Radioprogram med Sofia

I 2008 sendte P1 hver mandag det ugentlige radioprogram Coaching på P1 med Sofia Manning og journalist Lene Juul Bruun som vært.

Som P1's radiocoach kan du opleve Sofia coache mennesker, der ønsker at udvikle sig personligt, både indenfor privat- og arbejdsliv.

I programmerne får lytterne konkrete og kontante værktøjer til at tackle udfordringer i privat- og arbejdsliv og overvejelser af mere eksistentiel karakter. Programmerne har samtidig en nysgerrigt spørgende og diskuterende tilgang til begrebet coaching.

Du kan her på siden lytte til Coaching på P1 om Forhindringer.

 

Om programmet:

De fleste af os kender til situationer, hvor vi udsætter noget, vi egentlig burde gøre - eller noget som vi har lyst til at gøre.

I nogle tilfælde peger vi endda på chefen, kollegerne, konen, manden eller børnene som årsag til, at vi ikke handler, som vi godt kunne tænke os. Årsagen ligger helt sikkert ikke hos os selv.

I Coaching på P1 ser vi i denne udsendelse nærmere på et af de begreber eller trin, som enhver coach - nærmest uanset hvilken model, der coaches ud fra - vil beskæftige sig med. Nemlig forhindringer. Hvad er det, der forhindrer os i at handle, som vi dybest set gerne vil - eller som vi tror, vi gerne vil.

Iværksætteren Martin Thorborg er nærmest ekspert i at få gode idéer - og i at føre dem ud i livet. Han møder masser af mennesker med drømme om at starte egen virksomhed - og rigtig mange af dem får det aldrig gjort.

I dagens coaching session ser Sofia Manning på, hvad der forhindrer "Klavs" i at gøre, som han egentlig gerne vil.


Hele programmet


Session med Sofia

Her kan du høre uddraget af coachingsessionen, hvor Sofia coacher Klavs (sessionen er klippet ud af Coaching på P1 om Forhindringer).

Lyt med og reflektér over: 

  • Kan du høre klientens overbevisninger? Hvad tror han om det at komme på banen i sit liv?

  • Hvad stopper ham?

  • Hvilken mening giver han det at få et "nej"?