DANMARKS FØRENDE COACHUDDANNELSE

 

I 2001 etablerede Sofia Manning Danmarks allerførste Coachuddannelse. Dengang var coaching et nyt og ukendt fænomen i Danmark, i dag er det en almindelig og ret udbredt arbejdsmetode og i den mellemliggende periode har mere end 4000 mennesker valgt at uddanne sig som coach her hos os!

Det er således landets mest gennemprøvede Coachuddannelse fra landets mest erfarne Coachingvirksomhed, du er i gang med at læse om og i det følgende vil vi præsentere os selv, vores syn på hvad coaching er og hvad det kan bruges til såvel som vores indhold, metode og undervisningsfilosofi. Det vil forhåbentlig forklare, hvorfor Sofia Mannings Coachuddannelse er bredt anerkendt som en af landets bedste og mest anvendelige og hvorfor den ofte bliver foretrukket af såvel selvstændige som af private og offentlige virksomheder, myndigheder og organisationer.

ACTP_BLACK.jpg

Hos os er coaching et håndværk og vi lægger stor vægt på, at vores kursister ikke alene får teorien, men også hele tiden træner, øver sig og integrerer teori i praksis. Vores faglige niveau er højt, vores metode er effektiv og vores indhold rummer dybde. Det skal du imidlertid ikke tage vores ord for, men snarere tidligere kursisters og i øvrigt det faktum, at vores uddannelse som en af ganske få er ACTP-akkrediteret hos ICF (International Coach Federation).

Man kan roligt sige at Sofia Mannings Coachuddannelse, har været med fra begyndelsen. Man kunne faktisk argumentere for, at Sofia Mannings Coachuddannelse var begyndelsen, for det var på mange måder med Sofia Manning, Coaching holdt sit indtog i Danmark. I dag udbyder vi vores Coachuddannelse i både København, Aarhus og Kolding og over årene er uddannelsen selvfølgelig blevet opdateret og udviklet, men missionen er stadig den samme: At skabe positiv forandring i menneskers liv og sætte dem i stand til igen at skabe positiv forandring for andre - hvad enten det er som selvstændig eller på en arbejdsplads i den offentlige eller private sektor.

Virksomheden var før kendt under navnet Manning Inspire. I dag hedder virksomheden blot Sofia Manning, opkaldt efter stifteren, der fortsat driver og ejer virksomheden og også selv underviser på udvalgte moduler på Coachuddannelsen og MasterCoach Uddannelsen. Du kan i øvrigt læse mere om Sofia Manning her.

ikon sofia manning guld.jpg

Hos Sofia Manning lærer du ikke alene om coaching, du lærer også at coache. Vores mål er at gøre dig til en fuldbåren, indsigtsfuld og effektiv coach, der ikke bare i teorien, men også i praksis, kan håndtere alle redskaberne og alle de svære situationer.

Vores undervisning er baseret på De 6 Trin - en coachingmetode, som er udviklet af Sofia Manning og som er almindeligt anerkendt som den klassiske form for coaching i Danmark. De 6 Trin er en effektiv metode, der hjælper mennesker med at skabe resultater i den virkelige verden - hvad end det drejer sig om at opnå indre fred eller økonomisk frihed, finde sin passion, genvinde sin inspiration, overkomme forhindringer eller forbedre samarbejdet på sit team. De 6 Trin er beskrevet i Sofia Mannings bog ‘Coaching’ fra 2004.

Coachuddannelsen er designet til at flytte mennesker - til at kickstarte din karriere, forbedre din forretning og gøre en verden til forskel i dit private liv. Vi ønsker ikke alene at give dig nye redskaber, nye kompetencer og nye indsigter, men også en ny opfattelse af din omverden, dig selv og dit potentiale.

Det er vores mål at uddanne nogle af landets bedste coaches. Coaches, der evner og stræber efter at skabe en positiv forskel i menneskers liv og som formår at forvalte det ansvar, det er at bistå og katalysere en forandring. Derfor er det også til stadighed vores ambition at levere Danmarks bedste coachuddannelse.