Stine Arenshøj, uddannet coach ved Manning Inspire
Interview af Erickae Cécile Sommerhill
For Stine Arenshøj har værktøjerne fra Manning Inspires coachuddannelse været livsændrende. Ikke kun fordi de gav hende modet til at tage springet fra jobbet som succesfuld (men drænet) brandinspektør og indsatsleder til livet som selvstændig virksomhedskonsulent, coach og foredragsholder. Men allermest fordi værktøjerne kastede nyt lys over et liv, der har budt på flere grufuldheder, end godt er. I interviewet her fortæller Stine om gaven i at finde meningen med livets mørke og om modet til at være sig selv tro – også når hun om kort tid tager rituelt afsked med sit gamle liv på en måde, der potentielt kan have store helbredsmæssige omkostninger. Hvorfor? Fordi det føles helt rigtigt.
”Jeg kan huske, at jeg på de første moduler af coachuddannelsen tænkte: ”Jeg har spildt 50.000 kr. Alt det her er jo noget, jeg godt ved”. Sådan har jeg det på ingen måder i dag – tværtimod. Uddannelsen ændrede mit liv! Men jeg tænkte sådan, fordi det var enormt nemt for mig at forstå de ting, vi lærte, og fordi jeg var dygtig til at coache, sikkert fordi jeg i mit daglige virke var vant til at tale med mennesker i krise. Det var først derhjemme, da jeg reflekterede over tingene og satte dem ind i mit eget liv, at tiøren faldt; Jeg var slet ikke tro mod mig selv!”
Da Stine Arenshøj (født 1976) tager coachuddannelsen tilbage i 2012, er hun på niende år ansat i beredskabet som bl.a. brandinspektør og vagthavende indsatsleder. Hun er vant til at tage sig af mennesker i akut krise og holde overblikket i voldsomme ulykkessituationer. Hun er dybt interesseret i arbejdet med den menneskelige psyke, og har kort forinden taget en uddannelse i TRiM; en særligt virkningsfuld, evidensbaseret krisehåndteringsmetode.
”TRiM-uddannelsen havde sat gang i en personlig udvikling. Men den helt store selvindsigt fik jeg først på coachuddannelsen.”
Mættet af voldsomme ting
Hos Manning ser Stine tilbage på et liv præget af voldsomme oplevelser. Stine har bl.a. været forsøgt dræbt af en tidligere kæreste, været udsat for fysisk vold, har mistet et barn, har måttet lade sig skille fra faren til sine to ældste børn, fordi han var psykisk dominerende, og hun har overlevet et hårdt forløb med livmoderhalskræft. Da hun begynder hos Manning er hun på tredje år i et forhold til Anders.
”Desværre er Anders psykopat. Jeg vidste det godt; han overskred mine grænser den ene gang efter den anden. Hvorfor jeg lod ham gøre det, vidste jeg ikke – det var en gåde for mig!”
Først undervejs i forløbet hos Manning mærker Stine, at hendes grænse er nået. De redskaber, hun præsenteres for, giver hende mulighed for at overskue sit liv, se mønstrene og erkende, at hun har et valg her i livet.
”Jeg kunne mærke, at jeg var mættet af voldsomme ting. Mættet af et job, hvor jeg kørte ud til voldsomme ulykker, bål og brand hele tiden, og drænet af at bo sammen med en psykopat. Samtidig gav alt det, jeg havde været igennem, pludselig mening. For jeg stod med en viden og erfaring, du ikke kan købe dig til, og jeg kunne mærke, at hvis jeg i fremtiden bare kunne gøre det en lille smule nemmere for andre at gennemleve lignende situationer, så ville det være det hele værd. Jeg fik pludselig modet til at skifte retning uden frygt og dårlig samvittighed.”
Løb som terapi
Efter uddannelsen flytter Stine fra Anders, og det føles helt rigtigt. Men et halvt år efter sker det, der ikke må ske: Kræften bryder ud igen. Denne gang er hun dog bedre rustet, fordi hun har erkendt, at vi bliver den historie, vi fortæller os selv. Som hun siger, ”Hvis du går og siger til dig selv, at du ikke kan, så kommer du aldrig derhen, du vil.”
Umiddelbart efter sin operation i maj 2014 køber hun derfor et par nye løbesko, og selvom hun knap kan bevæge sig de fleste af dagene, løber hun – til alles store forundring – dagligt mellem 5 og 10 km.
”Det var, som om min krop havde brug for det. Løbeturene gjorde også, at jeg ikke frygtede for, om jeg ville dø. Det var ren terapi. Jeg fik simpelthen tænkt så meget over alle de ting, jeg havde lært hos Manning og fik sat dem i de rigtige kasser og rammer i forhold til, hvad jeg selv havde været igennem, hvor jeg var nu, og hvor jeg ville hen.”
Friheden som selvstændig
Stine ender med at sige sit job op og springe ud som selvstændig. Hun får banken til at give hende en kassekredit på 100.000 kr., og dem lever hun af de første to år, hvor hun kun har få opgaver. Til gengæld bruger hun tiden effektivt på at komme til hægterne, lære sig selv at kende og udvikle produkterne til sin virksomhed, Mind the Human.
Stine er i dag erklæret rask, og i Mind the Human uddanner hun medarbejdere i krisehåndtering, holder foredrag om sit liv, underviser og er i gang med at skrive en bog om Trail-løb [løb i skoven, red.], er freelance konsulent inden for sit gamle felt, og arbejder som coach for teams og enkeltpersoner.
”Det fedeste ved at være selvstændig er friheden i selv at definere, hvad man har lyst til at lave. Før gav det mening at sørge for, at folk ikke brændte inde. Nu giver mit arbejde mening – for mig selv!”
I januar sidste år holdt Stine foredrag om sit liv. Sådan lidt spontant fik hun kastet en begivenhed op på Facebook om foredraget, som hun kaldte ”At turde livet, selvom det gør ondt”, og i løbet af halvandet døgn var der 750 tilmeldte. Stine måtte i al hast booke en teatersal for at finde plads til de mange tilmeldte, og hun endte med at holde to foredrag lige efter hinanden med i alt 1.200 deltagere.
”Jeg fortalte hele min livshistorie. Foredragene handlede om at se det gode i stedet for det negative, om at lære noget af alt, hvad vi møder i livet. Jeg fik de vildeste tilbagemeldinger! Bl.a. kom der efter det ene foredrag en lille gut sidst i 20’erne hen til mig, meget forsigtigt. Han havde helt røde øjne og lignede en bandit. Han sagde, ”Da du fortalte mig om din eksmand, fandt jeg ud af, at jeg er den hverdagspsykopat, min kone har været udsat for… Det vil jeg gerne takke dig for.” En uges tid efter fik jeg en besked fra ham om, at han var begyndt hos psykolog, og at han og konen havde talt sammen. Det var mega fedt!”
Et stort punktum
Stines omgangskreds var meget imod, at hun sprang ud som selvstændig, mens hun endnu ikke var helt raskmeldt. Men hun havde arbejdet så meget med sin egen historie og sine egne ressourcer på coachuddannelsen, at hun havde fuld tillid til, at det var det helt rigtige at gøre. Det har hun også i dag, hvor hun, trods familiens bekymrede miner, om få måneder tager til Marokko for at løbe verdens mest krævende løb, Marathon Des Sables; 250 km. løb på fem dage i ørkensand og 50 graders varme med fuld oppakning.
”Det er et spørgsmål om frihed. Jeg behøver ikke at være stærk længere. Førhen i mit liv var jeg tvunget til at være stærk, hvis jeg ville overleve, nu behøver jeg det ikke. Testen ligger ikke i at gennemføre selve løbet, men fordi det er så psykisk hårdt, vil jeg blive konfronteret med alt, hvad jeg har gennemlevet. På den måde bliver løbet en slags ritual for mig.”
I forbindelse med træningen til løbet har Stine fået konstateret hjerteproblemer, og risikoen for et hjertestop dernede er til stede. Til spørgsmålet om, hvor selvkærligheden ligger i at gennemføre løbet på trods af denne risiko, svarer hun: ”Det kan godt være, at jeg kommer til at gå det meste af vejen, det er helt ok. Jeg lytter til mit fysiske hjerte! Før coachuddannelsen ville jeg bare være kørt på, uanset hvad, men nu har jeg selvindsigt. Det føles som et enormt stort punktum i frigørelse, frihed – og ja, faktisk i selvkærlighed.”
De seks trin – en verden til forskel
Som coach har Stine specialiseret sig i at arbejde med mennesker i krise af den ene eller anden art, f.eks. mennesker med stress eller personer, som lever i psykisk eller fysisk voldelige forhold eller har været igennem traumatiske oplevelse. Hun bruger først TRiM til at bryde med krisedelen, og bagefter Manning Inspires seks trin, når der bagefter skal arbejdes med ressourcer, værdier, ønsker, drømme og mål.
”De seks trin er fantastiske. Du kommer hurtigere igennem smerten og frem til det, du gerne vil opnå, forstået på den måde, at hvis du går alene og skal gætte og mærke dig frem til svarene, og dagene bare går, så kan du bruge måneder og år på processen. Her kan du jo gøre det med et snuptag! Det er en verden til forskel.”
Et nyt liv
Til spørgsmålet, om Stine bruger de seks trin i sit eget liv, svarer hun med det samme: ”Ork ja, altid! Det er blevet en helt naturlig del af min måde at tale med mennesker på, og særligt mine piger på ni og 18 år er nærmest opdraget efter Manning-principperne”, griner hun og fortsætter, ”De er fuldt bevidste om, hvad det er for en historie, de fortæller sig selv, de er bevidste om deres værdier i livet og om, at de altid har et valg.” Derfor er coachuddannelsen for Stine meget mere end en traditionel uddannelse.
”Én ting er, at man fagligt ønsker at uddanne sig til coach, noget andet er det menneske, man lige pludselig er blevet til ude på den anden side… det kommer snigende, på den fede måde! Så uagtet, at jeg først tænkte, at jeg måske havde spildt 50.000 kr., så har jeg på ingen måde været i nærheden af det! Uddannelsen gav mig en mulighed for at give mig selv en anden historie, og se på verden som åben og positiv, hvis jeg valgte det. En mulighed for at tro på mig selv. Den gav mig et nyt liv!”