Finca-liv

Opskrift: Mandarinsorbet fra Fincaen

På Fincaen er der fyldt med appelsiner og mandariner. De hænger fra træerne og gør grenene tunge, og hvis vi ikke plukker dem falder de ned på jorden og begynder langsomt at rådne. Og det er jo synd.

Derfor laver vi tit mandarin eller appelsinsorbet. Og her får du en opskrift på førstnævnte, kærligt lånt af David Lebovitz.

 

Mandarinsorbet

  • 2,5 dl friskpresset mandarinjuice (omkring 10-14 frugter afhængigt af størrelsen)

  • 225 gram sukker

  • Skallen fra en eller to mandariner

  • 2 tsk. appelsinlikør fx. Grand Manier

 

Sådan gør du:

Bland halvdelen af juicen med sukkeret og varm det op under omrøring indtil sukkeret er helt opløst.

Tag gryden fra komfuret og held blandingen ned i den anden halvdel af juicen.

Tilføj skallen og appelsinlikøren.

Lad blandingen køle ned i mindst otte timer.

Frys nu blandingen til sorbetkonsistens på en ismaskine.

Kulturforskelle kan gøre os friere

I Danmark er det normalt at spise morgenmad inden vi tager i skole og på arbejde. I Andalusien spiser de morgenmad på arbejdet eller kl. 10

I Californien er det normalt at rose sit eget barn til skyerne og endda putte et klistermærke bagpå bilen, hvor der står; Mit barn er bedst i sin klasse. I Danmark ville vi tro, at det var en dårlig joke.

I Danmark bliver man nærmest set som dårlige forældre, hvis ens børn ikke er puttet i seng inden kl. 20. I Andalusien bliver ungerne først puttet i seng efter aftensmaden, som først finder sted ved 21-22- tiden. I Danmark taler vi meget om, at vi har travlt. Men har nok egentlig ikke så travlt.

I Andalusien taler de slet ikke om tiden, men har meget af den. Og i Californien har de travlt, men taler ikke om det.

Når man bevæger sig mellem kulturer, er chancen for at føle sig fri, stor. For du ser der, hvor forskelligt vi kan indrette os. Og den indsigt kan gøre dig fri til at indrette dig, som du vil, og derfor jo også gøre dig fri til at løsrive dig fra normerne- og i stedet for at på dem - tro på dig selv.

Ingen ved, hvad normalt er for dig. Så lad være med at tro på dem, der prøver at fortælle dig, hvad du bør og ikke bør. Drik et glas vin hver aften, hvis du vil, som mange gør i Spanien. Vær entusiastisk og ros dine medmennesker højt, hvis det er det, du har lyst til, og som er det, mange gør i USA. Kæmp for at dine børn har lov til at bruge den første del af deres barndom på at lege og ikke følge læreplaner, som er det, de fleste gør i Danmark.

Kæmp for at være dig selv. Ligegyldigt hvor du bor.