logo-symbol.png
DE 6 TRIN


Metoden - rygraden i håndværket

Undervisningen på Coaching og Konflikthåndtering for Ledige (også kaldet CoKo) er baseret på De 6 Trin, en coachingmetode, der er udviklet af Sofia Manning og som er almindeligt anerkendt som den klassiske form for coaching i Danmark.

De 6 Trin er en effektiv metode, der hjælper mennesker med at skabe resultater i den virkelige verden - hvad enten det så drejer sig om at opnå indre fred, økonomisk frihed, finde sin passion, genvinde sin inspiration, overkomme forhindringer eller forbedre samarbejdet på sit team.

Forløbet er bygget op af både teori og praksis. Vi lægger stor vægt på det sidstnævnte, fordi vi tror på, at øvelse gør mester. Derfor gør vi en dyd ud af, at du både hører, ser, prøver og dermed integrerer det, vi formidler.


DE 6 TRIN I OVERSKRIFTER:

Trin 1: Målsætning - hvad er det, du ønsker at opnå?

Trin 2: Forhindringer - hvad forhindrer dig i at nå dit mål?

Trin 3: Motivation - hvori ligger motivationen for at nå målet?

Trin 4: Bryd Mønsteret - hvilket mønster fastholder din adfærd og hvordan bryder du det?

Trin 5: Nye alternativer - dit nye alternativ til dit gamle mønster

Trin 6: Den gode afslutning - effektiv plan for at iværksætte dit nye alternativ og nå dit mål

 

Men det lærer du meget mere om på Coaching og Konflikthåndtering for Ledige. Du kan tilegne dig den grundlæggende viden i Sofia Mannings bog Coaching, der første gang blev udgivet i 2004 og senest genudgivet i en revideret og opdateret udgave i 2017.


Du kan købe bogen her >.