Public Speaking 

Form og indhold

Vi giver dig vores bedste teknikker inden for Public Speaking og sørger for, at du bliver en god public speaker.

Du lærer, hvordan du strukturerer et godt oplæg og står stærkt i dit budskab. 

Vi giver dig først teknikken, derefter praksis og dernæst masser af feedback. Her kommer du virkelig i spil. Du lærer, hvordan du bliver dit eget bedste værktøj og du lærer, hvordan du inspirerer og involverer dit publikum. Du arbejder med dig selv på en måde, der løfter dine kommunikationsevner til nye højder.

Du går fra modulet med en helt ny evne til at kunne tale fra en scene, hvor som helst og når som helst, og du får helt konkret feedback, så du kan rykke dig til næste niveau.

Du lærer bl.a.:

  • At tage dine evner som public speaker til næste niveau. Udbyttet er stort uanset, om du er nybegynder eller professionel speaker

  • De 9 greb, som alle dygtige public speakers gør brug af, og hvordan du bruger dem

  • De 5 nøgler til powerfuld storytelling

  • Hvordan du overkommer de 7 største (og mest almindelige) udfordringer som public speaker

  • Konkrete tips og øvelser fra en skuespiller, der mestrer kunsten at improvisere

  • Teknikker til bedre brug af stemmen fra anerkendt operasanger

Hvem er du?

Du er i forvejen certificeret coach ved Sofia Manning eller anden godkendt coach udbyder, og du ønsker at kunne tage scenen med dine faglige kompetencer, udtrykke dem powerfuldt og hjælpe andre til at gøre det samme.

Har du en uddannelse indenfor den menneskelige psykologi, som ikke er en coachuddannelse, så kontakt kontoret for optagelse på uddannelsen.

Forløb – 2 moduler

Al undervisningen foregår efter Sofia Mannings undervisningsmetode: Teori, demo, praksis og integration.

Uddannelsen forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17 i Sofias Hus på Frederiksberg.

Alle fire undervisningsdage skal være gennemført og eksamen bestået for, at du kan modtage et bevis på, at du er uddannet Public Speakingcoach.

Pris

Prisen pr. overbygning på Master Niveau er 12.495,- plus moms inkl. materiale, forplejning og certificering.

Kom til introaften

Kom og mød os til introaften og hør mere om overbygningerne på Master Niveau og Masteruddannelsen. Se datoerne her (mangler datoer og link).

Øvrig praktik

 Al undervisning foregår i Sofias Hus på Frederiksberg og forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17.

Modulerne udbydes 1 x årligt. Enkelte af dem muligvis 2 x årligt.

Både det obligatoriske og dine øvrige valg af overbygninger på Master Niveau kan tages i vilkårlig rækkefølge.

For at blive Mastercoach skal du aflevere en skriftlig opgave efter hver overbygning på Master Niveau samt bestå en mundtlig certificering i forlængelse af det obligatoriske Det Mastercoachende Mindset. 

Se datoer for undervisning og inspirationsaftener her (indsæt link).

Rammerne

Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende centralt kun 7 min. fra Rådhuspladsen på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.

Sofias Hus er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik på en måde, der ikke "støjer", men skaber de helt særlige rammer for din uddannelse.

Forplejning fra eget køkken

Der er forplejning på alle undervisningsdagene.

Frokosten er lavet med kærlighed af husets egen kok. Hun har fokus på økologi og det lette, grønne køkken.

Der er kaffe, te og frugt i formiddagspausen. I eftermiddagspausen er der noget sødt til kaffen/teen.