logo-3.jpg
 

HVAD ER COACHING?

Coaching handler om, hvad vi gør med vores liv. Om at støtte og hjælpe andre til at skabe og leve det liv, de virkelig ønsker. Om at hjælpe mennesker til at se, hvor de befinder sig i livet nu, at de besidder potentialet til at befinde sig, hvor som helst de vil og styrke dem i troen på, at de kan gøre noget ved det.

Coaching afdækker effektivt hvorfor mennesker, teams og virksomheder ikke opnår det, de ønsker - og hvad der skal til for, at de gør. Coaching hjælpermennesker til at bryde negative tanke- og handlemønstre og erstatte dem med nye motiverende alternativer.

Coaching er en effektiv metode til at hjælpe mennesker, teams og virksomheder med ikke blot at definere, men også nå deres mål – og undervejs overkomme deres forhindringer og udfordringer. Coaching er at skabe nye muligheder, der får mennesker i mål med det, de drømmer om.
 

 
inspire.png
 

Hvorfor blive coach?

Fordi du som Coach lærer at gøre en positiv forskel for dig selv og andre!

Fordi du ikke alene lærer at coache andre til at få et liv, der er spændende, kreativt og meningsfuldt, men også selv kommer til at opleve, at dit eget liv (med arbejde, fritid og familie) vil finde større harmoni. Fordi du blandt andet lærer at inspirere andre til at føle sig tilfredse, ved at bruge dig selv fuldt ud.

Og fordi du som coach kan du skabe dig en karriere, hvor du hele tiden udvikler dig personligt gennem dit job. Hvor du vil opleve en høj grad af frihed, kreativitet og meningsfuldhed.


Tjek kursuskalenderen og se alle undervisningsdatoerne for Manning Inspires coachuddannelse og mastercoachuddannelse i både Århus og København.

Næste holdstart:

20.09.2017


Hvem tager vores coachuddannelse?

Det gør alle lige fra gangstere til generaler og grafikere! Et hurtigt blik i vores kundekartotek – eller for den sags skyld i et af vores undervisningslokaler – siger det samme. Her sidder musikere, mediefolk, ministerie-ansatte og modemennesker side om side med pædagoger, frisører og direktører i hæderkronede danske virksomheder og bittesmå start-ups. Og hvorfor så det? Fordi alle kan bruge coaching. Fordi:

  • Alle har et uopfyldt mål, en drøm eller et håb, som vi leder efter mod til at tro på og styrke til at realisere.
  • Alle kan brug lidt hjælp eller et nyt perspektiv på, hvordan vi overkommer en forhindring, overvinder vores frygt, sætter os op imod janteloven eller undgår at sabotere os selv inden vi går i gang.
  • Vi alle potentielt kan tage vores skæbne meget mere i hænderne, end vi har for vane at tro på.
  • Vi bliver ramt af krise, stress, sygdom og har brug for nye vinkler, nye indsigter og nye redskaber.
  • Vi somme tider har brug for at se os selv og hinanden i øjnene og gå efter det, vi virkelig brænder for.

Og fordi du, uanset hvem du er, er lige så velkommen hos os som alle de andre er.