der vil gavne dig og lede dig i en retning som føles rigtig? Eller er den simpelthen en udfordring, som ikke er din og som du ikke behøves at sige ja til?
Kriteriet for en udfordring er ikke, at du skal føle dig klar til den. Det gør vi sjældent. Det er derfor det er en udfordring. Men noget i dig skal kunne mærke, at det at tage præcis den her udfordring, føles sandt for dig. Som noget du gerne vil vokse ind i og blive stærkere af. Du skal med andre ord kunne sige ja. Og vide hvorfor. Kan du ikke det, kan du roligt sige nej.
Se med herunder når jeg forklarer hvordan…