Sådan giver du dine børn et normalt forhold til mad

Fundamentet til et sundt eller usundt forhold til mad og krop bliver grundlagt tidligt, og derfor bør vi som forældre være aktivt med til at bygge et normalt og balanceret et af slagsen op for vores børn, mener Sofia Manning og Marie Steenberger.

”Nej, mor skal ikke have noget kage, for hun er blevet lidt for tyk” eller ”Man må ikke spise så meget sovs, for sovs er usundt”. Begge sætninger er ifølge Sofia Manning og hendes samarbejdspartner, Marie Steenberger bandlyst, hvis man vil hjælpe sit barn til at få en normalt forhold til mad.

”Vores børn er sådan nogle små spejle af os, så hvis du som forældre altid sidder og stikker til maden, er ekstremt fokuseret på, hvad der er sundt og hvad der er usundt, og hvis du tilmed også kommenterer på, hvad og hvor meget dit barn spiser, jamen så er det jo klart, at de kommer til at gøre præcis som dig. Og de ting jeg lige har nævnt er altså hverken sunde eller normale”, siger Sofia.

”Ja, det med at have et normalt forhold til mad, det starter rigtig tidligt. Det starter i familien i forhold til, hvordan vi snakker om mad, hvordan snakker vi om vægt, hvordan snakker vi om udseende, og hvordan vi snakker om andre, der ser ud på en særlig måde,” forklarer Marie.

 

Et opgør og en ny indsigt

De to kvinder, der sammen har Madmentoruddannelsen er blevet til for at gøre op med vores syn på, at sund er lig med salat og løbeture, og for at få os til at forstå, at vores forhold til mad ofte er meget mere komplekst, end vi måske går og tror.

”Vi synes, der har manglet en ekstra dimension, når det gælder mad og vægttab. Man har længe kunne uddanne sig meget indenfor kostvejledning og personlig træning, men der har ikke været et fag, der bevidst har arbejdet med de mentale udfordringer og dynamikker og forhindringer omkring mad”, forklarer Sofia, der håber at uddannelsen og dens fokus både kan hjælpe vokse og børn.

”Vi skal blive og være mere opmærksomme på, hvad vi viser vores børn gennem vores opførsel, og på den måde vi taler om mad og krop på. Hvis vi gerne vil have, at vores børn skal have et balanceret og naturligt forhold til mad, skal vi sætte ind rigtig tidligt” siger hun.

 

Bland dig udenom, mor

De to kvinder, der begge selv er mødre er derfor meget opmærksomme på, hvordan de taler om mad, deres egne og andres kroppe og på at skabe en god madkultur derhjemme.

”Det er egentlig ligegyldigt, hvilken slags mad, du laver. Om det er pasta med kødsovs eller økologisk græskarsuppe, så kan man stadig godt have en social kultur omkring mad, hvor man spiser sammen som en familie, laver mad sammen og køber ind sammen. Det er vigtige dele af livet, og vigtigt i forhold til at give børn en bevidstgørelse omkring maden”, siger Sofia.

Det vigtigste er dog, at man som forældre blander sig udenom, når ens barn rækker ud efter sovsekanden eller skovler den femte skål pastaskruer i sig. ”Børn spiser enormt intuitivt, når de ikke får påduttet alle de der regler om, hvad der sundt og usundt. De er rigtig gode til at mærke efter om de er sultne eller mætte, og de har intet koncept omkring proteiner, kulhydrat og fedt, de spiser mere på fornemmelse.  Så hvis man som forældre kan bevare det intuitive, så giver man sine børn en kæmpe, kæmpe gave. Og med det mener jeg, at man altså skal blande sig ret meget udenom”, siger Marie. ”Og så du må aldrig, aldrig sige til et barn – Nej, nu skal du vist ikke spise mere, for ellers bliver du tyk, min pige”.

 

Intet er sundt. Intet er usundt.

Man bør i alle henseender altså undgå at tale om mad som sundt og usundt, og lade være med at lade sine egne fordomme eller forhold til mad påvirkes sine børn.

”Man giver helt ubevidst børnene ansvaret for at vælge sundt og usundt ved at undervise dem i, hvad usundt og sundt er. Og der skal man som forældre på en helt anden måde leve sundheden mere end man skal tale om sundhed. Det at spise sundt skal være på samme niveau som at spise usundt. Det skal bare være noget man gør, det skal være noget man nyder, og det skal ikke være for at tabe sig eller blive stærk, det skal være for at have det godt”, siger Marie Steenberger, og forklarer, at sundhed også er at have et naturligt og afslappet forhold til mad.

”Det er jo ikke sundhed i den forstand, at så skal man død og pine spise grøntsager ved hvert eneste måltid. Sundhed er jo at leve varieret. Det bedste kostråd ever, er det sværeste at efterleve. Og man kan ikke skrive store, fede bøger om det, men det er det eneste rigtige, nemlig at spise varieret og at spise med måde. Og ingen kostretninger kan gøre det for nogen mennesker, som det at spise varieret kan for sundheden,” siger hun.

 

Se på dig selv

Derudover er det også en god ide at se på ens eget forhold til mad og krop for på den måde at undgå at overføre eventuelle negative mønstre til sine børn. ”Der er en masse undersøgelser, der viser at særligt moderens forhold til egen krop påvirker datterens forhold til egen krop og ikke bare det, men også hendes måde at spise på. Det er hendes helt naturlige sult og mæthedsregulering, der bliver forstyrret. Hun har svært ved at mærke, hvornår hun er mæt og spiser måske for meget eller omvendt spiser for lidt i bestemte situationer”, siger Sofia.

”Kig derfor indad. Spørg dig selv, hvilket forhold til mad du har, og hvordan du taler om det overfor dine børn? Hvilke regler har du for mad og er de egentlig normale? Og hvis de ikke er, så lad være med at bringe dem op i familiesammenhænge. Der er ingen grund til at dine børn ved, at du tror gluten er farligt, det kan bare føre til spiseforstyrrelser eller unormale forhold til mad senere i deres liv”, siger hun.

 

Sådan får dit barn et normalt forhold til mad:

  • Vær opmærksom på familiens tone omkring mad, vægt og udseende.

  • Undgå at omtale mad som usundt eller sundt. Mad er mad. Også slik.

  • Tal pænt om din egen krop og andres, og lad dit barn vide, at man ikke taler grimt om eller kommentere på andres kroppe.

  • Bland dig udenom i forhold til, hvor lidt eller hvor meget dit barn spiser, og i høj grad også hvad de spiser. Præsenter dem for forskellig slags mad, sørg for, at de altid er noget, du ved de kan lide, og lad dem så selv vælge.

  • Kig indad og undersøg, hvordan dit eget forhold til mad er, og spørg dig selv, om du gerne vil give det videre til dit barn.

  • Skab gerne en madkultur i jeres familie, så mad bliver associeret med noget positivt og noget rart.

  • Undgå for så vidt muligt at give dit barn mad, hvis de er kede af det. Trøst dem på en anden måde.

Elevcoaches øger studerendes trivsel

At ansætte coaches på uddannelsesinstitutioner kan i mange tilfælde forbedre de studerendes trivsel ved at finde frem til, hvilke problemer eleverne tumler med og hvordan de kan løse dem.

På Aalborg Handelsgymnasium har eleverne det ekstra godt. De studerende har nemlig i knap et år haft adgang til en såkaldt elevcoach, som sammen med studievejlederen sørger for, at eleverne har det godt og trives i deres skolegang. Og den investering er altså givet godt ud.

”Det kan i den grad betale sig at investere i social kapital og trivsel”, siger Lone Damgaard Knudsen, der er uddannelseschef på Aalborg Handelsgymnasium og som i sommeren 2016 ansatte elevcoach Henriette Andersen, der er uddannet coach hos Manning Inspire.

I sommeren 2016 valgte Lone at ansætte elevcoach Henriette Andersen, som er uddannet coach hos Manning Inspire, og vis opgave har at sikre elevernes trivsel for derigennem at øge antallet af elever, der gennemfører deres gymnasiale uddannelse. 

”At investere i en coach har givet os større mulighed for at fastholde de elever, som er udfordret socialt eller fagligt. Og det har givet os færre sygedage, større arbejds- og skoleglæde. Eleverne bliver motiveret gennem den støtte og hjælp, de får, for nogle elever har brug for at få struktureret skoleforløbet, for at få et større overblik og gåpåmod, og andre har oplevelser, som det blot er rart at få vendt med coachen”, fortæller Lone.

 

Noget andet end studievejlederen

Her knap et år efter ansættelsen af Henriette oplever Lone, at de nytilkomne coachingkompetencer har styrket elevernes trivsel og lyst til at forblive i uddannelsesforløbet.

”Elevcoachen dækker et behov, som studievejlederen ikke kan dække, og tager sig blandt andet af de mere alvorlige problemstillinger, som fx sociale udfordringer i hjemmet. Derfor er det utrolig afgørende at have en elevcoach, der kan finde frem til, hvad det er eleverne går og tumler med og ikke mindst deres “hvorfor”, fortæller hun og fortsætter;

”At finde frem til det, hjælper eleverne til at kunne definere deres problemstillinger og give dem flere ressourcer, som medvirker til en bedre skolegang. Derfor er vi utrolig glade for ordningen, fordi vi på den måde kan støtte og hjælpe de unge. Både i forhold til deres trivsel på skolen og i forhold til deres privatliv uden for skolen”. 

 

Bedre trivsel for både elever og lærere

Det er dog ikke kun eleverne, der har fået et løft efter at Aarhus Handelsgymnasium fik sig en elevcoach. Også underviserne har gavn af den mulige sparring med Henriette, som følger med i købet.

Lærerne sparrer ligeledes med elevcoachen og bruger hendes viden og faglighed i et bredt perspektiv, som frigiver ressourcer og forbedrer lærernes arbejde med eleverne. 

”At have en elevcoach giver os større faglighed, flere kompetencer og værktøjer, der er til gavn for hele organisationen. Derfor ser vi det også som en investering for alle at have en fagligt stærk person, der kan hjælpe de elever, der har brug for støtte, samtidig med at vi selv kan bruge hendes viden og faglighed i et bredt perspektiv. Coachen er altså en all-around ekstra ressource, som både elever og lærere kan trække på . Og det er værdifuldt,” siger Lone.

Tre fælder du skal undgå som selvstændig coach

At brænde for at gøre en forskel for sine klienter er ikke ensbetydende med en succesfuld coachforretning. Læs med her og få indblik i, hvad du bør undgå, hvis du vil have succes som selvstændig coach.

Hvis du drømmer om at være selvstændig coach, og ændre og forbedre andres liv ved hjælp af dine coachingredskaber og indsigter, så læs med. Her dag får du nemlig hjælp til at undgå tre fælder, som kan sabotere en coachforretning

 

Fælde nr. 1: Frygten for at stå frem

Hvis du vil have succes i din forretning, er du nødt til at stille dig derud, hvor du risikerer at nogen vil have en mening om dig. Du må stille dig frem i rampelyset med dit budskab, og vise os hvem du er. 

Hvis du er bremses af frygten for hvad andre tænker, så velkommen i klubben. Vi kender det alt for godt fra os selv og fra andre coaches - og ja, mennesker i al almindelighed. Men frygten for andres dom er vi nødt til at tackle. 

Forestil dig, at alle de mennesker derude som du har en chance for at ramme med dit budskab, de udgør 100%. Se nu for dig at 50% af alle de mennesker, de kan lide dig præcis som du er. De vil gerne høre, hvad du har på hjerte.

De andre 50%, de har en anden præference. De kan lide noget andet og de går til en anden efter råd og vejledning. Ingen er alles favorit. Det er ikke det, der er problemet...

Problemet opstår, hvis du begynder at forme din forretning og dit budskab efter de andre 50%, dem som har en anden præference. For dermed mister du taget i "dit publikum"

I forsøget på at imponere nogen, som egentlig ikke er interesserede i dit budskab, går du glip af dem, som er klar til at lytte til DIG. Og du ender med at bruge unødvendigt meget energi på at lyde som en anden end dig selv. Drop den strategi. Gå efter dem, som er klar til at høre dit budskab. Vær dig selv.

 

Fælde nr. 2: Manglende planlægning

Har du en handlingsplan for din forretning? Ved du, hvad du skal tjene om måneden og hvad du vil gøre for at nå dit mål? En handlingsplanen er altid tæt forbundet med en indkomstplan, for det er meningen, at du skal tjene penge med din coachforretning. 

Start derfor med at beslutte, hvad du vil tjene om måneden. Derefter finder du ud af, hvor mange klienter du skal have om måneden for at nå dit indkomstmål og spørg så dig selv: Hvad vil jeg gøre for at få de kunder? Er det realistisk, og er du villig til at gøre det, der skal til? Hvis ikke, så må målene justeres.

Det er op til dig, hvilke mål du sætter for din forretning, men hvis du ikke tjener de penge, du reelt har brug for, kan din coachdrøm hurtigt forvandles til konstant økonomisk bekymring. Og har du ikke en plan, eller en strategi, ja så er det op til tilfældigheder, hvordan det vil gå med din forretning. Det er en meget bedre følelse at have styringen. Det er jo din forretning.

 

Fælde nr. 3: At gøre alting alene

Rigtigt mange selvstændige coaches ønsker at skabe deres forretning helt selv. Men drømmen om at skabe sit eget, kan hurtigt blive en ensom affære.

Det kommer an på din personlighedstype, om du arbejder godt alene eller trives med masser af input og folk omkring dig, men husk, at du ikke behøver at gøre alting alene. Din drøm og din forretning er din - også selvom du får hjælp. 

Desuden tager det lang tid at gøre alting selv. Du er rigtigt dygtig til nogle ting, men husk at du kan få hjælp til det, som ikke er nemt og naturligt for dig. Og så kan du nå meget længere på kortere tid.

Du vil møde udfordringer i din forretning. Udfordringer, som får dig at tvivle og bremse op. Hvorfor ikke få hjælp til at komme videre? Som coach ved du, hvor vigtige andres input er for vores udvikling. Hvem kender du, som kan hjælpe dig? Hvem kan du vende din problemstilling med og spejle dig i?

Interview: At turde livet – også når det gør ondt

For Stine Arenshøj har værktøjerne fra Manning Inspires coachuddannelse været livsændrende. Ikke kun fordi de gav hende modet til at tage springet fra jobbet som succesfuld, men drænet brandinspektør og indsatsleder til livet som selvstændig virksomhedskonsulent, coach og foredragsholder. Men allermest fordi værktøjerne kastede nyt lys over et liv, der har budt på flere grufuldheder, end godt er.

Interview af Erickae Cécile Sommerhill.

 

Da Stine Arenshøj (født 1976) tager coachuddannelsen tilbage i 2012, er hun på niende år ansat i beredskabet som bl.a. brandinspektør og vagthavende indsatsleder. Hun er vant til at tage sig af mennesker i akut krise og holde overblikket i voldsomme ulykkessituationer. Hun er dybt interesseret i arbejdet med den menneskelige psyke, og har kort forinden taget en uddannelse i TRiM; en særligt virkningsfuld, evidensbaseret krisehåndteringsmetode. Men alligevel var hun ikke blown-away på sin første dag på coachuddannelsen.

”Jeg kan huske, at jeg på de første moduler af coachuddannelsen tænkte; jeg har spildt 50.000 kr. Alt det her er jo noget, jeg godt ved. Men sådan har jeg det på ingen måde i dag – tværtimod. Uddannelsen ændrede mit liv! Men jeg tænkte sådan, fordi det var enormt nemt for mig at forstå de ting, vi lærte, og fordi jeg var dygtig til at coache, sikkert fordi jeg i mit daglige virke var vant til at tale med mennesker i krise. Det var først derhjemme, da jeg reflekterede over tingene og satte dem ind i mit eget liv, at tiøren faldt; Jeg var slet ikke tro mod mig selv!”

 

Mættet af voldsomme ting

Hos Manning ser Stine tilbage på et liv præget af voldsomme oplevelser. Stine har blandt andet været forsøgt dræbt af en tidligere kæreste, været udsat for fysisk vold, har mistet et barn, har måttet lade sig skille fra faren til sine to ældste børn, fordi han var psykisk dominerende, og hun har overlevet et hårdt forløb med livmoderhalskræft. Da hun begynder hos Manning er hun på tredje år i et forhold til Anders.

”Desværre er Anders psykopat. Jeg vidste det godt; han overskred mine grænser den ene gang efter den anden. Hvorfor jeg lod ham gøre det, vidste jeg ikke – det var en gåde for mig!”

Først undervejs i forløbet hos Manning mærker Stine, at hendes grænse er nået. De redskaber, hun præsenteres for, giver hende mulighed for at overskue sit liv, se mønstrene og erkende, at hun har et valg her i livet.

”Jeg kunne mærke, at jeg var mættet af voldsomme ting. Mættet af et job, hvor jeg kørte ud ti voldsomme ulykker, bål og brand hele tiden, og drænet af at bo sammen med en psykopat.

Samtidig gav alt det, jeg havde været igennem, pludselig mening. For jeg stod med en viden og erfaring, du ikke kan købe dig til, og jeg kunne mærke, at hvis jeg i fremtiden bare kunne gøre det en lille smule nemmere for andre at gennemleve lignende situationer, så ville det være det hele værd. Jeg fik pludselig modet til at skifte retning uden frygt og dårlig samvittighed.”

 

Løb som terapi

Efter uddannelsen flytter Stine fra Anders, og det føles helt rigtigt. Men et halvt år efter sker det, der ikke må ske: Kræften bryder ud igen. Denne gang er hun dog bedre rustet, fordi hun har erkendt, at vi bliver den historie, vi fortæller os selv. Som hun siger, ”Hvis du går og siger til dig selv, at du ikke kan, så kommer du aldrig derhen, du vil.”

Umiddelbart efter sin operation i maj 2014 køber hun derfor et par nye løbesko, og selvom hun knap kan bevæge sig de fleste af dagene, løber hun – til alles store forundring – dagligt mellem 5 og 10 km.

”Det var, som om min krop havde brug for det. Løbeturene gjorde også, at jeg ikke frygtede for, om jeg ville dø. Det var ren terapi. Jeg fik simpelthen tænkt så meget over alle de ting, jeg havde lært hos Manning og fik sat dem i de rigtige kasser og rammer i forhold til, hvad jeg selv havde været igennem, hvor jeg var nu, og hvor jeg ville hen.”

 

Friheden som selvstændig

Stine ender med at sige sit job op og springe ud som selvstændig. Hun får banken til at give hende en kassekredit på 100.000 kr., og dem lever hun af de første to år, hvor hun kun har få opgaver. Til gengæld bruger hun tiden effektivt på at komme til hægterne, lære sig selv at kende og udvikle produkterne til sin virksomhed, Mind the Human.

Stine er i dag erklæret rask, og i Mind the Human uddanner hun medarbejdere i krisehåndtering, holder foredrag om sit liv, underviser og er i gang med at skrive en bog om

Trail-løb [løb i skoven, red.], er freelance konsulent inden for sit gamle felt, og arbejder som coach for teams og enkeltpersoner.

”Det fedeste ved at være selvstændig er friheden i selv at definere, hvad man har lyst til at lave. Før gav det mening at sørge for, at folk ikke brændte inde. Nu giver mit arbejde mening for mig selv!”

I januar sidste år holdt Stine foredrag om sit liv. Sådan lidt spontant fik hun kastet en begivenhed op på Facebook om foredraget, som hun kaldte ”At turde livet, selvom det gør ondt”, og i løbet af halvandet døgn var der 750 tilmeldte. Stine måtte i al hast booke en teatersal for at finde plads til de mange tilmeldte, og hun endte med at holde to foredrag lige efter hinanden med i alt 1.200 deltagere.

”Jeg fortalte hele min livshistorie. Foredragene handlede om at se det gode i stedet for det negative, om at lære noget af alt, hvad vi møder i livet. Jeg fik de vildeste tilbagemeldinger!

Blandt andet kom der efter det ene foredrag en lille gut sidst i 20’erne hen til mig, meget forsigtigt. Han havde helt røde øjne og lignede en bandit. Han sagde, ”Da du fortalte mig om din eksmand, fandt jeg ud af, at jeg er den hverdagspsykopat, min kone har været udsat for.

Det vil jeg gerne takke dig for.” En uges tid efter fik jeg en besked fra ham om, at han var begyndt hos psykolog, og at han og konen havde talt sammen. Det var mega fedt!”

 

Et stort punktum

Stines omgangskreds var meget imod, at hun sprang ud som selvstændig, mens hun endnu ikke var helt raskmeldt. Men hun havde arbejdet så meget med sin egen historie og sine egne ressourcer på coachuddannelsen, at hun havde fuld tillid til, at det var det helt rigtige at gøre.

Det har hun også i dag, hvor hun, trods familiens bekymrede miner, om få måneder tager til Marokko for at løbe verdens mest krævende løb, Marathon Des Sables; 250 km. løb på fem dage i ørkensand og 50 graders varme med fuld oppakning.

”Det er et spørgsmål om frihed. Jeg behøver ikke at være stærk længere. Førhen i mit liv var jeg tvunget til at være stærk, hvis jeg ville overleve, nu behøver jeg det ikke. Testen ligger ikke i at gennemføre selve løbet, men fordi det er så psykisk hårdt, vil jeg blive konfronteret med alt, hvad jeg har gennemlevet. På den måde bliver løbet en slags ritual for mig.”

I forbindelse med træningen til løbet har Stine fået konstateret hjerteproblemer, og risikoen for et hjertestop dernede er til stede. Til spørgsmålet om, hvor selvkærligheden ligger i at gennemføre løbet på trods af denne risiko, svarer hun: ”Det kan godt være, at jeg kommer til at gå det meste af vejen, det er helt ok. Jeg lytter til mit fysiske hjerte!

Før coachuddannelsen ville jeg bare være kørt på, uanset hvad, men nu har jeg selvindsigt. Det føles som et enormt stort punktum i frigørelse, frihed – og ja, faktisk i selvkærlighed.”

 

De seks trin – en verden til forskel

Som coach har Stine specialiseret sig i at arbejde med mennesker i krise af den ene eller anden art, f.eks. mennesker med stress eller personer, som lever i psykisk eller fysisk voldelige forhold eller har været igennem traumatiske oplevelse.

Hun bruger først TRiM til at bryde med krisedelen, og bagefter Manning Inspires seks trin, når der bagefter skal arbejdes med ressourcer, værdier, ønsker, drømme og mål.

”De seks trin er fantastiske. Du kommer hurtigere igennem smerten og frem til det, du gerne vil opnå, forstået på den måde, at hvis du går alene og skal gætte og mærke dig frem til svarene, og dagene bare går, så kan du bruge måneder og år på processen. Her kan du jo gøre det med et snuptag! Det er en verden til forskel.”

 

Et nyt liv

Til spørgsmålet, om Stine bruger de seks trin i sit eget liv, svarer hun med det samme: ”Ork ja, altid! Det er blevet en helt naturlig del af min måde at tale med mennesker på, og særligt mine piger på ni og 18 år er nærmest opdraget efter Manning-principperne”, griner hun og fortsætter, ”De er fuldt bevidste om, hvad det er for en historie, de fortæller sig selv, de er bevidste om deres værdier i livet og om, at de altid har et valg.” Derfor er coachuddannelsen for Stine meget mere end en traditionel uddannelse.

”Én ting er, at man fagligt ønsker at uddanne sig til coach, noget andet er det menneske, man lige pludselig er blevet til ude på den anden side… det kommer snigende, på den fede måde! Så uagtet, at jeg først tænkte, at jeg måske havde spildt 50.000 kr., så har jeg på ingen måde været i nærheden af det! Uddannelsen gav mig en mulighed for at give mig selv en anden historie, og se på verden som åben og positiv, hvis jeg valgte det. En mulighed for at tro på mig selv. Den gav mig et nyt liv!”

Opskrift: Mandarinsorbet fra Fincaen

På Fincaen er der fyldt med appelsiner og mandariner. De hænger fra træerne og gør grenene tunge, og hvis vi ikke plukker dem falder de ned på jorden og begynder langsomt at rådne. Og det er jo synd.

Derfor laver vi tit mandarin eller appelsinsorbet. Og her får du en opskrift på førstnævnte, kærligt lånt af David Lebovitz.

 

Mandarinsorbet

  • 2,5 dl friskpresset mandarinjuice (omkring 10-14 frugter afhængigt af størrelsen)

  • 225 gram sukker

  • Skallen fra en eller to mandariner

  • 2 tsk. appelsinlikør fx. Grand Manier

 

Sådan gør du:

Bland halvdelen af juicen med sukkeret og varm det op under omrøring indtil sukkeret er helt opløst.

Tag gryden fra komfuret og held blandingen ned i den anden halvdel af juicen.

Tilføj skallen og appelsinlikøren.

Lad blandingen køle ned i mindst otte timer.

Frys nu blandingen til sorbetkonsistens på en ismaskine.

Kulturforskelle kan gøre os friere

I Danmark er det normalt at spise morgenmad inden vi tager i skole og på arbejde. I Andalusien spiser de morgenmad på arbejdet eller kl. 10

I Californien er det normalt at rose sit eget barn til skyerne og endda putte et klistermærke bagpå bilen, hvor der står; Mit barn er bedst i sin klasse. I Danmark ville vi tro, at det var en dårlig joke.

I Danmark bliver man nærmest set som dårlige forældre, hvis ens børn ikke er puttet i seng inden kl. 20. I Andalusien bliver ungerne først puttet i seng efter aftensmaden, som først finder sted ved 21-22- tiden. I Danmark taler vi meget om, at vi har travlt. Men har nok egentlig ikke så travlt.

I Andalusien taler de slet ikke om tiden, men har meget af den. Og i Californien har de travlt, men taler ikke om det.

Når man bevæger sig mellem kulturer, er chancen for at føle sig fri, stor. For du ser der, hvor forskelligt vi kan indrette os. Og den indsigt kan gøre dig fri til at indrette dig, som du vil, og derfor jo også gøre dig fri til at løsrive dig fra normerne- og i stedet for at på dem - tro på dig selv.

Ingen ved, hvad normalt er for dig. Så lad være med at tro på dem, der prøver at fortælle dig, hvad du bør og ikke bør. Drik et glas vin hver aften, hvis du vil, som mange gør i Spanien. Vær entusiastisk og ros dine medmennesker højt, hvis det er det, du har lyst til, og som er det, mange gør i USA. Kæmp for at dine børn har lov til at bruge den første del af deres barndom på at lege og ikke følge læreplaner, som er det, de fleste gør i Danmark.

Kæmp for at være dig selv. Ligegyldigt hvor du bor.