Gratis Coaching Guide – del 1

 
Dagens nyhedsbrev er lidt længere end du er vant til. I dag får du nemlig det første ud af i alt fem afsnit i en lille Coaching Guide, jeg har skrevet til dig. De øvrige fire mails i guiden vil du modtage hen over de kommende 14 dage. Jeg håber, du har lyst at læse med og måske finde frem til nyt (eller glemt) potentiale i dig. Rigtig god fornøjelse med guiden!

 

Hvad er coaching?
Hvis jeg med en enkelt sætning skal forklare, hvad coaching er, så handler det i bund og grund om at opdage og udnytte dit fulde potentiale.

 

Dit potentiale kan beskrives som summen af alle dine talenter og alle dine muligheder – alt det, du kan gøre, og alt det du kan være, når du gør dig fri af indre og ydre forhindringer.

Når du udnytter dit fulde potentiale, er du populært sagt ”den bedste udgave af dig”.

 

Coaching hjælper dig med at frigøre dit fulde potentiale og med at turde vise det til verden – at føre det ud i livet!


Mit ønske med denne Coaching Guide er at give dig en række indsigter og øvelser, der netop hjælper dig med at fokusere på dit fulde potentiale og hvem du er, når du er den bedste udgave af dig. Inden vi fortsætter, så brug nogle minutter på at svare på disse to spørgsmål:

 

1       På en skala fra et til ti – i hvor høj grad udlever du dit fulde potentiale?

2       Hvis du kunne gøre eller få præcis det, du ønsker, og du ikke kunne fejle, hvad ville du så vælge?

 
Mange af os tror, vi skal have alle egenskaberne, før vi starter på noget. At vi f.eks. skal kunne køre perfekt bil, før vi starter på at tage et kørekort.

Men rent faktisk er det menneskelige sind indrettet således, at i det øjeblik, vi beslutter os for at gå efter et mål, vil vi øjeblikkeligt begynde at tiltrække de ting, vi behøver for at føre målet ud i livet.

Da jeg i sin tid havde besluttet mig for at købe en Mazda, så jeg Mazdaer overalt. I det øjeblik min veninde fik bekræftet, at hun var gravid, så hun barnevogne alle steder.

Du kender det måske fra dig selv?

Du har taget en beslutning om, at du skal rejse til Spanien til sommer, og pludselig ser du annoncer