Modul 1a: Dit Bidrag

 
 

Velkommen til modul 1a. første modul i go pro.

1. måned: dit bidrag, din målsætning og dit koncept

I dette modul 1a vil jeg bede dig om at arbejde med:
* Din målsætning for forløbet
* Dit bidrag til verden
* Andres syn på dit potentiale
* Din niche
* Dit første frie fald

Desuden vil jeg bede dig om at læse det modul, som hedder Start Her, hvor du får overblik over hele forløbet, en opfordring til, hvordan du kan arbejde med udvikling  og hvilke faste bestandele, der er i dette online forløb for at sikre forankring, handling og implementering.

Modul 1b (samme tema) får du om 2 uger. Du får besked via mail, når det frigives og her skal du arbejde videre med dit bidrag og udarbejde dit koncept. 

Rigtig god arbejdslyst:)


Din målsætning

Intet forløb omhandlede coaching uden at sætte et mål, vel?

Derfor får du her det første worksheet, som omhandler din måltsætning, din intention om at træffe kærlige valg overfor dig selv i processen. 

Hvad mener jeg med kærlige valg? Jeg mener, at hvis du arbejder fokuseret med dig selv og din forretning i dette forløb, så vil du ramme en mur en gang i mellem. Du vil synes det er hårdt og måske vil du have lyst til at give slip. Det er her den kærlige intention kommer ind i billedet. Det er her du må minde dig selv om at træffe det kærlige valg overfor dig. Så hvad end dit mønster er under pres, så prøv at minde dig selv om at gøre noget andet, når du får lyst til at give op, til at brokke dig eller springe opgaven over. 

Og husk også at blive specifik. Så målsætningen både er kvalitativ, men også kvantitativ. Det gør ikke noget, hvis vi kan måle på den, når forløbet afsluttes. Du kan eksempelvis sætte et antal kunder på eller en ønsket omsætning.


Dit bidrag til verden - din forretnings hvorfor...

Vi starter blødt ud. Med at sætte fokus på dig. For uden dig, er der ingen forretning. Og min tese her i Go Pro er netop den, at du sandsynligvis er den største forhindring for at din coach-forretning, bliver en succes. 

Derfor. Lad os træde et skridt tilbage for at se på det store billede. I min optik findes der nemlig to former for selvudvikling.

Den første form er den navlebeskuende, som jeg selv har praktiseret i mange år. Nede på bunden af det hul, er et tungt dynd, som du hænger fast i. I dette hul kommer du til at tro på, at der er noget galt med dig, og at du først kan kravle op, når du er ok og god nok.

Den anden form for selvudvikling er at slutte fred med dig selv. Træffe den beslutning, at du er god nok, præcis som du er. Lige nu. Og derefter sætte handling bag dit bidrag til verden. Din coach-forretning. Det, du inderst inde drømmer om at gøre og sige, hvis du turde og var god nok. Du undgår ikke hullerne (tvivl, frygt, tøven, forvirring, manglende overblik) men du kravler op, fordi dit bidrag er vigtigere end din navle - og din frygt! 

 

Dit bidrag til verden
Du behøver ikke være den nye Gandhi. Du skal bare være dig. Kigge op, ud over næsen og mærke efter, hvad der sandt for dig. Og så skal dit hvorfor, din motivation eller med andre ord; dit bidrag til verden være vigtigere end dit ego. Hvad er det for en forskel du gerne vil gøre, for andre - og for dig selv?

Hvad skal folk sige om dig, når du ikke er her mere?

Hvad er dit HVORFOR? Hvorfor skal du stå op og arbejde med din forretning på dage, hvor det hele ser sort ud?

Brug nedenstående worksheet til at brainstorme på dit bidrag og dit hvorfor. 

Eller tag tuscher og post-its frem og gå i gang med et stort mindmap. Eller hvis du føler dig inspireret: lav et vision-board. 

Her er guiden til dit helt eget vision-board:
Trin 1: Vælg en baggrund for din  forretning vision-board. Det kan være karton eller lærred i en farve du godt kan lide.

Trin 2: Skab en god stemning, måske med musik, stearinlys og en god kop the. Eller din yndlings TED-talk i baggrunden. Find inspirationen.

Trin 3: Afsæt 30 minutter til at klippe og rive billeder og ord ud af en stak gamle magasiner og aviser. Vælg alt det, der taler til dit bidrag og dit hvorfor, uden at tænke for meget over det.

Trin 4: Afsæt 20 minutter til at udvælge hvilke ord og billeder, som skal have plads på din forretnings vision-board. Du kan også tilføje egne citater eller påmindelser med tusch, hvis du ikke kunne finde dem i dine udklip.


Andres syn på dit potentiale

Med udgangspunkt i følgende tekst (du er hjertens velkommen til at redigere i den) vil jeg bede dig om at skrive til 5 mennesker og spørge, hvordan de ser dig og dit potentiale.

Husk at vælge 5 personer, som ikke kender dig på den samme måde, så er sammenfaldende mere værd. Vælg et bredt udsnit, så du får så mange vinkler så muligt.

Kære xxxx,
Jeg deltager i øjeblikket i en mentorgruppe for hos Lykke Rix hos Manning Inspire, hvor jeg optimerer min selvstændige coach-forretning og mit koncept. I den forbindelse er jeg blevet bedt om at skrive til 5 mennesker, som jeg respekterer og sætter pris på. Du er én af dem. Jeg vil bede dig om at svare på nedenstående tre spørgsmål, ganske kort og meget gerne præcist.
Gør det meget gerne nu, hvor du alligevel læser mailen, det behøver ikke tage mere end 5 minutter. Jeg skal meget gerne have dit svar inden d. 29. marts, 2016. På forhånd tusind tak for din hjælp og sig endelig til, hvis jeg kan gøre noget for dig.
Mange hilsner
xxxx
* Hvilke fem ord vil du bruge til at beskrive mig?
* Hvilke styrker mener du jeg har?
* Hvilke egenskaber mener du, jeg skal benytte mig af i min forretning?

Når du har modtaget dine svar, så reflektér over følgende spørgsmål:

Hvad går igen i svarene?
Hvad overraskede dig mest?
Hvad er din største indsigt i forbindelse med denne øvelse?
Hvordan kan du gøre din niche endnu skarpere ved at bruge disse menneskers svar?


Hvad laver du så?

Det spørgsmål får du, 9 ud af 10 gange, når du møder et nyt menneske. Svaret er din niche og dit bidrag i ét. Nogle kalder det også din elevator-tale. I næste modul arbejder vi dybden med dit koncept. Så i dette modul leger vi blot med nichen, skaber fokus og nærmer os dit bidrag til verden. 

Så hvad laver du så? Hvad svarer du på det spørgsmål. Og jeg leder ikke efter den lange version. Men derimod den tydelige, klare, målrettede version, som du kan aflevere på mindre end et minut. Den version, der ikke handler om værktøjer og metoder (det vores kunder, nemlig ret ligeglade med). De vil høre om, hvilke resultater du skaber og hvorfor du gør det. Resultaterne er den værdi, du skaber. Hvorfor er dit bidrag til verden. Det du gerne vil have, at folk siger om dig, når du ikke længere er her. 

Hvilke resultater skaber du?

Hvorfor gør du det?

Hvad er din niche indenfor coaching?

Så. 

Hvad ville du svare, hvis du turde tale rent fra hjertet uden noge som helst glasloft eller Jantelov?

Skriv dine svar i worksheetet nedenfor og læg mærke til, hvor det er svært at finde ordene og måske ligefrem, hvad der forhindrer dig (eks. andres dom, tvivl om hvorvidt det er den rette niche eller om du tør eje den niche).


 

Det lille frie fald - modul 1a

Så har du defineret dit bidrag. Sat ord på din niche, selv om du selvfølgelig ikke er færdig med det arbejde endnu. 

Det er de store linjer, vi tegner. Men det er også arbejde, der roder med din identitet og med dit mod. Det skal kunne mærkes. Den ultimative test er at sætte handling bag. 

Se evt. den første af træningsvideoerne, som handler om at holde op med at gemme sig og gå ud og få din første kunde i stedet. Hvis du har svaret på spørgsmålene ovenfor omkring hvad du laver og hvad din niche er, så er det måske det, du skal kommunikere ud, så kunderne kan begynde at melde sig. Det kunne også være et frit fald for dig at skrive til mennesker du holder af eller beundrer og bede dem om deres syn på dit potentiale. 

Jeg opsummerer her, de 4 kriterier for det lille frie fald, som din commitment eller handling skal leve op til:

1. Sæt dig selv på spil
Du skal sætte dig selv på - og i - spil. Med andre ord giver disse handlinger hjertebanken, vækker en dæmon indeni, fordi du kommer tættere på dit bidrag og din forretning bliver set? Kropsligt kan det lille frie fald mærkes i form af adrenalin, røde kinder eller spættet bryst. Du kender din egen version. I hovedet vækker du indre kritikere og hvad nu hvis-tankegang til live samt alle mulige mentale forbehold og rationaler, som prøver at overbevise dig om, hvorfor det ikke er en god idé.
 

2. Interaktion med andre
Du skal interagere med andre. Det betyder at det lille frie fald ikke foregår hjemme ved skrivebordet, men ude blandt andre mennesker, så du og din forretning kan blive set (og vurderet, tilføjer dæmonen;). Hvis du udvikler en forretningsplan, er det lille frie fald ikke udarbejdelsen af den, men at bede om feedback på den. Og familie tæller ikke. Det skal helst være interaktion med din målgruppe. Dem, hvis mening betyder noget. 
 

3. En tydelig deadline
Du skal kunne se en tydelig deadline/afslutning inden for 1-2 uger. Det betyder, at det er et afgrænset skridt. Et veldefineret skridt. Er det en del af en større plan, er du nødt til at bryde den op i mindre bidder. Mange handlinger stagnerer, fordi de er så omfattende, at der ingenting sker. Derfor vælger du en handling, som kan udføres inden for 1-2 uger. På den måde bevarer du både momentum og højner markant sandsynligheden for at komme i mål. Fordi det er overskueligt. 
 

4. Hvad vil du lære?
Der skal være fokus på læring. Du skal stille et spørgsmål, som du kan besvare, når det lille frie fald er afsluttet. Der er ikke tale om en konklusion, men om læring, der kan hjælpe dig videre i de næste skridt. Måske ligefrem lede til klarhed omkring de næste skridt. Dette kriterium hjælper dig til at holde fokus, når du kommer til at fokusere på succes VS fiasko. Du kan i stedet have fokus på, hvad du vil lære, når du bliver bange for at fejle, for at det virker (!), for at din forretning og dig pludselig bliver set... Det hjælper dig til at blive ved med at handle.