Hvad vil livet med dig?

Hvad vil livet med dig?

Kender du det, at det pludselig er blevet svært at huske, hvorfor du valgte den livsbane, du befinder dig på? Fortryllelsen er væk, og intet tyder på, at den kommer tilbage frivilligt.

Hvad så?

Skal du i gang med at formulere nye målsætninger, finde en ny vej at gå? I arbejdslivet, fritiden eller privatlivet? Måske.

Men før du sætter dig ned med notesblokken og brainstormer på, hvordan du nu vil forandre dit liv, kan du gøre dig selv en tjeneste ved først at lade verden komme til dig. 

Prøv at åbne dig for de mulige svar, der kommer til dig udefra. Prøv at glemme dine fordomme om dig selv, og tag kærligt imod de indtryk, der kommer til dig, når du går en tur gennem et kvarter af byen, hvor du ellers aldrig kommer. Ser en film, du aldrig havde troet, du ville kunne lide. Giv dig lov at blive overrasket. Mærk efter! Måske er der noget, der trækker i dig og viser dig en ny vej i livet, som du ellers ikke havde overvejet.

Det taler jeg om i videoen her.

Kærlig hilsen Sofia