I mit arbejde med selvudvikling møder jeg ofte en stor utålmodighed hos mine kursister, når deres nye indsigter, mål og drømme lander.
Når vi ved hvad vi vil, får vi nemlig tit lyst til, at tingene skal ske nu!
Måske du har lyst til at gå selvstændig, tabe 20 kilo, rejse jorden rundt, bruge coaching i større udstrækning på dit arbejde, coache unge, ledere, teams, stressramte eller hvad det er for dig.
Uanset hvad målet er, kan det være frustrerende, når livet ikke ændrer sig efter det med det samme. Og på rejsen dertil kan det være let at komme til at spænde ben for sig selv. At løbe så hurtigt af sted mod målet, at du måske kommer til at løbe fra din drøm i stedet for mod den.
Men sådan behøves det ikke at være.
Det er nemlig på rejsen, mellem den du er nu, og der du ønsker at komme hen, at hele glæden ligger. Det er her du finder ud af, hvem du er, og hvad du er i stand til og finder nye veje at gå, du ikke anede var mulige.
Se med i ugens video HER og få inspiration til, hvordan du kan handle på dine drømme uden at løbe fra dem og komme endnu mere til rådighed for dig selv og andre.