Sundhed og selvværd

Form og indhold

Her lærer du, hvordan du hjælper dig selv og dine klienter til et frit og naturligt forhold til mad. Du lærer at bryde destruktive madmønstre og hjælpe mennesker, som kæmper med overspisning, underspisning, trøstespisning, negativ kropsopfattelse eller madafhængighed, og du får metoderne til at arbejde med problemstillinger omkring mad og psykologien bag, samt at kunne coache din klient på en autentisk og troværdig måde. 

På modulet lærer du at guide din klient til at tage hånd om tanker og overbevisninger relateret til mad, krop og sundhed. Du arbejder med at lære dine egne tanker og overbevisninger at kende, og du bliver fortrolig med din intuition og din krops signaler samtidig med, at du lærer at stoppe op og mærke efter, hvad du i virkeligheden har brug for, i stedet for at styrte mod køleskabet, når noget i livet bliver svært. 

Har du selv haft et svært forhold til mad, kan det være en stor fordel ift. din rolle som coach, da dine erfaringer med et problematisk forhold til mad kommer dig til gode som coach.

Du lærer bl.a.:

·       Powerfulde gennemprøvede metoder til sundhed og selvværd fra et tværfagligt team af de bedste undervisere indenfor coaching, sundhed og kropsarbejde

·       Hvordan du opnår et naturligt, nærende og kærligt forhold til mad og krop og hjælper din klient til det samme

·       Hvordan du bryder ud af fastlåste madmønstre og vender den negative indre dialog til et selvkærligt møde, så du kan nyde din mad og samtidig opnå en sund vægt

·       At hjælpe din klient med at forholde sig til sine sande følelser, så han kan undgå at trøstespise og dulme med mad

·       At guide din klient til indre madro og kontakt til fornemmelsen af sult og mæthed, så det bliver muligt at spise det, han har brug for og stoppe, når han er mæt

Hvem er du?

Du er i forvejen certificeret coach ved Sofia Manning eller anden godkendt coach udbyder, og du ønsker at hjælpe din klient til et mere nærende og kærligt forhold til mad og krop. 

Modulet er også for dig, hvis du selv har erfaring med at kæmpe med et anstrengt forhold til mad og ønsker at finde en vej ud.

Har du en uddannelse indenfor den menneskelige psykologi, som ikke er en coachuddannelse, så kontakt kontoret for optagelse på uddannelsen.

Forløb – 2 moduler

Al undervisningen foregår efter Sofia Mannings undervisningsmetode: Teori, demo, praksis og integration.

Uddannelsen forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17 i Sofias Hus på Frederiksberg.

Alle fire undervisningsdage skal være gennemført og eksamen bestået for, at du kan modtage et bevis på, at du er uddannet Coach i Sundhed & Selvværd.

Pris

Prisen pr. overbygning på Master Niveau er 12.495,- plus moms inkl. materiale, forplejning og certificering.

Kom til introaften

Kom og mød os til introaften og hør mere om overbygningerne på Master Niveau og Masteruddannelsen. Se datoerne her (mangler datoer og link).

Øvrig praktik

 Al undervisning foregår i Sofias Hus på Frederiksberg og forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17.

Modulerne udbydes 1 x årligt. Enkelte af dem muligvis 2 x årligt.

Både det obligatoriske og dine øvrige valg af overbygninger på Master Niveau kan tages i vilkårlig rækkefølge.

For at blive Mastercoach skal du aflevere en skriftlig opgave efter hver overbygning på Master Niveau samt bestå en mundtlig certificering i forlængelse af det obligatoriske Det Mastercoachende Mindset. 

Se datoer for undervisning og inspirationsaftener her (indsæt link).

Rammerne

Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende centralt kun 7 min. fra Rådhuspladsen på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.

Sofias Hus er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik på en måde, der ikke "støjer", men skaber de helt særlige rammer for din uddannelse.

Forplejning fra eget køkken

Der er forplejning på alle undervisningsdagene.

Frokosten er lavet med kærlighed af husets egen kok. Hun har fokus på økologi og det lette, grønne køkken.

Der er kaffe, te og frugt i formiddagspausen. I eftermiddagspausen er der noget sødt til kaffen/teen.