Hvis du har det som mig og mange andre, så er svaret ja.
Ofte har vi det med at lave en historie, om hvem og hvad vi er. En historie, som ikke nødvendigvis er sand, men som holder dig fastlåst i en rolle, som kan være svær at komme ud af. Både positiv og negativ.
Måske du talte højt til et arrangement, da du var lille. Din far kommenterede det. Og siden har du set dig selv som en, der taler højt, fylder meget og gerne skal holde dig selv lidt tilbage for ikke at være i vejen. Uden at det nødvendigvis overhovedet sandt. Det var blot en enkelt hændelse. Og blot din far som syntes, det var for højt.
Eller måske du voksede op i et hjem, hvor alle har en akademisk baggrund. Så da du skulle vælge uddannelse, var det blot det ”man” gjorde. Uden at mærke efter, om det egentlig var for dig.
Hændelsen i sig selv er ikke en udfordring. Men den betydning, du giver den, kan ofte være. Fordi den indskrænker dine handlemuligheder og din frihed til at være hele den du er.
Tager du fortolkningen ud af din historie, bliver du fri til at handle igen på en helt anden måde. Det der før spændte ben og holdt dig tilbage, kan være præcis samme historie (nu med omvendt fortegn) som baner vejen for, at du rykker dig og kommer i mål med det du allerhelst vil.
Det kræver blot, at vi skiller det ad. Se med og lær hvordan…