logo-symbol.png

TEAMET

 
Henriette.jpg

Henriette Lemonidis

  • General Manager

Henriette driver dagligt med stort smil og engagement alle i fælles retning. Henriette har det forkromede overblik over huset og altid styr på detaljerne, lige fra udvikling, idéer, personale, budgetter og strategier til skiltning, tryksager, café og alverdens praktikaliteter.

Henriette har arbejdet i Sofias Hus siden september 2018. Hun er oprindeligt uddannet inden for bankverdenen og har en bred baggrund inden for ledelse, strategi og branding. 

Henriette blev certificeret Life Coach i 2014 og Stresscoach i 2015.

 

 
UNDERVISERE


Anette.jpg
Coaching er for mig kunsten at stille de rigtige spørgsmål
— Anette Borgen

Anette Borgen

  • Uddannelsesleder og underviser

    Anette har været selvstændig i mere end 30 år som coach, behandler og terapeut og som underviser og foredragsholder. Hun brænder for at formidle personlig udvikling, sundhed, trivsel og velvære.

    Siden 2006 har hun været tilknyttet Sofia Manning som coachtræner, feedbacker, certificerings-ansvarlig og underviser. Som ledende mentor har hun været coach for flere hundrede kursister både under og efter deres uddannelsesforløb.

    Anette er en livsklog og professionel sparringspartner. Med sine mange års erfaring besidder hun et højt fagligt niveau og hun deler rundhåndet ud af det, hun kalder ”tossede coachingtricks og fede fiduser”.

    Alle gennemlever perioder i livet med kriser såsom tab, sygdom, afhængighed og nederlag, og mange lever en tilværelse i et hamsterhjul, der dræner deres energi og livslyst. Anette er overbevist om, at mange mangler modet og troen på, at de kan skabe sig et liv i lykkehjulet med bevidste til- og fravalg. Derfor har hun fokus på, at alle mennesker har ressourcer og potentiale til at skabe positive forandringer for sig selv. Hun er selv et levende bevis på det.

    Anette har med sine mange års erfaring flere uddannelser på sit cv. Massør, NLP, HypnoseMaster, Kinesiolog og Kost- og Ernæringsrådgiver. I 2009 tog hun Mastercoachuddannelsen hos Manning Inspire og i 2010 blev hun Konfliktcoach og Motivation Factor Facilitator. Hun har i øvrigt boet og arbejdet en årrække i USA.


Henriette_C.jpg
Coaching er for mig muligheden for at slippe smerten, genskabe balancen i livet og give dine potentialer vinger”
— Henriette Claydon

Henriette Claydon

  • Underviser

    Helt generelt er Henriette meget inspireret af mennesker, den personlige udvikling og det indre menneskelige arbejde. Hun er nysgerrig på hvert et menneske, hun møder. Hvad er mon deres helt store kompetencer og passion? Hvordan har livet formet dem?

    Hvis du spørger til Henriettes personlige inspiration, så er svaret tostrenget, for hun henter primært sin faglige inspiration i USA hos de førende amerikanske eksperter og erhvervsfolk inden for udvikling og bæredygtighed. Inspirationen til den personlige udvikling, nærværet og det filosofiske perspektiv som menneske henter hun i Østen og de gamle praksisser derfra.

    Når Henriette ikke underviser på enten Coaching eller Enneagram uddannelser i Danmark, så støtter hun sine erhvervskunder i at udvikle og optimere menneskelige kompetencer i arbejdet med at sikre stærk trivsel og bæredygtig ledelse. Derudover har hun talt ved både den danske og den internationale Enneagram konference, og hun har udgivet artikler og deltaget i interviews om Enneagrammet.

    I 2002 blev Henriette uddannet hos et af verdens førende Enneagram huse, The Riso Hudson Enneagram Institute i NY. I 2011 blev hun yderligere uddannet til Integral Coach PCC hos New Ventures West i San Francisco. Henriette er professionel Enneagram instruktør og er i dag en af Danmarks mest brugte og erfarne Enneagram undervisere. Henriette underviser i personlig udvikling, personligt lederskab og Integral Coaching. Det hele binder hun sammen med en lang og stærk erfaring som formidler og en oprindelig kærlighed for sine studier i social psykologi.


Lykke.jpg
Coaching er for mig at tænke tanker til ende og fjerne tågerne vi sætter op, så vi ikke behøver at handle på det, vi længes efter og derefter finde modet til at være den, vi inderst inde er.
— Lykke Rix
 

Lykke Rix

  • Underviser

    Lykke har, siden hun selv tog coachuddannelsen i 2005, levet af at undervise og formidle coaching og de menneskelige udviklingsprocesser både i virksomheder og for private på workshops, retreats og i 1:1 sessioner.

    Lykke tror på, at de, der tiltrækkes af coaching, har en - eller flere - uindfriede længsler indeni. Der er mere at give af, flere drømme eller sider af dem selv, som de ikke udlever. Men ved at stille spørgsmål, være stille med os selv, højne vores bevidsthed og se nye perspektiver på samme situation, kan vi skrælle de lag af, vi lagde udenpå for at beskytte os selv.

    Vi leder efter garantier, fordi vi har meget på spil, når vi viser os i verden. Vi er afhængige af at være en del af de fællesskaber, vi indgår i, og mange af os frygter, at vi, hvis vi viser, hvem vi virkelig er, og hvad vi står for, vil blive socialt udstødt. Derfor er hun i sin coaching og sit arbejde med mennesker også meget optaget af de relationer, mennesker indgår i, og af at skabe trygge fællesskaber, som løfter og støtter. 

    Det er ikke den coachende samtale alene, der skaber resultatet. Det er, hvad vi gør med den indsigt mellem sessionerne, der udvikler os. Personlig udvikling er ikke blot at få indsigten. Det kan være råt og særdeles udfordrende at ændre vanen, gøre noget andet end vi plejer, eller "blot" at give slip. Derfor har Lykke gennem årene også interesseret sig for, hvordan vi skaber og bevarer momentum i de personlige udviklingsprocesser. 

    Lykke har en Cand.mag. i Medievidenskab, har arbejdet i DR Nyheder og på Den danske Ambassade i Washington. Hun har gennem årene trænet feedback'ere hos Sofia Manning, været træner på Masteruddannelsen, undervist på Grønland, skrevet bøger sammen med Sofia og været medunderviser på Sofias retreats i Andalusien, ved siden af Lykkes egen selvstændige forretning.  


IMG_0088.jpg
Jeg tror på at vores største potentiale for udvikling, ligger i det vi har mest modstand på at blotte.
— Jeppe Christoffersen

Jeppe Christoffersen

  • Underviser

 Jeppe er en erfaren underviser og har i mange år arbejdet med at gennemføre leder- og medarbejderudvikling vha. skuespillerens værktøjer, rollespil og psykologiske teorier med særligt fokus på mellemmenneskelig interaktion. Han er eminent til at få foredrags- og oplægsholdere ud over rampen på en autentisk og underholdende måde.

Jeppe er selvstændig skuespiller, underviser og proceskonsulent i virksomheder. Hans arbejdsmetode er motiverende, nytænkende, legende og bliver eksemplificeret i rollespil. Derfor bliver læringen husket og lagret i kroppen. Læringen bliver transformativ, fordi den forandrer os både følelsesmæssigt, kropsligt og kognitivt. Jeppe opstiller et ufarligt rum, hvor læring og humor går hånd i hånd. 

I 2014 tog Jeppe en pædagogisk overbygning som cand. pæd. pæd. psyk. I hans kandidatspeciale var der et særligt fokus på læringspotentialerne ved at anvende improvisation og situationsspil som udviklingsplatform, samt hvordan kropsliggjort læring overføres og implementeres fra læringskontekst til anvendelseskontekst.

 Jeppe har optrådt professionelt og undervist i impro comedy siden 1989. Han har desuden medvirket som skuespiller i en lang række kortfilm, tv-produktioner og teaterstykker.


Tina.jpg
Coaching er for mig at se nye perspektiver og muligheder, og derved give adgang til det liv vi ønsker.
— Tina Kaare

Tina Kaare

  • Underviser

 Når Tina arbejder med mennesker, der ønsker at skabe forandringer i deres liv, arbejder hun helst både med krop og sind. Det gør hun ud fra en tankegang om, at vi kan skabe de forandringer i vores liv, som vi drømmer om, gennem arbejdet med det mentale, men også i høj grad gennem arbejdet med kroppen fx via vores kropsholdning og ved at skabe styrke, smidighed og mobilitet.

 Tina har dyrket yoga i mere end 20 år og blev i 2015 uddannet yogainstruktør.

I 2017 blev hun uddannet coach fra Sofia Manning og har siden været selvstændig som underviser, coach og yoga instruktør. Hun afholder workshops og retreats i ind- og udland. Og hun har været med som underviser på flere af Sofias retreats & uddannelser.

 Tina er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har arbejdet på universitetet i 15 år både som leder og underviser. Hun underviser stadig på universitetet i jura og coacher studerende omkring eksamensangst.


Marie.jpg
Coaching for mig er at gøre dine ubevidste adfærdsmønstre bevidste, så de, i stedet for at fjerne dig fra dit mål, hjælper dig i mål.
— Marie Steenberger

Marie Steenberger

  • Underviser

Marie er en af Danmarks dygtigste undervisere indenfor ernæring, mad, sundhed og madmisbrug.

Marie blev uddannet Coach i 2005 fra Manning Inspire og har senere uddannet sig som Mastercoach samt Integrative Coach fra USA.

Marie er eminent til at skabe forandring i mennesker. Hendes sødme kombineret med hendes skarpe sans for mønstre skaber et levende læringsmiljø, hvor det er trygt for alle at åbne op og træde ud i deres fulde potentiale.

Marie har desuden skrevet tre bestsellerbøger om overvægt og madmisbrug, og hun skriver til dagligt om sundhed for Danmarks Radio nyheder.


Mie My.PNG
Jeg tror på, at vi heler hinanden, når vi tør dele vores indre kampe.
— Mie My

Mie My

  • Underviser

Mie My Tastesen underviser og praktiserer med hjertet først. Hun forsøger at leve med bevidstheden om, at livet rummer mange sider. Livet er smukt, vidunderligt, sanseligt og fantastisk. Samtidig er det også smertefuldt, svært og uretfærdigt.

Mie My er psykolog, åndedrætsterapeut og indehaver af virksomheden ACT & Breathe, som hun har skabt med udgangspunkt i en holistisk tilgang til de psykiske udfordringer, som mennesker oplever. Hun ser på menneskets udfordringer i livet ud fra en forståelse af at krop og sind gensidigt påvirker hinanden.

Hun har gjort det til sin mission i livet, at bygge bro mellem metoder der anvender ældgammel visdom og nyere videnskab. Derfor kombinerer hun i sit arbejde metoderne Acceptance and Commitment Therapy, Compassion Focused Therapy og åndedrætsterapi. Uanset om hun underviser, laver individuel terapi eller afholder foredrag er ordene accept, hjerte og medfølelse i centrum for det hun gør.

 Mie My har erfaringer med angst, og spiseforstyrrelser på egen krop, og har igennem en årrække været tilknyttet Landsforeningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade, som rådgiver samt Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade.


Susanne.jpg
For mig er coaching øget selvindsigt, som er vejen til bedre livsudsigt.
— Susanne Schwartau

Susanne Schwartau

  • Underviser

Susanne har speciale i relationer, kommunikation og nærvær. Hun kan ved hjælp af ord, faktor og levende billeder formidle svært stof på en enkel, engageret og kreativ måde.

At udvikle sig, se indad og at udvide sin egen selvindsigt, mener Susanne er en unik mulighed vi har som mennesker. Når du starter ud på selvindsigtens vej, begynder du en rejse, der kan få dit indre liv til at boble af glæde, kraft, saft og kærlighed, mens dit ydre liv former sig langsomt, men sikkert mod et mål med mening, frihed og kærlige relationer.

Susanne er bl.a. uddannet psykoterapeut, socialpædagog og Marte Meo Terapeut og fik i 2018 den præstigefyldte titel som licensed Marte Meo Supervisor; sensor og uddannelsesvejleder i en interaktionsanalysemetode, der anvender video til at forbedre, etablere eller reetablere udviklingsstøttende samspil mellem mennesker. Susanne har fungeret som ressourcepædagog og konsulent i virksomheder samt i døgninstitutions regi med børn, unge og familier.

Hun er specialiseret i at afholde udviklings- og trivselsfremmende samtaler med børn, unge og deres forældre. Hun har i den forbindelse bl.a. udviklet T.A.L.K modellen – ”De 4 centrale trin til at opnå succes med børn og ungesamtaler”, som hun underviser i på Master Niveau i Sofias Hus.

Susanne er særligt dygtig til at forstå komplekse dynamikker, samt formidle og understøtte samspil og udvikling mellem mennesker.

Udsigt er godt. Selvindsigt er bedre. Rigtig god rejse!

 

KOK I SOFIAS HUS


Kok+i+Sofias+Hus.jpg

Susanne Clausen

  • Kok i Sofias Hus

Susanne har været kok i Sofias Hus siden februar 2019. Hun har 18 års erfaring som køkkenchef.

Hendes motto er ”Lidt, men godt”.

Susanne serverer ærlig mad og udnytter sæsonens lækre råvarer fuldt ud. Hendes mad er overvejende grøn og let og så er det en fryd for øjet.

 

KONTOR


Helle.jpg

Helle Reimer-Hansen

  • Kontor - & Uddannelsesansvarlig

Det er Helle, du får i røret, når du ringer til kontoret og det er hende, der åbner info mails. Helle er klar til at svare på alle dine spørgsmål om vores uddannelser, kurser og andre events.

Helle er også drift- og udlejningsansvarlig i Sofias Hus. Hun tager sig af forespørgsler om leje og viser gerne rundt. Vælger du at leje et af vores lokaler, vil Helle gøre alt for at skabe de perfekte rammer om dit event.

Helle har arbejdet hos Sofia Manning siden januar 2019. Før det har hun arbejdet ti år som personlig assistent i et koncernsekretariat, så Helle er vant til at holde mange bolde i luften og svare på alle slags spørgsmål.


DSC_5335.jpg

Nadia Berg

  • SoMe Koordinator & Personlig assistent

Nadia står for marketing generelt og for synlighed på de sociale medier. Hun laver strategier og koordinerer indholdet, så Sofias budskaber når bedst muligt ud til alle dem, der følger Sofia Manning på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Samtidig fungerer Nadia som assistent for både Henriette og Sofia i en travl hverdag med alt fra sparring om nye tiltag til praktiske gøremål.

Nadia har arbejdet hos Sofia Manning siden februar 2019 og har en baggrund som Officemanager & Personlig assistent. 


Maria.jpg

Maria Nors

  • Praktikant & vores tekniske vidunder  

Maria er tovholder på vores store bibliotek af videoer, lydfiler og filer generelt. Hun laver optagelser, redigerer og strukturerer dem.

 Maria har også et rigtigt godt øje for grafik, hvilket vi flittigt benytter os af.

 Maria har været i Sofias hus siden oktober 2018. Hun har en baggrund som Digital Konceptudvikler og har stor erfaring med digital marketing og branding, men har også tidligere arbejdet i musikbranchen.