Værst af alt er det, når jeg mærker, at frygten får grobund i mit indre. For jeg nægter at tillade det. Defor er løsningen for mig altid kærlighed. Også selvom mit rationelle sind ikke kan retfærdiggøre det. For hvis frygten overtager mit hjerte, har jeg for alvor tabt.
Jeg går ud i verden med min generthed
Normalt føler jeg mig ellers lettere malplaceret til den slags events. Som “The odd one out”. Føler de andre mødre glider ind og ud af samtaler med ynde. Alt imens jeg for femte gang får spurgt en (hjemmegående) mor, hvordan det går med karrieren, mens jeg desperat kigger mig rundt efter virkelig stærk kaffe.