Kender du det, at du gerne vil handle på en ide eller en drøm? En lille en eller en større. Du ved, at denne ide eller drøm, vil gøre dit liv bedre, men du får det ikke rigtigt gjort. Måske mest af alt fordi du ikke er sikker på, hvordan drømmen skal tage form. Det kender jeg!
Jeg har ofte følt, at jeg har teknikkerne, værktøjerne og alle de gode intentioner, men alligevel venter den vilde inspirationen med at indfinde sig….
Når jeg har det sådan, har jeg en metode, jeg bruger, som er langt mere nede på jorden end alle mine værktøjer og teknikker.
Jeg tager simpelthen fat i min kreativitet. For gemt i vores kreativitet ligger en stor skaberkraft. Og alt for ofte er vores kreativitet en ressource, der ligger gemt og glemt i barndommens tåger.
Alt for ofte kommer vi til at (gen)skabe os selv på samme måde igen og igen. Fordi vi bruger de samme byggesten. Den samme fremgangsmåde. Det samme tankesæt. Nogle gange er der brug for at skifte både metode og materialer ud for at skabe noget nyt og her kan din kreativitet være en stor hjælp. Og alle har adgang til kreativitet. Også selvom den måske er lidt ude af træning. Også dig.
Hvordan gør jeg så? Jeg tegner og maler mine resulater i stedet for at tænke dem frem. Jeg sætter simpelhen penslen til lærredet, uden at vide hvad der skal komme ud af det, andet end en intention om at kunne se mit næste skridt. (Bonustips: Jeg gør ofte dette sammen med mine børn, når de maler og tegner. Ren win-win og langt bedre end at bruge tid på min smart-phone. Hvis jeg har overskud, så køber jeg en klump ler og former mit næste projekt i det.
Lyder det lige et nummer for alternativt? Prøv det af alligevel! Jeg har fået alt fra topledere til bedsteforældre til at kunne mærke sin næste drøm ved at invitere kreativiteten tilbage i rummet. Måske virker det også for dig! Se hvordan i dagens video.
Kh. Sofia
PS: Det er jo snart Halloween. Et græskar, kan også tage form som din næste passion. Prøv det :-)