Coaching og det åbne hjerte

Form og indhold

Du lærer at bruge dit hjertes intelligens og åbenhed som et ledende redskab i dine coachingsessioner.

Du arbejder med de overlevelsesstrategier, der forhindrer det åbne hjerte og du lærer, hvordan du kan bruge dit hjerte til at være mere til rådighed for dig selv og andre.

Vi har fokus på, hvordan du bruger dit hjertes kapacitet til at undgå at brænde ud som coach og hvordan du kan aktivere dit hjertes kraft, når som helst og hvor som helst. 

Dit hjerte bliver motoren i dine sessioner og du arbejder med, hvordan du bruger dit hjertes visdom til at skabe rum, hvor din klient kan føle sig trygge, favnet og forstået. 

Når du som coach ”holder” et rum for din klient, som er båret fra hjertet, skaber det en dyb accept af dig selv og det menneske, du sidder overfor. Det åbner din klient, så han kan mærke ting om sig selv, der ligger dybere end det dagsbevidste sind, lande i sine personlige styrker og få mere vedvarende erkendelser og indsigter.

At kunne hvile i sit hjerte er et af de vigtigste redskaber, Sofia Manning bruger i sin coaching, og en vigtig komponent for at blive en virkelig dygtig coach.

Har du tanker om, hvorvidt du er god nok som menneske eller dygtig nok som coach, hjælper det dig til at skifte gear og fokusere på det, der støtter dig.

Du lærer bl.a.:

·       Hvordan du bruger dit hjertes intelligens og åbenhed som et ledende redskab i dine coachingsessioner

·       Meditationer, praksisser og ritualer, der understøtter din coachingpraksis

·       At bruge dit hjertes visdom til at skabe et rum, hvor din klient føler sig tryg, favnet og forstået

·       At arbejdere i dybere lag med din klient end den almindelige coachingmodel tillader

·       Hvad Big Heart modellen er, og hvordan du anvender den 

·       Redskaber til dybere og mere autentiske møder klient og coach imellem – uanset hvilken klient du sidder med

·       At se dine klienter med kærlighedens øjne

·       Godt versus dårligt – og hvorfor rigtigt og forkert ikke findes

·       At gøre din praksis som coach til en hjerteåbnende praksis fremfor et fokus på evt. anderkendelse, accept etc.  

·       Overlevelsesstrategier og hvordan du hjælper din klient igennem dem

·       Nøglen til at undgå at brænde ud som coach

·       Hvordan du guider din klient til at opbygge en praksis til egenomsorg, der er vedvarende og unikt tilpasset den enkelte

Hvem er du?

Du er i forvejen certificeret coach ved Sofia Manning eller anden godkendt coach udbyder og ønsker en overbygning til din coachuddannelse, der gør dig i stand til at ”holde et rum” for dine klienter, som skaber adgang til dybere indsigter og erkendelser i dine sessioner.

Har du en uddannelse indenfor den menneskelige psykologi, som ikke er en coachuddannelse, så kontakt kontoret for optagelse på uddannelsen.

Forløb – 2 moduler

Al undervisningen foregår efter Sofia Mannings undervisningsmetode: Teori, demo, praksis og integration.

Uddannelsen forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17 i Sofias Hus på Frederiksberg.

Alle fire undervisningsdage skal være gennemført og eksamen bestået for, at du kan modtage et bevis på, at du er uddannet Coach i Det Åbne Hjertes Visdom.

Pris

Prisen pr. overbygning på Master Niveau er 12.495,- plus moms inkl. materiale, forplejning og certificering.

Kom til introaften

Kom og mød os til introaften og hør mere om overbygningerne på Master Niveau og Masteruddannelsen. Se datoerne her (mangler datoer og link).

Øvrig praktik

 Al undervisning foregår i Sofias Hus på Frederiksberg og forløber over 2 x 2 dage fra kl. 9-17.

Modulerne udbydes 1 x årligt. Enkelte af dem muligvis 2 x årligt.

Både det obligatoriske og dine øvrige valg af overbygninger på Master Niveau kan tages i vilkårlig rækkefølge.

For at blive Mastercoach skal du aflevere en skriftlig opgave efter hver overbygning på Master Niveau samt bestå en mundtlig certificering i forlængelse af det obligatoriske Det Mastercoachende Mindset. 

Se datoer for undervisning og inspirationsaftener her (indsæt link).

Rammerne

Sofias Hus er en smuk gammel fabriksejendom på Frederiksberg, beliggende centralt kun 7 min. fra Rådhuspladsen på cykel og nemt tilgængeligt med offentlig transport. Huset ligger tilbagetrukket i ro og fred fra byens larm, her er masser af lys og på alle måder højt til loftet.

Sofias Hus er istandsat og indrettet enkelt og stilfuldt med sans for den industrielle æstetik på en måde, der ikke "støjer", men skaber de helt særlige rammer for din uddannelse.

Forplejning fra eget køkken

Der er forplejning på alle undervisningsdagene.

Frokosten er lavet med kærlighed af husets egen kok. Hun har fokus på økologi og det lette, grønne køkken.

Der er kaffe, te og frugt i formiddagspausen. I eftermiddagspausen er der noget sødt til kaffen/teen.