Langt de fleste af os tænker i overflademål. Vi tænker i ting snarere end i følelser. Vi tror, at når vi opnår vores mål i form af uddannelse, penge, ønskejobbet, den perfekte partner, den perfekte vægt osv., så vil vi på magisk vis vågne op, og alt vil være præcis, som vi ønsker det.
Sandheden er, at denne tankegang ofte skaber mere frustration end glæde. For når vi endelig sidder i vores ”perfekte hus” med vores ”perfekte partner” og det ”perfekte job”, vågner vi op en morgen og opdager, at alle disse eksterne ting egentlig ikke har ændret vores følelsesmæssige oplevelse eller givet os det, vi dybest set ønskede.
Sætter du dig et mål, som er en ekstern ting (dvs. noget, der er udenfor dig selv), så kan du i stedet spørge:
Hvad vil det give mig, når jeg opnår .......?
Hvis du eksempelvis spørger: ”Hvad vil det perfekte hus, forhold og job give mig?”, kan det være, dit svar er:
”Jeg tror, at hvis jeg opnåede alle de ting, ville jeg endelig føle mig tilstrækkelig og værd at elske.” Det er altså dét, er er det sande mål.
Der er stor forskel på overflademål og sande mål. Du vil som sagt ikke nødvendigvis opnå følelsen af at være tilstrækkelig og OK ved at nå mål, som refererer til noget eksternt, det vil sige et overflademål.
Du kan sætte dig overflademål hele livet og egentlig aldrig komme videre, i hvert fald ikke indadtil inde i dig. Den, der præsterer og stræber efter at nå en masse overflademål, piler i princippet af sted som en hamster i et hjul og kommer aldrig nogen vegne.
Først i det øjeblik, vi tør stoppe op og spørge os selv: ”Hvad er det, jeg virkelig vil, og hvad vil det virkelig give mig, hvis jeg opnår det?”, kan der rykkes på det, vi kalder det ”sande mål”. Et mål, der er i kontakt med dine virkelige ønsker.
Kh. Sofia
Kunsten at sætte sande mål