logo-3.jpg
 
 

VELKOMMEN TIL MANNING INSPIRE

Vores uddannelser kan ændre dit liv..

 

Og det er ikke bare noget, vi siger. Det er noget vi ved!

Siden 2001 har vi uddannet mere end 3000 Coaches og MasterCoaches og når vi i diverse sammenhænge møder vores kursister efterfølgende, møder vi over en bred kam mennesker, der har flyttet sig fremad i livet. Mennesker, der har sat turbo på karrieren, vækket gamle drømme til live, fundet lykken eller skabt den selv.

Forklaringen er ganske enkelt, at vores uddannelser er designet til netop det at flytte mennesker - til at kickstarte din karriere, forbedre din forretning og gøre en verden til forskel i dit private liv. Vi ønsker ikke alene at give dig nye redskaber, nye kompetencer og nye indsigter, men også en ny opfattelse af din omverden, dig selv og dit potentiale.

Og ja, kald os bare gammeldags, men på Manning Inspire tror vi virkelig på, at mennesker kan nå deres mål og folde sig selv og deres kompetencer ud i meget højere grad end de fleste tror på, når de træder ind ad døren hos os.

Og det virker. Vores uddannelser sætter ganske enkelt mennesker i bevægelse. Det er vi stolte af. Det motiverer os. Og det forpligter. For når det handler om noget, der kan ændre dit liv, så er kun det bedste godt nok. Derfor er det også til stadighed vores ambition at levere Danmarks bedste coachinguddannelse.


Hvem er vi?


Manning Inspire blev etableret i 2001 af Sofia Manning & Chris Manning og lige siden, har virksomheden været markedsledende inden for uddannelse af coaches i Danmark.

Det var nemt at være nr. 1 i begyndelsen, for dengang var vi ikke blot de bedste, vi var også de eneste. I dag er der mange coachuddannelser – en del af de nyere er stiftet af nogle af vores tidligere kursister – og markedet er både blevet større og mere varieret, men også mere broget. Hvor coaching dengang var et fremmedord, der vækkede både panderynken og nysgerrighed, er det nu en etableret arbejdsmetode, et ord som alle kender – og fortsat med Manning Inspire blandt de førende og mest troværdige på markedet.

Hos Manning Inspire er det nemlig ikke nok, at være de første. Vi vil også være de bedste! Derfor lægger vi os også konstant i selen for at sikre, at du får en topprofessionel coachuddannelse. Vores filosofi er ganske enkelt, at jo bedre vi er, jo bedre bliver du!

Hos Manning Inspire får du således en uddannelse med et godt ry. Når du bliver uddannet hos os, ved dine omgivelser, at du som coach besidder professionalisme, indsigt, kvalitet, grundighed og faglig dybde.

Hos Manning Inspire kan du trygt regne med at blive undervist i et gennemprøvet og kvalitetstjekket koncept. Vi har forlængst luget fejlene ud. Vi henter løbende inspiration i de bedste og mest holdbare trends inden for coaching (for her skal der nemlig også luges ud) og vi arbejder (som de coaches vi er) altid med at forbedre vores egen performance.


Marie Jepsen, uddannet Life- & BusinessCoach hos Manning Inspire

“At tage Coachinguddannelsen hos Manning Inspire, er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. For første gang i mit liv gik jeg høj og smålykkelig fra undervisningen hver gang!
Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg ville bruge coaching professionelt, men kunne ikke undgå at lære utrolig meget om mig selv også. De redskaber vi lærer på uddannelsen, er så stærke. Det er essentiel viden, jeg ville ønske alle mennesker kunne få. Jeg kan kun give Coachinguddannelsen min varmeste anbefaling!”
Læs flere udtalelser...

Sofia Mannings seks trin


Hos Manning Inspire er coaching ikke et begreb, men en metode, der hviler på en model. Og vi kender ikke bare modellen – vi har selv skrevet bogen! I 2004 udgav Sofia Manning bogen ‘Coaching. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål’. Bogen beskriver, hvordan man anvender coaching som en metode, der er baseret på seks enkle trin. Bogen blev en bestseller og metoden har lige siden været den toneangivende form for coaching i Danmark. Det er naturligvis denne metode vi anvender og underviser vores aspirerende coaches i hos Manning Inspire, og det er selvsagt en metode, vi mestrer bedre end nogen af vores konkurrenter.

Sofia Mannings 6-trins-model siger en hel del om vores tilgang til coaching. For det første siger den, at coaching er en generisk metode, der kan anvendes i snart sagt alle situationer. For det andet siger modellen, at coaching er noget, der kan læres, og at forudsætningen for at blive en god coach ikke er, at have en særlig “evne” eller “gave”, men derimod konkret viden, (selv)indsigt og praktisk øvelse.

Man kan også sige det sådan, at vi hos Manning Inspire i særdeleshed er praktikere. Coaching er noget, vi gør. Noget vi træner. Og noget vi hele tiden søger at forbedre.


Kom til Introaften