Lige nu, bliver vi alle udfordret. Om det er i dit nære eller profesionelle liv, så er meget er blevet forandret på kort tid. Og selvom vi nogen gange siger “Jeg kan godt lide forandring og udvikling”, så er sandheden ofte, at vi bedst kan lide de forandringer, vi selv vælger. Så hvordan reagerer du nu, hvor en masse forandringer rammer dig? Og reagerer du på en måde som støtter dit liv, eller saboterer det? Det er helt natuligt, at du reagerer. Måske bliver du
Træt
Bange
Dramatisk
Føler intens modstand
Forsøger at handle dig ud af det
(Fyld selv ind..)
Det vigtige er ikke, at du reagerer og egentlig heller ikke præcis, hvordan du reagerer, for det er individuelt. Det interessante er, hvor længe du bliver i reaktionen? Sidder du fast i dit indre drama, og lader det vokse og fylde dig med følelser, du ikke ønsker? Bliver du ved med at være træt?
Lad mig forklare: Når vi sidder fast i en reaktion, lider vi ofte. Vi er mere optagede af vores krise og mindre til stede i vores liv, både for os selv og andre. Og ofte, når vi så endelig opdager, at vi sidder fast i et reaktionsmønster, ender vi med at dømme os selv for at sidde fast. Og på den måde forlænger vi nogle gange selvsabotagen, selv efter at være sluppet ud af vores eller negative reaktion. Ikke så smart vel? Og slet ikke selvkærligt.
Så hvordan kan du gøre noget andet? Du kan starte med at indse, at din reaktion på, hvad der sker i verden lige nu, er helt unik. Den er din. Du reagerer på en særlig måde, som hører til i dit indre øko-system. Mit gæt er at, sådan som du reagerer nu, reagerer du også i mange situationer i livet.
Og netop fordi vi genkender vores negative reaktion fra andre pressede situationer, hvor vi ikke er, som vi ønsker gerne vil være, begynder vi at “straffe” os selv for.. at reagere. Hvilket jo som sagt ellers er helt naturligt. Og hvordan straffer vi så os selv? Ja, det ved du selv bedst, for også det er individuelt, men du gør det (igen) nok på din foretrukne (og irriterende velkendte) måde. Et bud kunne være, at vi spiser mere, drikker mere, flygter mere (ind i sociale medier fx.) Men det er at hælde salt i såret, og det er slet ikke det, dit indre landskab har brug for. Det, du har brug for, er omsorg. Fra dig selv.
Her er en måde, at vise omsorg for sig selv på:
Mærk problemet
Giv problemet lov til at være der
Acceptér at problemet er tilstede hos dig og at det tilhører dig
Giv det nænsomhed og kærlighed
..Og se hvor det tager dig hen.
Måske, når du giver problemet plads, fører det dig et andet sted hen, end du havde regnet med. Måske viser problemet dig en dør ind til et nyt og ukendt landskab, hvor du kan være (reagere) på en anden og mere hensigtsmæssig måde. Har du lyst til at se, hvad der gemmer sig bag døren? Så spørg dig selv, hvad du har brug for lige nu for at turde tillade dig selv en ny vej frem.
Kh Sofia