Inspiration til lifecoaching
Du kan her på siden lytte til uddrag fra tre forskellige coaching sessioner fra radioprogrammerne Coaching på P1 med Sofia Manning
I 2008 sendte P1 hver mandag det ugentlige radioprogram Coaching på P1 med Sofia Manning og journalist Lene Juul Bruun som vært.
Som P1's radiocoach kan du opleve Sofia coache mennesker, der ønsker at udvikle sig personligt, både indenfor privat- og arbejdsliv.
I programmerne får lytterne konkrete og kontante værktøjer til at tackle udfordringer i privat- og arbejdsliv og overvejelser af mere eksistentiel karakter. Programmerne har samtidig en nysgerrig spørgende og diskuterende tilgang til begrebet coaching.
Livshjulet
Uddrag af radiosession med brug af Livshjulet
I denne coachingsession præsenterer Sofia Livshjul-værktøjet for en mand, der føler sig forvirret og desorienteret over, hvilken retning hans liv skal tage. Hør sessionen her:
At turde tro på sig selv
Uddrag af session om at turde tro mere på sig selv
I denne session coacher Sofia en ung kvinde på 28 år om at turde tro mere på sig selv og forfølge sine mål.
Når du hører sessionen, så lyt efter:
Hvilke overbevisninger har kvinden, som stopper hende?
Hvad ville du sige til hende omkring hendes tendens til perfektionisme?
Hvordan kan du hjælpe hende med at komme videre?
At håndtere stress og mangel på søvn
Uddrag af session om at lære at blive bedre til at håndtere stress og mangel på søvn
I denne session coacher Sofia kvinden Rikke, som står midt i livet og er meget udfordret. Hun ved hverken, hvad hun skal gøre eller gribe i, og hun er meget overvældet. Sessionen handler om at lære at bede om hjælp. Og om at starte med én ting ad gangen.
Når du lytter til sessionen, så tænk over:
Hvad tror du Rikke har brug for?
Hvor skal hun sætte ind først?
Hvilke hæmmende "historier" hører du, at Rikke har?