“KØBENHAVN JUNI 2022 – SOMMERHOLD”
Velkommen til din coachuddannelse hos Sofia Manning
Her på siden har vi samlet forskellige informationer til dig, som du får brug for undervejs på uddannelsen.
Det er vigtigt, du læser denne side igennem, da det også er her, du får adgang til dit onlineforløb med Sofia og den lukkede facebookgruppe for dit hold. Det er også via links på denne side, at du har adgang til at kunne deltage på onlinedelen af uddannelsen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende og udviklende coachuddannelse!
OVERSIGT OVER MODULER
Tilgå moduloversigten fra en computer, for at få vist modulerne i korrekt rækkefølge (på smartphone vises datoerne ikke kronologisk)
MODUL 1: DE 6 TRIN OG DIG SOM COACH & MODUL 2: VÆRKTØJSKASSEN DER RYKKER
Antal dage: 5
Datoer: 27. Juni-1. Juli 2022
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Sofias Hus: Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg
– Modul 1 er en introduktion til coaching, til din rolle som coach og grundlæggende træning i Sofia Mannings coachingmodel; De 6 Trin. Modulet indeholder: Hvad er coaching? Teori og praktisk træning i De 6 Trin, indsigt i menneskers overbevisninger, regler og historier samt indledende træning i kunsten at give feedback
– Modul 2 går et lag dybere i forståelsen og anvendelsen af De 6 Trin. Du bliver desuden undervist i coachingens mest centrale redskaber og grundværktøjer indenfor mønsterbrydning samt værktøjet Livshjulet. –
_
FEEDBACK DAG 2 ONLINE –
Antal dage: 1
Datoer: 21. juli 2022 (online)
Tidspunkt: 9.00-13.00
Sted: Online på ZOOM – KLIK HER FOR AT DELTAGE
Coach og få feedback på din coaching! Superviseret og kvalificeret feedback på, hvordan du mestrer De 6 Trin med fokus på trin 4-6 i denne feedback. Alle vores feedbacksessioner bliver superviseret af en ICF-godkendt coach.
– – – – – – – –
– –
– –
–
SPECIAL SESSION 3 – ONLINE
Antal dage: 1
Datoer: 13. August 2022 (online)
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Online på ZOOM – KLIK HER FOR AT DELTAGE
Her bliver du klogere på, hvor dine styrker ligger som coach, og hvordan du bedst kan gøre brug af dine evner. Du lærer om ICF’s etiske regler, kompetencer og standarder, du finpudser din rolle som coach, og du finder din personlige coachingstil. –
FEEDBACK DAG 1 ONLINE – –
Antal dage: 1
Datoer: 6. juli 2022 (online)
Tidspunkt: 9.00-13.00
Sted: Online på ZOOM – KLIK HER FOR AT DELTAGE
Coach og få feedback på din coaching! Her får du superviseret og kvalificeret feedback på, hvordan du mestrer trin 1-3. Alle vores feedbacksessioner bliver superviseret af en ICF-godkendt coach.
– – – – – – – – – –
MODUL 3: VÆRDIER & REGLER & MODUL 4: UD OVER RAMPEN
Antal dage: 5
Datoer: 25.-29. Juli 2022
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Sofias Hus: Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg
På modul 3 lærer du at arbejde med nogle af coachingens helt centrale værktøjer, Værdier & Regler. Derudover træner og arbejder du igen med din coaching og får kvalificeret feedback fra en uddannet coach. Træningen bliver superviseret af en ICF-godkendt coach.
Visualiseringer:
Værdiafklaring: Visualisering nye værdier
Værdiafklaring: Guidet visualisering –1 år tilbage
På modul 4 har vi fokus på, hvordan du som coach kommer ud over rampen. Du bliver trænet i coaching af teams og grupper. Endvidere bliver du undervist i værktøjerne Pre-, Re- og Deframing, Historier og Historik samt Beslutningsmodellen. Slutteligt begynder vi på forberedelserne til din certificering.
CERTIFICERING ONLINE
Antal dage: 1
Datoer: 14. August 2022 (online)
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Online på ZOOM – KLIK HER FOR AT DELTAGE
Til certificeringen skal du lede og afvikle en coachingsession med afsæt i De 6 Trin. Certificeringen finder sted online, og du bliver bedømt af en ICF-godkendt censor. Certificeringen ligger inden modul 5, så du kan koncentrere dig om at få integreret alt det, du har lært og nyde dette sidste modul
SPECIAL SESSION 1 – ONLINE – –
Antal dage: 1
Dato: 13. Juli 2022 (online)
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Online på ZOOM – KLIK HER FOR AT DELTAGE
Der undervises i transformationsmodellen Hero’s Journey samt tre ud af syv Universelle Indsigter
– – – – – – – – – – – .
SPECIAL SESSION 2 – ONLINE –
Antal dage: 1
Datoer: 3. August 2022 (online)
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Online på ZOOM – KLIK HER FOR AT DELTAGE
Der undervises i mønsterbrydnings – og indsigtsværktøjet Big Mind samt de resterende fire ud af syv Universelle Indsigter
– – – – – – – – – –
–
–
– –
– –
–
MODUL 5: DIG SOM COACH OG VÆRKTØJSKASSEN
Antal dage: 2
Datoer: 20.-21. August 2022
Tidspunkt: 9.00-17.00
Sted: Sofias Hus: Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg
På modul 5 bliver du trænet i public speaking, hvilket vil sige, at du lærer at tale til og motivere grupper og forsamlinger. Du bliver introduceret til Enneagrammet, og du får en grundlæggende indsigt i mennesketyper og det, der driver os. På dette sidste modul har du fokus på at integrere den store værkstøjskasse. Og så er det nu, vi sikrer os, at du er klar til at stå på egne ben med din coaching, for nu er det alvor: Du er Sofia Manning Coach!
UNDERVISERNE PÅ COACHUDDANNELSEN
Som landets førende coachuddannelse gør vi os umage for at udvælge de allerbedste undervisere. Vi har sammensat et team af meget forskellige undervisere med hver deres specialer inden for coachingen. Her kan du se de undervisere, du kan møde på uddannelsen. Klik på billederne for at læse mere om den enkelte underviser.
SOFIAS HUS
Godthåbsvej 6A, 2000 Frederiksberg
Sofias Hus er en smuk, gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende super centralt: 7 min. fra Rådhuspladsen på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.
Sofias Hus er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik på en måde, der ikke “støjer”, men skaber de rammer, der gør det til noget helt særligt.
PRAKTISKE INFORMATIONER
Denne sektion indeholder alt det praktiske vedrørende din coachuddannelse. Både ting der er rare at vide, mens du går på uddannelsen og efter. Er der noget, du ikke kan finde svar på, er du altid velkommen til at spørge din underviser, dine coachtræner eller kontoret. Vi er her for dig.
Kontoret kan kontaktes på telefon 40 50 00 90 eller via mail på info@sofiamanning.dk
LOKALER
-
Der er mange store vinduer i vores lokaler, og vi lufter løbende ud. Derfor er det en god idé at medbringe en tyk trøje eller lag på lag-tøj. Har du lyst til at smide skoene, hvilket du er velkommen til, er det en god idé at medbringe et par varme sokker.
-
Lokalerne ligger i baggården. Ring på ved porten for at komme ind. Vi kan tilbyde cykelparkering, men ikke bilparkering. Der er 2-timers parkeringszone på hele Frederiksberg, læs evt. mere på Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Metroen, bus 2A, 8A og 74 stopper tæt ved os.
PAUSER
-
Vi holder en times frokost pause midt på dagen samt 15 minutter pause formiddag og eftermiddag. Der er derudover indlagt små bevægelses og refleksions pauser.
FORPLEJNING
-
Vi serverer frokost, og der vil blive serveret kaffe og te i formiddags- og eftermiddagspausen.
-
Oftest serveres en menu med kød eller fisk, så foretrækker du en vegetarisk eller en vegansk menu, skal du skrive til kontoret. Personlige præferencer herudover kan vi desværre ikke imødekomme, men lad os endelig vide, hvis du har fødevareallergier, sådan at vi kan sikre dig et alternativ og give dig den bedst mulige oplevelse.
I SOFIAS HUS
-
Tjek ind hos coachtrænerne ved døren, når du kommer om morgenen.
-
Vi har så meget at give dig, så derfor vil vi bede dig komme tilbage til undervisningslokalet, når klokken ringer efter pauserne.
-
Husk at slukke mobiltelefonen i undervisningstiden og i caféen.
-
Der må ikke optages video eller audio i undervisningslokalet uden vores tilladelse.
MATERIALE
-
Du får udleveret din coachmanual på første undervisningsdag.
-
Du får ligeledes udleveret en notesbog.
-
Vi giver dig også et øvehæfte.
-
Husk at skrive dit navn i både manualen, notesbogen og øvehæftet – og tag dem alle med dig hjem hver dag. Vi kan ikke tage ansvar for overnattende manualer mv.
MENTORING
-
Som en del af uddannelsen tildeles du 10 mentortimer fordelt således:
-
De 3 timer er med din personlige coachmentor i form af 2 sessioner a’ 1,5 times varighed. Vi har en række dygtige coachmentors tilknyttet, som har specialiseret sig inden for forskellige områder. Når du starter på uddannelsen, får du lov at vælge, hvilken coachmentor du ønsker timer hos. Det kan være, at du gerne vil have en coachmentor, der ved noget om ledelse, om iværksætteri, om spiritualitet eller noget helt fjerde. Det er som udgangspunkt ikke muligt at få en anden coachmentor, når du først har truffet dit valg. Men du er altid velkommen til selv at købe timer hos de øvrige coachmentors. Du kan finde din coachmentor her.
-
De resterende 7 mentortimer kommer i form af en online mentordag for hele holdet. Du finder dagen i din uddannelsesoversigt som “Special session 3”.
FEEDBACK
-
I løbet af din uddannelse vil du få feedback på din coaching minimum 6 gange.
CERTIFICERING
-
Certificeringen foregår online, hvor du coacher en medkursist i 40 minutter med en ICF-godkendt coachmentor med PCC status.
-
Af dit Sofia Manning Coach-certifikat vil det fremgå, at uddannelsen er ACTP-godkendt af ICF (International Coach Federation).
ØVELSER
-
Når I laver øvelser på modulerne, så husk at respektere hinandens træningstid ved at skifte roller, når vi giver tegn til det; I er her ikke for at fixe hinanden, men for at øve og blive gode til at coache.
-
Vi vil opfordre jer til at skifte øvelsespartnere så ofte, det er muligt – både når I øver på modulerne, men også når I træner mellem modulerne. Jo flere forskellige mennesker du træner med, jo flere forskellige mennesketyper lærer du at coache.
TRÆNINGSMULIGHEDER OG NETVÆRKSMØDER
-
Træning er nøgleordet, når du uddanner dig til coach. Vi anbefaler, at du træner mest muligt og minimum fem sessioner mellem modulerne.
-
En af de store fordele ved at være det antal mennesker, I er på holdet, er, at der er mange at træne med og god mulighed for at netværke. Vi anbefaler, at du træner med flest mulige af dine medstuderende, både to-og-to og i grupper på tværs af teams. Vi anbefaler desuden, at du øver at kunne coache både live og via Skype, ZOOM og tlf. m.m. Det kan være en fordel overvejende at træne med dine medkursister i starten, men allerede efter modul 2 er det fint også at træne ved at coache andre.
-
Har du en søster, god kollega, ven eller andre tætte relationer, som kan være svære at coache selv, kan du aftale med en medstuderende, at I bytter coachee som en god, ”ekstern” øvemulighed.
-
Sådan får i maksimalt udbytte af netværksmøderne:
-
I etablerer grupper på tre til seks personer. Det er optimalt at danne grupper på tre, hvor én coacher, én giver feedback
og én bliver coachet. Det er vigtigt altid at have én eller to personer, som giver feedback efter feedbackskemaet. -
I har fokus på at støtte, motivere og via feedback udvikle hinanden til at blive gode coaches.
-
Når I træner mellem modulerne, så skal den, der giver feedback, altid udfylde feedbackskemaet.
-
Benyt altid og konsekvent feedbackmodellen. Det er et godt værktøj og skaber en tryg ramme, så tag den til jer!
-
Hav fokus på coachens læring frem for klientens udfordring i disse øve sessioner, hvilket naturligvis er modsat i virkelige sessioner.
-
FRAVÆR
-
Du kan stadig blive certificeret, selvom du skulle få enkelte fraværsdage på modulerne. Vi opfordrer dog kraftigt til, at du prioriterer undervisningen og dine feedback sessioner, så du ikke går glip af vigtig viden.
-
Bliver du forhindret i at deltage i en af de 2 sessioner med din personligecoachmentor (a’ 1,5 times varighed), kan du aflyse uden beregning indtil 24 timer før den planlagte session. Får du imidlertid ikke aflyst i tide, beder vi dig booke en ny session hos din coachmentor for egen regning.
-
Kontoret kan kontaktes på tlf. 4050 0090 eller pr. e-mail info@sofiamanning.dk
SPØRGSMÅL
-
Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os.
-
Kontakt kontoret på tlf. 4050 0090 eller på e-mail: info@sofiamanning.dk
MULIGHED FOR PUBLIC SPEAKING
-
Kunne du tænke dig at træne din Public Speaking, og give nysgerrige coaches-to-be en ide om, hvad vores coachuddannelse kan? Måske har du selv været med på en intro om Sofia Mannings coachuddannelse og oplevet studerende fortælle om deres oplevelser. Det er vores erfaring, at de bedste til at formidle værdien af uddannelsen, er vores studerende. Derfor har vi altid nuværende eller tidligere studerende med på vores intro møder.
-
Skal det være dig der står foran de håbefulde intro-deltagere og deler ud af dine oplevelser?
-
Så send gerne en mail til anette@sofiamanning.dk
-
Vi sætter stor pris på din tid og lyst til at dele.
VIL DU VÆRE MASTERCOACH ELLER SPECIALISERE DIG YDERLIGERE EFTER DIN GRUNDUDDANNELSE
-
Vi ved af erfaring, at mange af vores studerende, efter deres certificering på grunduddannelsen, gerne vil fortsætte med en masteruddannelse eller har et ønske om at specialisere sig yderligere indenfor et eller flere af vores master specialer.
Vi henviser til vores Master intro, som foregår 4 gange om året – Du kan finde datoer her
EN LILLE GAVE TIL DIG
Som studerende i Sofias Hus kan du få 20% på dine køb i webshoppen moshimoshimind.dk/
Det får du ved at benytte rabatkoden SOFIAMANNING.
Vi har arbejdet sammen med iværksætterne Stine og Rikke fra “moshi moshi” i mange år, og vi er vilde med deres bæredygtige brand, lækre styles og inspirerende univers. Og vi håber også, at det kan bringe glæde hos dig.
ONLINE PÅ ZOOM
SÅDAN BRUGER VI ZOOM
-
På onlinedelen af uddannelsen gør vi alt for, at du møder professionelle og inspirerende rammer. Onlinedagene foregår over ZOOM med det, der hedder “møde”.
-
Du skal have en profil og være logget ind.
-
Hos Sofia Manning har vi tilknyttet en producer. Dvs. at der altid vil være en fra Sofia Mannings team, der styrer alt det tekniske i forbindelse med ZOOM-mødet.
-
Du deltager ved at klikke på linket “klik her for at deltage” under det enkelte modul.
-
Vi benytter “venterum” for at øge sikkerheden. Det betyder i praksis, at produceren ikke lukker nogen ind, der ikke hører til. Altså bliver du manuelt lukket ind på ZOOM-møderne.
-
På onlinedagene er underviserne på, mens du deltager – alt foregår altså live. Det resulterer i en fantastisk nærværende følelse, fordi du kan stille spørgsmål og få svar med det samme, og det sikrer et stærkt og godt engagement på holdet, at både kursus, trænere og undervisere
-
Du vil også på uddannelsen træne og få feedback via ZOOM.
-
Vi benytter ZOOM’s breakoutrooms, hvor man kan tale sammen i grupper.
PÅ ZOOM BEDER VI DIG OM FØLGENDE
-
Sørg for, at dit ZOOM-profilnavn matcher det navn, du er registreret med på uddannelsen. Vi lukker kun de navne ind på ZOOM, der står på vores deltagerliste.
-
Altid at sørge for at “mute” dig, når der undervises i plenum af underviser. Du er mutet, når din mikrofon er slukket.
-
Så vidt det er muligt, altid at have video på, så vi alle kan se hinanden. Det betyder meget for følelsen af nærvær, at alle deltager med video.
-
Chatten kan benyttes til at opmuntre hinanden og dele links etc., men ikke til at stille spørgsmål.
-
Ønsker du at stille spørgsmål til underviseren, skal dette altid gøres i plenum og ikke i chatten. Underviserne skal nok informere mere herom.
-
At møde ind i god tid: ZOOM-mødet åbner 15 min. før undervisningen går i gang, og vi vil gerne bede dig om at være logget på senest 5 min. før, så du kan møde ind og tale med dine medstuderende. På den måde kan vi gå i gang med undervisningen til tiden.
-
Så vidt muligt forblive logget på ZOOM i pauserne. Det letter arbejdet for produceren.
-
Sørge for at afslutte samtaler og “mute” dig selv, når undervisningen går i gang. Glemmer du dette, vil produceren slukke for din mikrofon.
HJÆLP TIL ZOOM
ONLINEFORLØB
Sofia har udarbejdet et onlineforløb, der er designet til at støtte dig, mens du går på uddannelsen.
Onlineforløbet er en integreret del af din uddannelse, og det er vigtigt at du følger det på lige fod med al den anden undervisning.
Forløbet, der består af 5 moduler, er fuld af inspiration og støtte til dig, mens du uddanner dig til coach. Det er nemt at gå til, og hvert modul er designet til at støtte dig lige der, hvor du er på uddannelsen. Derfor vil vi også anbefale, at du kun lytter til det modul, du er kommet til, og ikke lytter forud.
Du tilmelder dig onlineforløbet HER.
Adgang er gældende til 2 år efter endt uddannelse.
Rigtig god fornøjelse.
LUKKET FACEBOOKGRUPPE
-
Vi har oprettet en lukket facebookgruppe kun for deltagere på dit hold.
-
Det giver mulighed for at lave træningsaftaler, dele spørgsmål og inspiration m.m.
-
Vi oplever ofte, at der er mange gode tiltag og idéer undervejs, som deltagerne gerne vil dele med deres medstuderende. Meget er både inspirerende og relevant. Vi har dog valgt at lade coachuddannelsen være helt og aldeles annoncefri zone, så det er ikke tilladt at dele eget eller andres PR-materiale i denne gruppe.
-
Du finder dit holds facebookgruppe HER – den hedder “Sofia Manning Coach KØBENHAVN – SOMMERHOLD 2022”
-
Vi har gennem årene erfaret, at mange af vores studerende fortsat ønsker at være del af et coachende netværk, når de skal videre ud i verden og bruge coaching. Derfor har vi oprettet en lukket facebookgruppe til sparring og netværk for alle vores uddannede coaches. Gruppen hedder: “Sofia Manning Coach Connect”. Du finder den HER.





