E-bog: Hvad vil du virkelig?
E-bog: Hvad vil du virkelig?
For præcis 10 år siden udgav vi vores første bog sammen, med titlen: Hvad vil du virkelig? Sådan realiserer du din livsdrøm.
Nu udgiver vi endnu en bog om emnet. En e-bog, om livsvalg.
Hvorfor endnu en bog?
Fordi det at have et godt liv og have det godt i vores øjne er det vigtigste, vi kan beskæftige os med og bruge tid på som mennesker.
I stedet for at se boligindretningsprogrammer på TV eller om, hvordan vi kan overleve i vildmarken, kan vi med fordel, hver især, bruge tid på indretningen af vores eget liv, af vores hverdag, vores følelser, krop og nervesystem - og i vores hoved.
For at få det bedre.
Trives bedre.
Et vilkår ved det at være menneske er, at vi altid har et valg. Heldigvis. Faktisk har vi, i vores del af verden, mange livsvalg.
Det er langt fra altid, at vi kan kontrollere eller påvirke, hvad der sker i verden og omkring os, men vi kan altid vælge, hvordan vi vil forholde os til det, der sker. Det er de valg, denne e-bog handler om.
Dine livsvalg.
Dit liv.