Danmarks førende Coachuddannelse

I 2001 etablerede Sofia Manning Danmarks allerførste Coachuddannelse. Efter seks år i mesterlære som coach hos den anerkendte Tony Robbins i USA vendte Sofia hjem. Dengang var coaching et nyt og ukendt fænomen i Danmark, i dag er det en almindelig og ret udbredt arbejdsmetode. Siden Coachuddannelsens start har mere end 4000 mennesker valgt at uddanne sig som coach her hos os.

ACTP_BLACK.jpg

Vores uddannelse er som en af ganske få i Danmark ACTP-akkrediteret hos ICF (International Coach Federation).

I dag udbyder vi vores Coachuddannelse i både København, Aarhus og Kolding, og over årene er uddannelsen selvfølgelig blevet opdateret og udviklet, men missionen er stadig den samme: At skabe positiv forandring i menneskers liv og gøre dem i stand til at skabe positiv forandring for andre - hvad end det er som selvstændig eller på en arbejdsplads i den offentlige eller private sektor.

Virksomheden var før kendt under navnet Manning Inspire. I dag er navnet Sofia Manning, opkaldt efter stifteren, der fortsat driver og ejer virksomheden og også selv underviser på udvalgte moduler på Coachuddannelsen og Mastercoachuddannelsen. Du kan i øvrigt læse mere om Sofia Manning her.

Hos Sofia Manning lærer du ikke alene om coaching, du lærer også at coache. Vores mål er at gøre dig til en fuldbåren, indsigtsfuld og effektiv coach, der ikke bare i teorien, men også i praksis, kan håndtere alle redskaberne og alle de svære situationer.

 Vores undervisning er baseret på De 6 Trin - en coachingmetode, som er udviklet af Sofia Manning og som er almindeligt anerkendt som den klassiske form for coaching i Danmark. De 6 Trin er en effektiv metode, der hjælper mennesker med at skabe resultater i den virkelige verden - hvad end det drejer sig om at opnå indre fred eller økonomisk frihed, finde sin passion, genvinde sin inspiration, overkomme forhindringer eller forbedre samarbejdet på sit team. De 6 Trin er beskrevet i Sofia Mannings bog ‘Coaching’ fra 2004.

Coachuddannelsen er designet til at flytte mennesker - til at kickstarte din karriere, forbedre din forretning og gøre en verden til forskel i dit private liv. Vi ønsker ikke alene at give dig nye redskaber, nye kompetencer og nye indsigter, men også en ny opfattelse af din omverden, dig selv og dit potentiale.

Det er vores mål at uddanne nogle af landets bedste coaches. Coaches, der evner og stræber efter at skabe en positiv forskel i menneskers liv og som formår at forvalte det ansvar, det er at bistå og katalysere en forandring. Derfor er det også til stadighed vores ambition at levere Danmarks bedste coachuddannelse.

Coaching er en værktøjskasse. Du bliver ikke psykolog eller læge.
Du bliver et menneske, der kan skabe resultater ved at stille de rigtige spørgsmål.
— Sofia Manning