Start her

Lad mig starte med at præsentere dig for det forløb, du skal igennem i Go Pro. Samtidig har du en oversigt over de fire moduler, datoer og temaer. 

 
 

1.

1. måneds tema
Dit bidrag til verden - niche, koncept, vision og målsætning for din virksomhed.

Online Modul 1a d. 29. marts, 2017
LIVE-workshop d. 3. april, 2017 kl. 9.30-15.30
Online Modul 1b d. 12. september, 2016
Online Q&A d. 19. september, 2016 kl. 9-10 (du modtager separat mail om dette)

 

2.

2. måneds tema
Produktudvikling – hvad er dit coach-manus, hvilke produkter skal du have i din butik, hvordan prissætter du og skaber mersalg til de samme kunder?

Online Modul 2a d. 26. september, 2016
LIVE workshop d. 5. oktober, 2016
Online Modul 2a d. 10. oktober, 2016
Online Q&A d. 17. oktober kl. 9-10 (du modtager separat mail om dette)

 

3.

3. måneds tema
Kunder & Kommunikation - hvem kommunikerer du til, hvordan og på hvilke platforme?

Online Modul 3a d. 24. oktober, 2016
LIVE-workshop d. 31. oktober, 2016
Online Modul 3b d. 7. november, 2016
Online Q&A d. 14. november, 2016

 

4.

4. måneds tema
Dig og fremtiden - hvad forhindrer dig, hvorfor skal du bidrage og handling, hvordan laver du en mission, plan og commitment for din forretning?

Online modul 4a d. 21. november, 2016
LIVE-workshops d. 28. november, 2016
Online modul 4b d. 5. december, 2016
Online Q&A og opsamling d. 12. december, 2016

Forløbet er gennemprøvet. Jeg ved, det virker. Men det kræver noget af dig. At du dedikerer dig. At du vælger det til og prioriterer det. Derfor har jeg skabt status-sumsheets og opfordrer til små frie fald og tilbyder støtte gennem de 4 Q&A kald. Men. Du skal selv gøre arbejdet. Fordi det er din forretning. Dit liv. Og din udvikling. Jeg guider dig og hepper hele vejen. Det er bestemt ikke en vej belagt med guld. Men det er den mest direkte vej. Og den er det hele værd!


Kompetencestigen

- et billede på udvikling...

Få et overblik over, hvad du kan forvente, når du beslutter dig for at arbejde med dig selv og din forretning her i Go Pro. Jeg kommer til at skubbe til dig. Og derfor håber jeg du er villig til at gå igennem en udviklingsproces. Både når det gælder dig selv og din forretning. Du vil ganske givet komme til at opleve begge dele. Men når man kender procesen, ved, hvad det kræver, bliver det nogle gange mindre skræmmende at slippe det gamle eller ændre kurs. 


Sådan arbejder du mest optimalt med Go Pro Online!

Et online kursus er nyt for de fleste at følge. Det kræver, at du sætter det hele lidt i system.

Lav en plan
Derfor vil jeg hver gang du åbner et nyt modul opfordre dig til, at du lægger en plan for de næste 14 dage. Hvornår vil du løse opgaverne og lave øvelserne? Sæt dem i kalenderen, som du ville gøre med alt andet arbejde. Og vær i integritet med dig selv. Det betyder, at du også overholder den aftale, du har lavet med dig selv. Ær den plan og din forretning lige så meget, som du ærer aftaler med andre mennesker.

Dit frie fald
Du vil i hvert modul blive opfordret til at sætte handling bag. Også selv om du kun selv kan holde øje med om du gør det. Jeg vil med andre ord hver 14. dag bede dig om at definere et frit fald. Jeg forklarer herunder, hvad jeg mener med det. Det er for at træne dit mod, også selv om jeg ikke coacher dig. Du kan ved hjælp af kriterierne for det frie fald hele tiden give dig selv små skub. 

Læring
Derudover vil jeg også bede dig om at reflektere en gang om måneden over din læring og dine indsigter. Hvad har du lært om dig selv som den største forhindring for din forretning og hvad har været den største indsigt om din forretning, dig selv eller dine mønstre i den måned, der er gået. 


Det lille frie fald

Her er opskriften på det jeg kalder det lille frie fald. Den “kontrollerede” handling. En ramme, du kan sætte dine handlinger ind i for at skabe overblik og hjælpe dig selv til at sætte dig selv og din forretning på spil ude i virkeligheden i stedet for oppe i dit hoved. 

Hemmeligheden er de små skridt. Du behøver kun at kende det næste skridt. Ikke de næste ti. Det er kun et mentalt greb, vi holder os selv fast i, så vi ikke behøver at handle.

Når du vil kunne se det hele for dig før handling, se, hvor det skal ende, kan du være sikker på, at du aldrig kommer derhen. Det er en sofistikeret måde at blive i din komfortzone på. Den store forkromede handling er den, du aldrig får taget hul på. Fordi det kræver en plan, der ikke er mulig at udtænke på forhånd. Det er trygt. Og dybt frustrerende.

Derfor er betydelig mere effektivt at tage de små skridt. Selv om det er uden for komfortzonen. 

Jeg har lavet en opskrift på små skridt, som jeg kalder det lille frie fald. Disse skridt kan karakteriseres ved følgende kriterier, som du skal definere, når du committer dig til dit frie fald:

1. Sæt dig selv på spil
Du skal sætte dig selv på - og i - spil. Med andre ord giver disse handlinger hjertebanken, vækker en dæmon indeni, fordi du kommer tættere på dit bidrag og din forretning bliver set? Kropsligt kan det lille frie fald mærkes i form af adrenalin, røde kinder eller spættet bryst. Du kender din egen version. I hovedet vækker du indre kritikere og hvad nu hvis-tankegang til live samt alle mulige mentale forbehold og rationaler, som prøver at overbevise dig om, hvorfor det ikke er en god idé.
 

2. Interaktion med andre
Du skal interagere med andre. Det betyder at det lille frie fald ikke foregår hjemme ved skrivebordet, men ude blandt andre mennesker, så du og din forretning kan blive set (og vurderet, tilføjer dæmonen;). Hvis du udvikler en forretningsplan, er det lille frie fald ikke udarbejdelsen af den, men at bede om feedback på den. Og familie tæller ikke. Det skal helst være interaktion med din målgruppe. Dem, hvis mening betyder noget. 
 

3. En tydelig deadline
Du skal kunne se en tydelig deadline/afslutning inden for 1-2 uger. Det betyder, at det er et afgrænset skridt. Et veldefineret skridt. Er det en del af en større plan, er du nødt til at bryde den op i mindre bidder. Mange handlinger stagnerer, fordi de er så omfattende, at der ingenting sker. Derfor vælger du en handling, som kan udføres inden for 1-2 uger. På den måde bevarer du både momentum og højner markant sandsynligheden for at komme i mål. Fordi det er overskueligt. 
 

4. Hvad vil du lære?
Der skal være fokus på læring. Du skal stille et spørgsmål, som du kan besvare, når det lille frie fald er afsluttet. Der er ikke tale om en konklusion, men om læring, der kan hjælpe dig videre i de næste skridt. Måske ligefrem lede til klarhed omkring de næste skridt. Dette kriterium hjælper dig til at holde fokus, når du kommer til at fokusere på succes VS fiasko. Du kan i stedet have fokus på, hvad du vil lære, når du bliver bange for at fejle, for at det virker (!), for at din forretning og dig pludselig bliver set... Det hjælper dig til at blive ved med at handle.