Back to All Events

Polaritet mellem det maskuline og feminine

  • Sofias Hus Godthåbsvej 6A 2000 Frederiksberg (map)

Bliv inspireret til at arbejde med hele dit maskuline og feminine spektrum som coach.

Forestil dig din indre drømmepartner. Se ham eller hende for dit indre blik og mærk, hvordan det er, at være i den kontakt. Mærk, hvad der vækkes i dig. Bare brug et minut på det lige nu. Din indre elskede er et spejl på dit potentiale. Sammen med ham eller hende, hvad kommer du i kontakt med? Hvem bliver du?

Eros, forstået som alle de længsler, vi har i forhold til det modsatkønnede, er vores stærkeste udviklingskraft. Gennem Eros søger vi efter en fornemmelse af inspiration, retning, og mening.

Vi søger efter at forbinde os med vores indre styrke, livfuldhed, værdighed, autoritet, og vores fornemmelse af integritet. 




Hele vores stræben og udvikling som mennesker er drevet frem af Eros, der vækkes i polariteten mellem det maskuline og feminine.

I mange år har manden, her i Vesten, forsøgt at integrere det feminine i sig, f.eks. ved at gå på barsel, drage omsorg for børnene og få kontakt med sin krop og sit hjerte. Han har forsøgt at lære, ikke at være så meget “træmand”. Nogle mænd kan nu skamfrit danse med armene over hovedet, når de fester.

Kvinden har på den anden side lært at begå sig i forretningslivet, i fitnesscentret og til IronMan-løbet. Vi lever i en kultur, hvor manden kan have feminine udtryk og kvinden kan have maskuline udtryk. Vi er heldige, for vi har hele spektret af maskuline og feminine udtryk til vores rådighed. Det giver samtidig nogle udfordringer. For:

  • Hvordan har din indre modsatkønnede side det?
  • Er han eller hun i lidelse eller mangel, eller oplever “I” balance og harmoni?
  • Hvordan har du det i dit eget køn?
  • Ærer og respekterer du ligeligt din maskuline og feminine del, eller udspiller du en indre magtkamp?
  • Hvordan afspejler det sig i dine parforhold, i din historie med det modsatte køn?
  • Hvordan afspejler det sig i dit arbejdsliv og i dit forhold til din krop?
  • Og endelig, hvordan afspejler det sig i din coachingpraksis?

Kommer du nogle gange til at ville for meget på dine klienters vegne? Måske bliver du en fixer coach og får projekter med klienterne, og har sværere ved at blive i kontakten, når der er store følelser i rummet. Eller har du let ved at forbinde dig med dine klienter? Let ved empati og medfølelse, men sværere ved, at stille krav, sætte grænser, tjekke op på aftaler og udfordre dine klienter, når det er nødvendigt?

  • Er du en spot-on, lineær, a-til-b, fokuseret, no-shit, målrettet, penetrerende, fastholdende, kravstillende coach?
  • Eller er du en tålmodig, relationel, forbundet, rummelig, inviterende, åbnende, i stand til at stå længe i det ukendte-coach?

    Kort sagt: Er du en Yang Coach eller en Yin Coach?

Kom med denne aften og udforsk muligheden for, i endnu højere grad, at vælge, hvilke aspekter du bringer i spil med hvem og hvornår.

Underviser på workshoppen er Niklas Thrane.

Prisen for denne fire timers workshop er 370 kr. inkl. moms.

Earlier Event: February 3
The Bliss Body Retreat
Later Event: February 8
Soul dialogues 1