Nogen gange sidder vi fast i vores fortid. Ikke fordi vi vil, men fordi det er blevet en del af vores identitet. Lad mig forklare:
Du blev mobbet i skolen, og derfor følte du dig "mindre værd”, når du var i grupper. Det er naturligvis ikke sandt, men du holder måske fast stadig i det den dag i dag, fordi det "er blevet en del af dig”. Tænker du. Og derfor føler du dig stadig mindre værd, når du er i grupper.
Eller det kan være, du fik at vide af dine forældre, at “hvis du tog dig sammen, kunne du opnå næsten alt” og den dag i dag sidder du med en følelse af, at du stadig ikke "gør nok”. For du har jo ikke opnået alt.
Eller måske er du altid “den sjove”, men føler, at det er blevet en lidt slidt udgave at dig. En udgave, du har lyst til at lægge fra dig.
Og alligevel bliver du ved med at gentage dine gamle mønstre. Hvorfor? Fordi det giver dig en form for tryghed. En bekvem følelse af noget velkendt. Men er den form for tryghed, virkelig så vigtig for dig? Hvis det er den samme (måske endda falske?) tryghedsfornemmelse, der holder dig fast i fortiden og forhindrer dig i at folde dig ud i fremtiden - er den så det værd?
Når vi opdager at gamle hæmmende mønstre er blevet en del af vores identitet, er det tid til st slippe dem. For de holder os tilbage. De stopper os. De får os til at ramme vores glasloft. Det skyldes, at vi er kommet til at tro på, at vores gamle måder at fungere på er nødvendige for, at vi kan føles os som “os selv”.
Når du opdager det, er du langt. For så kan du tale med en god ven, en coach eller en terapeut. Og sådan en samtale kan hjælpe dig til ikke at sidde fast i det gamle mere. I det gamle. Til at løsrive dig fra et selvbillede, der hører fortiden til. Allerede her vil du opdage en kæmpe frihed.
Det at kunne tale om sin smerte og sine udfordringer er langt bedre end at ubevidst sidde fast i dem.
Men der er også en tredje mulighed og den er for mig ofte mere sand. Der er nemlig også muligheden for så at sige at danse med dine udfordringer. At tage dem med dig. Holde op med at tale om dem og i stedet acceptere dem og handle alligevel. Det handler dagens video om.
Kh
Sofia