Søges: Ro i hverdagen

Skærmbillede 2017-08-02 kl. 14.59.03.png

Jeg har haft den skønneste uge i Købehavn. Og efter en uge fuld af arbejde og venindehygge i skøn forening (en uge uden familien), er jeg så glad og taknemmelig for mit kombi liv. Fuld fart på i København og ro på i det Andalusiske.

Og mens jeg spænder sikkerhedsbæltet, og gør klar til at tage mig en lille lur på fly-rejsen, tænker jeg på, hvor mange der drømmer om netop det. Kombinationen altså. Og måske også luren ;-)

Ønsket om flere åndehuller i det moderne liv. Mere ro i hverdagen. Det er noget, jeg hører igen og igen. Dette værdifulde, skønne, skøre liv, har jo så meget at byde på. Hvis vi ellers har energi og overskud til det. Hvis vi kan mærke, hvad vi egentligt vil.

Og hvis vi kan mærke det stærkt nok til at turde handle på det.

Derfor elsker jeg mit Urban Retreat i Sofias Hus.

Her bruger jeg 3 dage sammen med dig, og fokuserer på præcis, hvad du skal lige nu - og i fremtiden! 

De tre retreat-dage er designet til at være præcist sådan et åndehul for dig. Tre dage, hvor vi fokuserer på dine drømme.

Og jeg afholder mit næste Urban Retreat allerede her i oktober. Skal du med?

Retreatet er særligt egnet til dig, der..

... ikke helt ved, hvad du drømmer om...

...har en drøm - men ikke har turde handle på den..

Og dig, der bare gerne vil gøre noget dejligt for dig selv <3

Kom med og få min personlige støtte til at connecte med dig selv og dine drømme- på et dybere plan end de fleste moderne hverdagsliv, giver mulighed for. 

På retreatet guider jeg dig trin for trin - skub for skub - til at finde hjem til dig selv.

Og sammen skaber vi en plan for. hvad du skal fokusere på nu.

Sådan at du ved hvad du skal gøre, for at skabe mere at det, der giver mening for dig og gør dig glad.

Dette Urban Retreat har fokus på:

  • Hvem du er: Din identitet og hvordan du bliver endnu mere dig og tør vise det til verden.
  • Hvad du skal: Hvad du drømmer om og hvordan du opnår det.
  • Hvorfor du skal det: Hvordan du finder motivationen og afklarer din personlige livsmission-
  • Hvordan du når dine mål og drømme: Blandt andet vedat lave din egen plan med mig som guide.

Så når de 4 dage er gået, vil du være helt klar til at handle på lige præcis det, du virkeligt vil. 

Der er stadig et par billetter tilbage, så kom og vær med!

Find retreatet i shoppen her >>

Tidligere deltagere har sagt:

”Jeg vidste en masse om hvad jeg IKKE ville. Disse dage sammen med Sofia har givet mig klarhed på hvad jeg GERNE vil. Der er en verden til forskel. Nu har jeg lyst til at handle” - Petra

”Jeg har længe været frustreret over at ikke kunne finde modet og energien til at tage mit næste skridt. Her på retreatet har jeg fået begge dele” - Sanne

Retreatet bliver afholdt i inspirerende og rolige omgivelser i Sofias Hus på Frederiksberg i København. Under retreatet er det muligt at købe mad og drikke i Sofias Hus’ Cafe. 

Brug tre dage sammen med mig, i Sofias Hus, hvor jeg fungerer som din guide. Gå fra retreatet efter en skøn lang weekend, med en konkret plan for, hvad du du gerne vil skabe fremover, og pladsen i dig selv til at turde at skabe det.

PS: Hvis du tilmelder dig inden 18/10 får du en særlig bonus, som tidligere deltagere har været virkelig glade for: Hver uge indtil retreatets start, samt i ugerne efter, sender jeg dig en inspirerende mail med lydfiler og øvelser, der gør dig helt klar til at stå ved dig selv, og handle på alt det, der kommer op på dit urban retreat i Sofias Hus. En ekstra støtte til dig, som kun er til rådighed, hvis du tilmelder dig inden den 18/10 hvor jeg sender den første mail afsted. Tilmeld dig her og få BONUSSEN med >>

”Jeg ville gerne have noget af det, hun havde!”

Ruth Hagerup - Uddannet coach ved Manning Inspire

Ruth Hagerup - Uddannet coach ved Manning Inspire

Af Erickae Cécile Sommerhill

Som alt andet i Ruth Hagerups liv, kom coachingen flyvende forbi hende som en due, lidt tilfældigt, til en familiesammenkomst. Hun endte med at tage coachuddannelsen, og det har både rusket op i gamle, fastgroede overbevisninger og pustet til helt nye karrieredrømme. Vi har mødt Ruth til en snak om at bygge bro mellem sin indre ungdomsrebel og en mere borgerlig side; om endelig at turde vælge aktivt til og fra i livet (også hvad angår venskaber), og om en spirende drøm om at supplere jobbet som anæstesilæge med kasketten som coach, og allerhelst for modne mennesker, der har mistet livsglæden og bare ”venter på, at børnene ringer”.


Vi sætter Ruth Hagerup (født 1953) stævne i hendes lille, stemningsfulde lejlighed i Charlottenlund, hvor øjnene automatisk går på opdagelse. Det er tydeligt, at her lever et menneske med eventyr i blodet og kærlighed til bøger, kunst og musik.

På bordet står kander med både kaffe og te, og man får lov at vælge, om man vil drikke af rustikke keramikkrus eller musselmalede kopper, og de forskellige kopper viser sig at sige en hel del om den rejse, vores værtinde har været ude på de senere år – men det vender vi tilbage til. For hvem er Ruth?

”Jeg kommer fra et hjem, der udefra set så rigtig pænt ud, men med et par forældre uden fælles værdier, en psykisk syg bror og virkelig meget lort. Det er først nu, at jeg er ved at opdage, at jeg burde have gået til psykolog siden jeg var 12 år, hvor min bror begik selvmord. Men jeg er ligesom også opdraget med, at psykologer er sådan nogle der sover, mens man fortæller om sine ting. Det er måske derfor, jeg blev lidt tiltrukket af coaching, hvor man er i dialog...”

Coachingen stødte Ruth på som 58-årig til en familiefest, hvor Sofia Manning også var med. De to faldt i snak, og undervejs i samtalen fik Ruth fortalt Sofia om nogle kollegiale problemer på sin arbejdsplads, og på en eller anden måde fik Sofia stillet de helt rigtige spørgsmål, der fik Ruth til at se situationen i et nyt lys. ”Jeg syntes, hun var wauw. Og jeg tænkte, at jeg gerne ville have noget af alt det, hun havde!”

Kort efter var hun tilmeldt coachuddannelsen, og det var en helt ny verden, der lukkede sig op for hende. ”Det var en helt fantastisk energi; spirituelt men ikke spor hokuspokus. Det var dejligt at møde mennesker, som alle sammen kom for at gøre det bedre for sig selv og andre.”

Duen, der fløj forbi
Og selvindsigterne stod i kø. Ruth husker, hvordan de allerede på den første dag på uddannelsen skulle lave en øvelse, hvor de fik et øjeblik til at udpege sig den makker, de helst ville arbejde sammen med i de kommende dage. Ruth kunne ikke rigtig beslutte sig og fik derfor ikke valgt en makker, før tiden var gået – så hun endte med at lade sig vælge. Underviseren forklarede, at sådan som vi gør én ting, gør vi alting. Og det ramte plet.

”Det viste jo, at jeg bare venter på, at der flyver en due forbi.  Sådan har det også været i mit forhold til mænd. Det var lidt flovt at opdage, for jeg ville jo gerne føle mig som sådan en proaktiv én, der selv gik og valgte mine ting, men det gjorde jeg ikke. Jeg har altid været bange for at vælge – for man kan jo vælge forkert, så det er nemmere, hvis det sker for en. Men nu er jeg blevet opmærksom på det, så nu kan jeg så gøre noget andet, og det er jo fantastisk!”

Ruth forklarer, at erkendelsen har haft stor betydning for hende. Nu lader hun ikke bare tingene ske. Hun har truffet en række aktive valg, og har blandt andet ryddet ud i gamle venskaber, der ikke længere gav hende noget. Og hun har også revideret en fasttømret, gammel overbevisning fra sine ungdomsdage om, at man for alt i verden ikke må virke borgerlig. Hun forklarer:

”Det med at blive læge var også en due, der fløj forbi. Jeg ville have været konservator, hvilket jeg ville have været perfekt til. Men så skulle man både være sproglig og matematisk, og dem, jeg kendte, begyndte at læse medicin, og så gjorde jeg også det. Og så fik jeg kammerater, fyre og alt sådan noget, og pludselig var jeg gravid og boede i kollektiv med blandt andre min veninde, der også læste til læge, og så kørte det. Jeg var også lidt betaget af, at det var fint at være læge. Jeg kom i et meget venstreorienteret miljø, og det var lidt besnærende at stå der med huller på strømperne og uglet hår med blomster i og så være læge!”

En indre konflikt
Men inde i Ruth var det ikke nemt. For hun var splittet mellem sin indre rebel, der i tråd med tiden så sig selv som frigjort, og var imod alt, hvad der hed autoriteter og konservative værdier, og så på den anden side den borgerlige lægeverden, hun var trådt ind i.

”Fra jeg var ung var der stærke antiværdier, og det eneste, man ikke måtte være, var borgerlig. Det var virkelig svært at gebærde sig! Man kunne ikke bare komme i almindeligt tøj til ansættelsessamtaler, der skulle altid være et eller andet, for eksempel huller på sokkerne, så det ikke så for pænt ud, og samtidig skammede man sig og sad og gemte sig. Og man så ned på folk, der gik i bidselsko, dem gad man slet ikke snakke med. Det gav mig sådan et kompliceret forholdt til mig selv. Jeg har på den måde altid følt mig lidt forkert og u-autentisk. Men der har coachingen, uddannelsen og alle de skønne mennesker, jeg mødte der, været med til at bløde op på de her meget dogmatiske værdier.”

I det hele taget kan Ruth i bakspejlet se, hvor mange overbevisninger og regler, hun har båret rundt på i sit liv. Regler om, hvad der var rigtigt og forkert – hvad man måtte, skulle og burde – og det har gjort livet unødigt kompliceret, ikke mindst på kærlighedsområdet.

”Jeg havde engang en kæreste, der blev kaldt Bjarne Verdensmester. Han arrangerede rejser og oplevelser for velhavere, og det var helt modsat af det med at være venstreorienteret. Men jeg var vildt forelsket i ham. Vi flyttede sammen, og det gik overhovedet ikke, og jeg fik ham meget hurtigt gjort til psykopat og sindssyg på alle mulige måder. På coachuddannelsen lærte om de forskellige Enneagram-typer og pludselig kunne jeg se, at han jo bare er en type 8.”

Ruth slår en latter op. ”I stedet for at synes, at folk er nogle lede, dominerende, tarvelige psykopater, kunne jeg pludselig indse, at folk jo bare kæmper for deres. Ikke fordi de er onde, men fordi de for eksempel bare ikke kan tåle, at nogen bestemmer over dem, eller fordi de skal være perfektionister. Alle har deres kampe, og derfor holder de paraderne oppe. Det har været helt fantastisk for mig at opdage, at vi alle er forskellige! Det gør også, at jeg har fået en helt anden kærlighed til nogle gamle venner, som jeg før ikke forstod. ”

At få mere ud af livet
Ruth har været igennem en del i sit liv. Barndommen, som vi har berørt. Et langt og fantastisk, men også besværligt ægteskab i Jylland, sygdom og skilsmisse. Og så den underliggende grundtone af indre uro og rastløshed; en følelse af aldrig at have fred med sig selv.

”Jeg har taget coachuddannelsen for at få mere ud af livet. Jeg vil gerne være reklamen for kvinden i min alder, der vil ud og opleve noget mere. Hun skal tage uddannelsen for selvudviklingen og selvforståelsens skyld, for at få mere accept og tolerance – ikke mindst af sig selv! Hun skal tage den for at spejle sig i de andre mennesker på kurset, som er skægge og skønne, og for pludselig at få en hel ny verden ind i sit liv.”

Indtil nu har Ruth kun brugt coachingen rent privat, for eksempel med veninder, der ikke kunne finde motivationen til at tabe sig. Og det hjalp dem. Så på det seneste er der dukket en lille drøm op om at supplere sit virke som anæstesilæge med en karriere som coach.

”Jeg er utroligt tiltrukket af tanken om at blive coach for mennesker på min egen alder, som er gået i stå og synes, at de er forkerte, at livet er slut, og at ingen gider have med dem at gøre. Dem, synes jeg, at der er rigtig mange af. Og jeg vil gerne hjælpe dem med at motivere sig selv og finde lysten og glæden, i stedet for at for at være triste og vente på, at børnene ringer.”

For Ruth personligt har det været værdifuldt at lære sig selv bedre at kende. For som hun siger, ”når man kender sig selv, bliver man også bedre til at se glæden og sorgen, og man møder sine dæmoner på et andet niveau.”

Farvel til pleaseren
En af Ruths indre dæmoner har været pleaseren, der for alt i verden skulle være den søde, charmerende og gode. Ruth fortæller, at hendes madlavning altid har været omdrejningspunktet, både i familien og når hun har haft venner på besøg. Madlavningen var nemlig hendes garanti for ros og anerkendelse.

”Det gider jeg ikke så meget mere, og det er kommet efter uddannelsen. Det må nogle andre gøre nu. Jeg vil hellere sidde og snakke med gæsterne, og jeg behøver ikke lave al den mad for at blive anerkendt. Det har faktisk været en test på, om folk stadig elsker mig, selvom jeg ikke laver mad til dem – og det gør de”, slutter hun med et smil.

Også i Ruths arbejde som læge, hvor hun ofte har oplevet konflikter og mobning mellem faggrupperne, er der sket en stor ændring. ”Uddannelsen har været et trin i min selvudvikling. Jeg har fået en meget større selvforståelse og tolerance.  Jeg lader mig ikke længere ramme af konflikterne.  Før tog jeg det personligt, men nu tænker jeg, at de må have problemer derhjemme, siden de skal mobbe.”

Tolerancen overfor sig selv bringer os tilbage til kaffebordet. At keramikkopper fra en svunden hippietid i dag står side om side med musselmalede kopper – måske noget af det mest borgerlige, man kan tænke sig – er på mange måder det perfekte sindbillede på Ruth anno 2016. En Ruth, som har sluttet fred mellem den indre rebel fra ungdommen og ”hende den borgerlige”.

”Nu tillader jeg mig selv at være borgerlig, det er så frækt!”, siger hun og griner, mens hun fortæller, at de musselmalede kopper er nyindkøbte. ”Der er stort set ikke et møbel i mit hjem, der ikke er fundet i en container, men nu overvejer jeg at købe nogle møbler og gøre det lidt pænt. Jeg kunne i virkeligheden godt tænke mig Ægget!”

 

”Jeg er glad for, at jeg gik imod min egen overbevisning!”

Skærmbillede 2017-09-14 kl. 13.56.27.png

Interview af Erickae Cécile Sommerhill

 

Tini Owild var en succesfuld stylist på mode- og reklameoptagelser, da hun havnede i sit livs krise, der omfattede stort set alle områder i hendes liv, inklusive økonomien. Selvom det stred mod Tinis overbevisninger, valgte hun at bruge yderligere af kassekreditten og tage uddannelsen til coach hos Manning Inspire. Og det er ifølge hende selv den bedste beslutning, hun har taget – for det tjente et højere formål. Bøtten er nu vendt, og Tini har i dag succes med sin forretning StyleWise, hvor hun holder foredrag om personlig stil, skriver bøger og uddanner stylecoaches. Vi har mødt Tini til en snak om vigtigheden i at investere i sin egen personlige udvikling, om at løfte sig ud af krisen som en ny udgave af sig selv – og om befrielsen ved at stå af præstationsræset.

 

Vi møder Tini Owild (født 1964) i hendes lejlighed, som også rummer kontor for hendes forretning StyleWise, hvor hun bl.a. holder foredrag om personlig stil, skriver bøger og uddanner stylecoaches. Det er tydeligt, at her bor en kvinde med sans for det visuelle. Farver, former og mønstre er nøje sammensat, men på en dejligt afslappet og uprætentiøs møde, præcis som vores stilsikre værtinde med de karakteristiske viltre, røde krøller.

På Tinis hjemmeside kan man læse et åbenhjertigt interview, der kan være svært at ryste af sig igen. Her åbner hun op for en barndom præget af bl.a. forældrenes skilsmisse, årene på børnehjem og om stor ensomhed som barn.

Nogle mennesker knækkes af livet, andre vokser. Tini tilhører øjensynligt den sidste kategori.

”Der er ikke så mange, der kender min historie, med mindre de altså læser den på min hjemmeside. Det er heller ikke noget, jeg snakker så meget om. Faktisk var det Sofia Manning, der opfordrede mig til at åbne op for min historie i forbindelse med min forretning, fordi det kan være godt at kende mennesket bag. At vide, at jeg ikke er fuldkommen perfekt, at alt ikke er snorlige.”

Den værste krise
Og alt har ikke været snorlige, hverken i Tinis barndom eller voksne liv. Efter mange år som succesfuld stylist på mode- og reklameoptagelser, valgte Tini at kaste sig ud i at producere sin egen tekstilserie. Alt blev sat ind på forretningsideen, og det tegnede lyst; produktprøverne var lige i øjet, og kunder som Illum, Louisinana og Interstudio stod på spring for at købe kollektionen.

Men da kasserne med de forudbetalte varer ankom og blev åbnet, lignede de slet ikke prøvekollektionen. Det var en katastrofe. Og samtidig blev Tini skilt fra sin mand. Det føltes som om, alt var tabt på gulvet.

”Jeg oplevede den værste krise i mit liv. Økonomisk, følelsesmæssigt, alt muligt på én gang. Jeg havde mistet alle mine sparepenge. Jeg havde lånt penge af nogle venner, og min mor og hendes mand havde kautioneret med deres hus, deres opsparing. Jeg havde aldrig før haft rod i økonomien. Nu stod jeg med en gæld på en lille million.”

Et højere formål
Tini havde med stor interesse læst Sofia Mannings bog ”Coaching”, og selvom hun også dengang havde en overbevisning, der siger, at man ikke kan bruge penge, man ikke har, så besluttede hun sig alligevel for at trække yderligere på den kassekredit, der i forvejen lyste rødt, og tilmelde sig coachuddannelsen hos Manning Inspire.

”Det var det bedste, jeg kunne gøre på det tidspunkt. At gå imod min egen overbevisning. For lige dér tjente det et højere formål. Det var en investering i min egen selvudvikling, og jeg er glad for, at jeg turde gøre det. Ellers havde jeg nok ikke stået her i dag, for det startede hele udviklingen. Og set i bakspejlet, tror jeg, at Universet ville have, at jeg skulle genopstå i en ny udgave af mig selv. Jeg skulle simpelthen lave nogle andre ting.”

Universet fik sit ønske opfyldt. Kort før Tini begyndte på uddannelsen, var hun af tilfældige omveje begyndt at stylerådgive kunder i individuelle forløb. Men det var noget helt andet end de stylingopgaver, hun havde været vant til på mode- og reklameoptagelserne, hvor tøjet og produkterne er i fokus. Nu var det pludselig kunden – mennesket – der var i centrum, og det krævede en helt ny tilgang til arbejdet.

De har jo betalt for det
”Min indstilling var, at ”nu skulle de sgu se godt ud, for det havde de jo betalt for” – men mine kunder stejlede fuldstændigt! Først kunne jeg ikke forstå, hvorfor de ikke bare ville se pisselækre ud, indtil det gik op for mig, at jeg ikke kan style kunden fra 0-100 på et splitsekund. Jeg er nødt til at have kunden med i processen.”

Tini valgte at tage coachuddannelsen hos Manning Inspire, fordi hun kunne mærke, at hun havde brug for redskaber, når hun skulle rådgive sine kunder. Og så var hun tiltrukket af ideen om at blive udfordret på sit tankesæt, sine overbevisninger og holdninger til ting. ”Jeg kan godt lide at blive udfordret på den måde. Sidde og tænke. Og hvor tit bruger man så mange timer på sådan noget? Sjældent, og ikke på den intense måde. Det var lige mig!”

Specielt i den situation, hun stod i – stresset og i sit livs krise – viste uddannelsen at give hende præcis, hvad hun havde brug for. Udover brugbare redskaber til sit nye arbejde med rådgivning af kunder, gav den hende også en anderledes, lettere tilgang til livet. Før coachuddannelsen havde Tini det for eksempel med at tillægge det negativ betydning, hvis en blandt publikum til hendes foredrag gabte, kiggede på sin mobiltelefon eller rejste sig og gik.

”Jeg kunne god tolke på alt muligt og tillægge det negativ betydning. For eksempel, at jeg nok ikke var interessant eller god nok. Det, synes jeg, jeg har sluppet, også i relationer. Det handler om ikke at være så hurtig til at tillægge alt en betydning. Det er ikke sådan, at jeg aldrig kommer til det mere, jeg er ikke Buddha, men det er kraftigt reduceret, og det er en klar fordel, for jeg er sluppet for en masse ævl og bævl inde i mig selv. Det er en stor befrielse at træde et skridt tilbage.”

Fra arbejde til business!
Mødet med Manning Inspire blev også til et personligt møde med Sofia Manning, som gav Tini sparring på hendes nye liv og forretningsideer.

”jeg havde aldrig tænkt på det som business, men det begyndte jeg at gøre, og det var så fedt! Det kom op på et helt andet level. ”Bum! Nu skal vi lige stramme røven. Nu er det en forretning!” Det hjalp mig. Og i dag kan jeg godt lide at knalde den kasket på og vejlede andre, der har en businessidé med at være realistiske og gå meget konkret til opgaven.”

Coachuddannelsen og sparringen med Sofia gav Tini ideen til den stylecoach uddannelse, hun driver i dag, og som både henvender sig til mennesker, der vil arbejde med sig selv og sin personlige stil, og til folk fra branchen, for eksempel stylister, make-up-artister, kosmetologer, frisører, indkøbere eller personale i tøjbutikker, der vil være bedre til at rådgive kunderne.

Et coachende mindset
Det med, at træde et skridt tilbage og tage det coachende mindset på, når man rådgiver, er en af de vigtigste ting, Tini træner sine studerende i på uddannelsen.

”De lærer, at de skal lytte til, hvad kunden siger – det er et helt nyt mindset, de skal have. Hvis kunden synes, at hun har tykke arme, kan man ikke bare sige ”nej, det har du ikke” og så tro, at den er slettet af listen. Det skal man tage alvorligt, og i stedet kan man sige, ”Jeg kan godt høre, at du synes det – men når jeg kigger på dig, uden at kende dig udefra og ind, så lægger jeg slet ikke mærke til det.” Man kan introducere, at det måske er vokset i hendes indre i forhold til, hvad andre overhovedet lægger mærke til.”

Tini forklarer, at den store forskel på en stylist og en stylecoach ligger i, at kunden er i centrum. Vores ydre hænger sammen med vores indre, og når vi justerer på vores stil, tøj og hår, justerer vi også på nogle ting inden i os selv. På den måde har arbejdet med den personlige stil vist sig at være en meget effektiv indgang til selvudvikling. Så hvis folk skulle mene, at mode og styling er overfladisk, kan de ifølge Tini tro om igen.

”Det er noget pjat. Alt, både dit hjem, dine venner og dit tøj, afspejler, hvem du er. Det er ikke tilfældigt, hvad du har på. Det er jo en forlængelse af dig selv. Så dit tøj er super vigtigt. Det er på ingen måde overfladisk at arbejde med din stil; det kan du hente mange fede gaver i at gøre. Det kan åbne dig op på samme måde, som når du går til en coach.”

Lille justering, stor effekt
En af de indsigter, Tini sørger for at give videre til sine studerende er det, at selv små justeringer i en kundes stil kan have en enorm betydning for kunden – og det skal man respektere.

”Noget som stylecoachen ser som et lille skridt – som at begynde at bruge accessoires – kan være en stor ting for kunden. Jeg lærer mine studerende, at hvis de bare bestræber sig på at møde kunden, hvor kunden er, så begynder der at ske nogle ting. Det bliver nogle meget bedre sessioner. Det er ikke sådan, at jeg som stylecoach skal præstere et eller andet sindssygt resultat. Det er faktisk meget befriende.”

Til spørgsmålet om, hvor Tini er om fem år, svarer hun: ”Jeg laver det, jeg brænder for nu. Jeg arbejder med mennesker, med personlig stil og med at åbne op til alt det, kunden har indeni og kan. Jeg kan se det i deres øjne, når jeg har flyttet noget! Det er det, jeg brænder for. Men det kan jo tage mange drejninger, og forhåbentlig udvikler det sig mere og mere.” Tini holder en lille kunstpause. ”Jeg ville ønske, at jeg kunne komme i kontakt med alle,” smiler hun og fortsætter, ”for jeg ved, at arbejdet med den personlige stil gør en kæmpe forskel for folk!”




At turde livet – også når det gør ondt

Stine Arenshøj, uddannet coach ved Manning Inspire

Stine Arenshøj, uddannet coach ved Manning Inspire

 

Interview af Erickae Cécile Sommerhill

For Stine Arenshøj har værktøjerne fra Manning Inspires coachuddannelse været livsændrende. Ikke kun fordi de gav hende modet til at tage springet fra jobbet som succesfuld (men drænet) brandinspektør og indsatsleder til livet som selvstændig virksomhedskonsulent, coach og foredragsholder. Men allermest fordi værktøjerne kastede nyt lys over et liv, der har budt på flere grufuldheder, end godt er. I interviewet her fortæller Stine om gaven i at finde meningen med livets mørke og om modet til at være sig selv tro – også når hun om kort tid tager rituelt afsked med sit gamle liv på en måde, der potentielt kan have store helbredsmæssige omkostninger. Hvorfor? Fordi det føles helt rigtigt.

”Jeg kan huske, at jeg på de første moduler af coachuddannelsen tænkte: ”Jeg har spildt 50.000 kr. Alt det her er jo noget, jeg godt ved”. Sådan har jeg det på ingen måder i dag – tværtimod. Uddannelsen ændrede mit liv! Men jeg tænkte sådan, fordi det var enormt nemt for mig at forstå de ting, vi lærte, og fordi jeg var dygtig til at coache, sikkert fordi jeg i mit daglige virke var vant til at tale med mennesker i krise. Det var først derhjemme, da jeg reflekterede over tingene og satte dem ind i mit eget liv, at tiøren faldt; Jeg var slet ikke tro mod mig selv!”

Da Stine Arenshøj (født 1976) tager coachuddannelsen tilbage i 2012, er hun på niende år ansat i beredskabet som bl.a. brandinspektør og vagthavende indsatsleder. Hun er vant til at tage sig af mennesker i akut krise og holde overblikket i voldsomme ulykkessituationer. Hun er dybt interesseret i arbejdet med den menneskelige psyke, og har kort forinden taget en uddannelse i TRiM; en særligt virkningsfuld, evidensbaseret krisehåndteringsmetode.

”TRiM-uddannelsen havde sat gang i en personlig udvikling. Men den helt store selvindsigt fik jeg først på coachuddannelsen.”

Mættet af voldsomme ting
Hos Manning ser Stine tilbage på et liv præget af voldsomme oplevelser. Stine har bl.a. været forsøgt dræbt af en tidligere kæreste, været udsat for fysisk vold, har mistet et barn, har måttet lade sig skille fra faren til sine to ældste børn, fordi han var psykisk dominerende, og hun har overlevet et hårdt forløb med livmoderhalskræft. Da hun begynder hos Manning er hun på tredje år i et forhold til Anders.

”Desværre er Anders psykopat. Jeg vidste det godt; han overskred mine grænser den ene gang efter den anden. Hvorfor jeg lod ham gøre det, vidste jeg ikke – det var en gåde for mig!”

Først undervejs i forløbet hos Manning mærker Stine, at hendes grænse er nået. De redskaber, hun præsenteres for, giver hende mulighed for at overskue sit liv, se mønstrene og erkende, at hun har et valg her i livet.

”Jeg kunne mærke, at jeg var mættet af voldsomme ting. Mættet af et job, hvor jeg kørte ud til voldsomme ulykker, bål og brand hele tiden, og drænet af at bo sammen med en psykopat.  Samtidig gav alt det, jeg havde været igennem, pludselig mening. For jeg stod med en viden og erfaring, du ikke kan købe dig til, og jeg kunne mærke, at hvis jeg i fremtiden bare kunne gøre det en lille smule nemmere for andre at gennemleve lignende situationer, så ville det være det hele værd. Jeg fik pludselig modet til at skifte retning uden frygt og dårlig samvittighed.”

Løb som terapi
Efter uddannelsen flytter Stine fra Anders, og det føles helt rigtigt. Men et halvt år efter sker det, der ikke må ske: Kræften bryder ud igen. Denne gang er hun dog bedre rustet, fordi hun har erkendt, at vi bliver den historie, vi fortæller os selv. Som hun siger, ”Hvis du går og siger til dig selv, at du ikke kan, så kommer du aldrig derhen, du vil.”

Umiddelbart efter sin operation i maj 2014 køber hun derfor et par nye løbesko, og selvom hun knap kan bevæge sig de fleste af dagene, løber hun – til alles store forundring – dagligt mellem 5 og 10 km.

”Det var, som om min krop havde brug for det. Løbeturene gjorde også, at jeg ikke frygtede for, om jeg ville dø. Det var ren terapi. Jeg fik simpelthen tænkt så meget over alle de ting, jeg havde lært hos Manning og fik sat dem i de rigtige kasser og rammer i forhold til, hvad jeg selv havde været igennem, hvor jeg var nu, og hvor jeg ville hen.”

Friheden som selvstændig
Stine ender med at sige sit job op og springe ud som selvstændig. Hun får banken til at give hende en kassekredit på 100.000 kr., og dem lever hun af de første to år, hvor hun kun har få opgaver. Til gengæld bruger hun tiden effektivt på at komme til hægterne, lære sig selv at kende og udvikle produkterne til sin virksomhed, Mind the Human.

Stine er i dag erklæret rask, og i Mind the Human uddanner hun medarbejdere i krisehåndtering, holder foredrag om sit liv, underviser og er i gang med at skrive en bog om Trail-løb [løb i skoven, red.], er freelance konsulent inden for sit gamle felt, og arbejder som coach for teams og enkeltpersoner.

”Det fedeste ved at være selvstændig er friheden i selv at definere, hvad man har lyst til at lave. Før gav det mening at sørge for, at folk ikke brændte inde. Nu giver mit arbejde mening – for mig selv!”

I januar sidste år holdt Stine foredrag om sit liv. Sådan lidt spontant fik hun kastet en begivenhed op på Facebook om foredraget, som hun kaldte ”At turde livet, selvom det gør ondt”, og i løbet af halvandet døgn var der 750 tilmeldte. Stine måtte i al hast booke en teatersal for at finde plads til de mange tilmeldte, og hun endte med at holde to foredrag lige efter hinanden med i alt 1.200 deltagere.

”Jeg fortalte hele min livshistorie. Foredragene handlede om at se det gode i stedet for det negative, om at lære noget af alt, hvad vi møder i livet. Jeg fik de vildeste tilbagemeldinger! Bl.a. kom der efter det ene foredrag en lille gut sidst i 20’erne hen til mig, meget forsigtigt. Han havde helt røde øjne og lignede en bandit. Han sagde, ”Da du fortalte mig om din eksmand, fandt jeg ud af, at jeg er den hverdagspsykopat, min kone har været udsat for… Det vil jeg gerne takke dig for.” En uges tid efter fik jeg en besked fra ham om, at han var begyndt hos psykolog, og at han og konen havde talt sammen. Det var mega fedt!”

Et stort punktum
Stines omgangskreds var meget imod, at hun sprang ud som selvstændig, mens hun endnu ikke var helt raskmeldt. Men hun havde arbejdet så meget med sin egen historie og sine egne ressourcer på coachuddannelsen, at hun havde fuld tillid til, at det var det helt rigtige at gøre. Det har hun også i dag, hvor hun, trods familiens bekymrede miner, om få måneder tager til Marokko for at løbe verdens mest krævende løb, Marathon Des Sables; 250 km. løb på fem dage i ørkensand og 50 graders varme med fuld oppakning.

”Det er et spørgsmål om frihed. Jeg behøver ikke at være stærk længere. Førhen i mit liv var jeg tvunget til at være stærk, hvis jeg ville overleve, nu behøver jeg det ikke. Testen ligger ikke i at gennemføre selve løbet, men fordi det er så psykisk hårdt, vil jeg blive konfronteret med alt, hvad jeg har gennemlevet. På den måde bliver løbet en slags ritual for mig.”

I forbindelse med træningen til løbet har Stine fået konstateret hjerteproblemer, og risikoen for et hjertestop dernede er til stede. Til spørgsmålet om, hvor selvkærligheden ligger i at gennemføre løbet på trods af denne risiko, svarer hun: ”Det kan godt være, at jeg kommer til at gå det meste af vejen, det er helt ok. Jeg lytter til mit fysiske hjerte! Før coachuddannelsen ville jeg bare være kørt på, uanset hvad, men nu har jeg selvindsigt. Det føles som et enormt stort punktum i frigørelse, frihed – og ja, faktisk i selvkærlighed.”

De seks trin – en verden til forskel
Som coach har Stine specialiseret sig i at arbejde med mennesker i krise af den ene eller anden art, f.eks. mennesker med stress eller personer, som lever i psykisk eller fysisk voldelige forhold eller har været igennem traumatiske oplevelse. Hun bruger først TRiM til at bryde med krisedelen, og bagefter Manning Inspires seks trin, når der bagefter skal arbejdes med ressourcer, værdier, ønsker, drømme og mål.

”De seks trin er fantastiske. Du kommer hurtigere igennem smerten og frem til det, du gerne vil opnå, forstået på den måde, at hvis du går alene og skal gætte og mærke dig frem til svarene, og dagene bare går, så kan du bruge måneder og år på processen. Her kan du jo gøre det med et snuptag! Det er en verden til forskel.”

Et nyt liv
Til spørgsmålet, om Stine bruger de seks trin i sit eget liv, svarer hun med det samme: ”Ork ja, altid! Det er blevet en helt naturlig del af min måde at tale med mennesker på, og særligt mine piger på ni og 18 år er nærmest opdraget efter Manning-principperne”, griner hun og fortsætter, ”De er fuldt bevidste om, hvad det er for en historie, de fortæller sig selv, de er bevidste om deres værdier i livet og om, at de altid har et valg.” Derfor er coachuddannelsen for Stine meget mere end en traditionel uddannelse.

”Én ting er, at man fagligt ønsker at uddanne sig til coach, noget andet er det menneske, man lige pludselig er blevet til ude på den anden side… det kommer snigende, på den fede måde! Så uagtet, at jeg først tænkte, at jeg måske havde spildt 50.000 kr., så har jeg på ingen måde været i nærheden af det! Uddannelsen gav mig en mulighed for at give mig selv en anden historie, og se på verden som åben og positiv, hvis jeg valgte det. En mulighed for at tro på mig selv. Den gav mig et nyt liv!”

 

 

 

Aldrig mere koks i værdierne

Henrik Tonsberg Løkke

Henrik Tonsberg Løkke

Interview af Erickae Cécile Sommerhill

Henrik Tonsberg Løkke havde i mange år arbejdet med udvikling og træning af ledere, medarbejdere og teams, da han lidt tilfældigt – på grund af knas i kærlighedslivet – stødte på coachingens verden. Han blev fascineret af værktøjerne og valgte at tage coachuddannelsen hos Manning Inspire. Et valg, der har haft en kæmpe betydning for hans arbejde. At uddannelsen også skulle vise sig at ændre hele hans værdisæt som menneske, havde han dog ikke set komme. Vi har mødt Henrik til en snak om konsekvenserne af at have rod i sine værdier, om vigtigheden af at tage sig selv ud af ligningen, og om at turde vælge familien til på højden af sin karriere.


Det er alt andet end en almindelig arbejdsdag for Henrik Tonsberg Løkke, da vi en formiddag sætter ham stævne på hans arbejdsplads i Telenors hovedkvarter i Københavns Sydhavn. Det er nemlig dagen, hvor han siger op i virksomheden efter 14 års tro tjeneste. Det er tydeligt, at beslutningen har været svær at tage – også selvom den føles helt rigtig.

”Beslutningen om at skifte job er en del af rejsen, for det havde jeg ikke turde, hvis ikke jeg havde læst coachuddannelsen. Jeg har et rigtig sikkert og trygt job. Jeg har været her i mange år, jeg sidder i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant og i alle mulige interne udvalg. Jeg kunne være blevet her de næste 20-25 år, og det havde sikkert også været meget godt… det er bare ikke lige det, jeg brænder for.”

Henrik Tonsberg Løkke (født 1977) forklarer, at han i alle årene har arbejdet med kommunikation, træning og udvikling af ledere og teams, men at hans måde at arbejde på har ændret sig radikalt, efter han tog coachuddannelsen hos Manning Inspire for otte år siden. Det vender vi tilbage til. Uddannelsen gav ham nemlig mere end nye værktøjer på jobbet, den ændrede også hans syn på livsværdier og parforhold.

”Dengang for otte år siden var jeg i et forhold. Vi var blevet gift og havde et lille barn på halvandet år sammen, men forholdet fungerede ikke. Min kone traf beslutningen om at vi skulle skilles, og det kom som et kæmpe chok for mig. Mens jeg var allermest i kaos omkring den her skilsmisse, talte jeg med en på mit arbejde, som havde taget coachuddannelsen hos Manning. Jeg gik rundt og tænkte, at jeg aldrig ville finde en ny kæreste, og at ingen ville have mig, men så lavede hun en sjov øvelse, hvor vi antog, at der måske er 500 piger ansat alene på vores arbejdsplads i Aalborg. Hun sagde ”Hvis jeg sendte en pop-up til dem og sagde ”Er der nogen af jer, der kunne tænke jer at være sammen med Henrik?”, tror du så, at der er nogen, der ville?” Og så måtte jeg jo sige… ”Jah, måske en enkelt eller to…?” Dét fik mig ud af dramaet og fik mig til at ændre perspektiv og tankegang. Det er jo en simpel teknik taget ud af en sammenhæng, men den havde en kæmpestor effekt.”

Et helt nyt perspektiv
Henrik var så inspireret af de snakke, han havde med sin kollega, at han valgte at tilmelde sig coachuddannelsen med start i august, kun to måneder efter skilsmissen. Mange i Henriks omgangskreds rådede ham på det kraftigste fra at starte på en ny uddannelse så kort tid efter skilsmismissen, mens han stadig havde et kaosperspektiv på sit liv, men set i bakspejlet var tidspunktet det helt rigtige. Ikke mindst fordi uddannelsen endte med at kaste lys på noget helt essentielt.
 
”Noget af det mest mind blowing for mig på hele uddannelsen var værdiafklaringen; en øvelse, hvor man, ved at se tilbage på de beslutninger, man har truffet i livet, kortlægger sit personlige værdihierarki. Da vi lavede øvelsen, gik det pludselig op for mig, at jeg sjovt nok havde prioriteret arbejdet over alt andet, og fravalgt min kone og mit barn. Gad vide, hvorfor det var gået galt! Det var en ret simpel øvelse, men det var alle pengene værd, for så kunne jeg begynde at spørge mig selv, om det var den prioritering, jeg vil have? Hvis jeg ville have kone og børn, burde den så ikke se anderledes ud?”

Allerede mens Henrik gik på uddannelsen hos Manning Inspire, mødte han sin nuværende kone, og de har fået tre børn sammen – så Henrik er i dag far til fire. Henrik forklarer, at hans kone, da de lige havde lært hinanden at kende, troede, at han var blevet en del af en sekt, for Henrik og hans studievenner, der ofte hang ud i lejligheden for at øve coachingværktøjer, var helt utroligt åbne over for hinanden.

”Nu forstår hun det, for hun endte med selv at tage uddannelsen sidste år, og hun står med nøjagtig den samme opfattelse som jeg; hun kom derfra med meget mere, end hun troede. Og de relationer, hun skabte der, er relationer som hun stadig sætter pris på. Hun troede bare, hun fik en coachingstruktur, så hun kunne holde en coachingsamtale. Men det, hun fik, var jo meget mere et livsperspektiv.”

Faktisk var det Henriks kone, der skubbede ham ud af komfortzonen og fik ham til at tage beslutningen om at skifte job. ”Det er hende, der mere eller mindre har tvunget mig ud i det, fordi jeg inden sommerferien sagde, at jeg måske skulle finde noget andet. Da hun sagde ”Godt, hvornår skal det så være?”, fik jeg ondt overalt! Men hun blev ved at presse på, ”Jamen, er det i morgen? Er det næste år?”. Hun brugte alle teknikkerne, og jeg vidste jo godt, at det var det, der skulle til. Ellers ville jeg bare have holdt fast.”

Det handler ikke om mig
Som nævnt har coachuddannelsen haft en radikal betydning i Henriks daglige arbejde med udvikling og træning af medarbejdere, ledere og teams. Hans tilgang til arbejdet er simpelthen anderledes – og det kan mærkes på resultaterne. Skal han pege på en enkelt ting, der har ændret alt, så er det værdien i at stille sig neutralt, tage sig selv ud af ”ligningen”, lytte intenst og stille de vigtige spørgsmål.

”Før gik jeg meget med på deres historier og gav dem enten ret eller uret. Nu lytter jeg til, hvilke overbevisninger de har; er der noget i deres værdier, der fucker op? – og så spørger jeg: ”Så hvad tror du, det handler om? Hvad tror du, der forhindrer dig i at opnå det?” Det er relativt få spørgsmål, der skal til for at flytte dem, men før tog jeg bare udgangspunkt i mig selv og det, som jeg troede på, var det rigtige.”

Henrik forklarer, at han i dag er meget opmærksom på gruppens dynamik, når han arbejder med teams; hvad der siges og hvad der ikke siges, de enkeltes kropssprog, og hvem der afbryder hvem. I gamle dage var hans fokus i højere grad på, hvordan han hurtigst muligt kunne flytte teamet fra A til B – men det var ikke nødvendigvis med teamets bedste for øje, men mere med blikket rettet mod KPI’et [Key Performance Indicator, red.] og lederens ønsker. Nu er billedet vendt på hovedet.

”Det er vigtigt, at det ikke er noget, du trækker ned over hovedet på teamet. Det er nøjagtigt ligesom i konflikthåndtering, salg og alt muligt andet: Hvis du fornemmer, at du bliver overtalt til noget, bliver du langt mere skeptisk, end hvis du bliver lyttet til og anerkendt.”

Nu kunne man frygte, at den coachende tilgang til arbejdet med teams nemt ender i et blindt fokus på bløde værdier – for hvad med virksomhedens (vigtige) forretningsmæssige mål og KPI’er? Henrik svarer uden at tøve: ”Jamen, det er dét, der løser KPI’et! Hvis medarbejderne ikke er motiverede, fordi ledelsen har sagt ”I SKAL!”, så vil der altid være typer, der modsætter sig, og så kommer man sjældent i mål.”

Løftet ud af dramaet
Coachingen bruger han også dagligt i arbejdet med den enkelte medarbejder, og han giver et aktuelt eksempel med en medarbejder, der på grund af parforholdsproblemer havde svært ved at fungere på arbejdet.

”Fra et forretningsmæssigt perspektiv giver det mening at bruge tid på at få medarbejderen flyttet til en tilstand, hvor hun ikke er i dramaet. Forleden var medarbejderen vildt frustreret hen på dagen, så vi tog en snak på 10 minutter, hvor jeg fik stillet hende nogle spørgsmål, der ændrede hendes perspektiv og fik hende ind i en tilstand, hvor hun var i stand til at koncentrere sig om arbejdet. Bagefter skrev hun til mig, at det var en snak, hun virkelig havde kunnet bruge. Det, synes jeg, er sindssygt givende i hverdagen! Det er værktøjer fra coachingkassen, og det kunne jeg aldrig nogensinde have gjort før. Dengang havde jeg sandsynligvis sagt: ”Du skal tage og gøre dét her”, ”læg det væk”, ”man skal ikke græde over spildt mælk, ”livet skal nok blive godt igen”, osv. Men det er jo ikke nødvendigvis det, hun havde brug for at høre.”

Henrik forklarer også, at den coachende tilgang bliver brugt flittigt på hjemmefronten. ”Det er noget med at gå på opdagelse og sige ”hvad handler det om?”, i stedet for bare at sige ”Det er også for dårligt, det kan ikke passe!”. Min kone og jeg har jo samme basisforståelse nu, så vi tager en nysgerrig vinkel på det og siger: ”Det er interessant, at du ser sådan på det, fortæl noget mere om det.” Det havde jeg aldrig vendt det til tidligere!”

Klare værdier
Henrik har succes på jobbet. Det går godt. Så hvorfor skifte arbejde nu? ”Vi er tilbage ved værdiafklaringsøvelsen. Hvis ikke du er opmærksom på, at du i 10 ud af 10 tilfælde vil prioritere arbejdet over alt andet, så vil du komme til at være rigtig god på dit arbejde, men rigtig dårlig alle andre steder. Og så skal man måske tænke på, at der også skal være nogen, der samler en op den dag, man ikke længere har jobbet. Jeg møder rigtig mange mænd, der siger, ”Jeg ville ønske, at jeg havde brugt noget mere tid med børnene, mens de var små,” og det taler rigtig meget til mig, for det er den samme sondring, jeg selv står i. Så nu vælger jeg bevidst at prioritere min familie.”

Henrik har med vilje søgt og fået et 8-16 job, som han ikke skal lægge al sin identitet i. Og han fortæller, at det ikke har været nogen nem beslutning. ”Det føles angstprovokerende at tænke på, at jeg om lidt skal aflevere mit kort til bygningen. Jeg har været her i 14 år, så jeg siger farvel til sikkerhed og tryghed. Men når jeg sætter mig ned og reflekterer over det, ved jeg også godt, at det bare er en plus- og en minusliste over for hinanden. For det nye job vil give mig mere tid med min familie, mere overskud, og jeg vil komme ind i en ny branche, hvor jeg kan være mere nysgerrig og skabe nye relationer.”

Til spørgsmålet om, hvorvidt han nogensinde har overvejet at blive selvstændig, siger han: ”Ja, den drøm havde jeg lige efter, jeg blev færdig som coach, men så vender jeg tilbage til min værdiafklaring, for hvis jeg træffer det valg, ved jeg også godt hvad konsekvensen bliver. For så handler det om, at jeg skal realisere mig selv – og det vil betyde rigtig mange dage væk fra min familie.” Henrik smiler og afrunder: ”Så når nu børnene en dag synes, jeg er pissetræls, kan jeg tage på den rejse.”

Det er blevet fedt at være mig!

Katja Stolshøj: Kvinden bag Nordea Liv og Pensions succesfulde forløb ”Bevar forbindelsen"

Katja Stolshøj: Kvinden bag Nordea Liv og Pensions succesfulde forløb ”Bevar forbindelsen"

Interview af Erickae Cécile Sommerhill

Katja Stolshøj har bevist, hvordan man med en god idé (og hjertet med sig) kan skabe sit eget drømmejob. Som mangeårig mellemtilfreds skadesbehandler i et forsikringsselskab havde Katja gang på gang været vidne til kunder, der fuldstændig mistede fodfæstet under deres sygdomsforløb, og det frustrerede hende. Med opbakning fra ledelsen tog Katja coachuddannelsen hos Manning Inspire – og i dag er hun kvinden bag Nordea Liv og Pensions succesfulde forløb ”Bevar forbindelsen” for langtidssyge pensionskunder. Vi har taget en snak med Katja om vejen til drømmejobbet og udbyttet af uddannelsen. Om opgøret med et alt for stort personligt behov for anerkendelse, og om sårbarhed, der skulle vendes til styrke, før hun fandt sig selv og meningen med det hele… helt derude på kanten af komfortzonen!

Katja Stolshøj (f. 1976) arbejdede i mange år som skadesbehandler i et forsikringsselskab. Hun var grundlæggende glad for jobbet, men der var noget, der frustrerede hende. ”Vi er tilbage i 2009, og jeg oplever, hvordan vores langtidssyge forsikringskunder ikke får hjælp af kommunen. Systemet er mere en modstander end en ressource, og dér tænker jeg, at vi må kunne gøre noget hos os!”

Katja håndterede sager for mennesker ramt af stress, fysiske skader og alvorlig sygdom, og hun så, hvordan de ikke bare kæmpede med deres lidelse, men også med systemets krav og forventninger til hurtigst muligt at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hun så, hvordan ellers dygtige og handlekraftige mennesker pludselig følte sig som ofre og mistede troen på sig selv og på håbet om at kunne vende tilbage til et normalt arbejdsliv igen.

Katja tænkte, at der måtte eksistere teknikker til at lære mennesker, der kommer ud af kurs i en periode af deres liv, at tænke og føle anderledes om situationen: Vende følelsen af nederlag, svaghed og tab af identitet til en tanke om, at de faktisk bare er i en fase i deres liv, hvor de er midlertidigt ude af balance.

Uden at have en klar plan, marcherer Katja en dag ind på sin leders kontor, og får hende overtalt til at give sig det første år af uddannelsen til NLP-terapeut, som hun tænker, kan tilbyde en del af værktøjerne, hun skal bruge. Kort efter bliver hun headhuntet til Nordea Liv og Pension, og som en del af ansættelsen som teamleder får hun forhandlet sig frem til resten af uddannelsen, som er på i alt fire år.

Forfremmelse og stress
Hos Nordea bliver hun hurtigt forfremmet til afdelingsleder. Katja er dygtig til jobbet, og får mættet et stort, grundlæggende behov for anerkendelse – men hun brænder ikke for de mange administrative opgaver, der følger med lederjobbet, føler sig overbebyrdet og har slet ikke hjertet med. Det får konsekvenser, og i 2013 går hun ned med alvorlig stress.

”Dér oplever jeg faktisk på egen krop, hvordan systemet er en modstander i stedet for en medspiller. Mange oplever det heldigvis anderledes – men nu har jeg haft rigtig mange mennesker mellem hænderne, og de fleste oplever, at det er benhårdt at være i systemet, når man er syg. Jeg syntes bare, at der skulle gøres noget ved det. Nu. ”

Da Katja vender tilbage til arbejdet, er det derfor med en klar besked: ”Jeg gik ind til min leder og sagde, at jeg gerne ville sige mit lederjob op. Men jeg sagde også, at jeg havde en idé, som jeg syntes, vi skulle føre ud i verden. ”

Katjas idé går ud på at tilbyde pensionskunder med f.eks. stress, angst og depression et forløb, hvor den enkelte får redskaberne til at genskabe fokus og balance i livet. For Katja handler det om at give disse mennesker værktøjer til at håndtere deres situation på en ny måde, og dermed støtte den enkelte til at skabe vejen til sin egen raskmelding.

Kunsten at flytte folk hurtigt
Lederen har set, hvordan Katja har løftet sit team som afdelingsleder og skabt gode resultater, og hun godkender med det samme idéen. Katja går herefter i gang med at finde ud af, hvilke værktøjer hun mangler, ud over dem, hun har fået fra NLP-uddannelsen. Herfra har hun fået ideer til rammen for et kundeforløb, men alt for mange vigtige ingredienser mangler stadig.

”I NLP’en giver vi ressourcer til fortiden; det er mere indadvendt arbejde med f.eks. trancearbejde og hypnose. Det var ikke det, jeg skulle med mine kursister, hvor jeg kun har tre måneder sammen med dem. Jeg manglede værktøjer til at flytte folk hurtigere, stille de spørgsmål, der får folk til at finde svarene her og nu, og jeg manglede værktøjer til, hvordan man udarbejder handlingsplaner. Jeg manglede i det hele taget den coachende tilgang.”

Katja begynder at researche på forskellige coachuddannelser, og ender med at vælge Manning Inspire, fordi det er den oprindelige coachuddannelse i Danmark, og fordi hun får den anbefalet af en god veninde.
”Jeg synes, uddannelsen er rigtig seriøs, og det var det, jeg søgte. Jeg kan godt lide den struktur, de har hos Manning. Der er styr på det. Jeg kom fra NLPén, som er lidt mere fluffy, og jeg kunne godt lide, at det pludselig blev meget konkret: Et værktøj bliver præsenteret, og så øver vi det. Underviserne er rigtig gode til at dele tingene op i mindre bidder, og det bliver nemmere integreret, når man selv har prøvet det af. ”

Lys på overbevisninger og værdier
Et af Katjas yndlingsværktøjer fra coachuddannelsen er metoden til at finde frem til hæmmende overbevisninger – og ændre dem. ”Det er fascinerende, at vores mønstre ofte skubber os væk fra det, vi i virkeligheden forsøger at opnå. Jeg er meget imponeret over, hvordan vi lærte at knække vores hæmmende overbevisninger, som bare er ting, vi går og bilder os selv ind, og erstatte dem med støttende overbevisninger. Jeg bruger metoden i mit forløb med kursisterne, og hver gang, vi fjerner en hæmmende overbevisning, og jeg ser personens lettelse og smil, tænker jeg: Gud, var det bare det?! Det er så simpelt! ”

De seneste år med lederjob, stress og nye uddannelser har været en kæmpe udviklingsrejse for Katja. En af de øvelser på coachuddannelsen, som ændrede en masse for Katja rent personligt, var, da de skulle liste deres værdier i livet i prioriteret rækkefølge. Pludselig gik det i al sin gru op for Katja, at hendes øverste værdi i livet indtil da havde været anerkendelse.

”Jeg var godt klar over, at jeg ville have anerkendelse. Men at den lå øverst – foran familie, sundhed og kærlighed til mig selv, kom bag på mig. Det gik op for mig, at jeg skulle være den bedste, uanset hvad. Jeg måtte ikke vise sårbarhed, for det var lig med svaghed. Jeg spurgte mig selv, hvorfor jeg havde brug for, at den lå helt deroppe? Jeg fandt ud af, at jeg måske skulle begynde at blive den bedste til at anerkende mig selv. Vide, at jeg er god nok…”

Ud af komfortzonen
Set i bakspejlet var det, at sige ja til lederjobbet, egentlig en kæmpe udfordring for Katja. I forfremmelsen til leder lå der godt nok masser af anerkendelse. ”Men det, at sige ja til at være leder, var at stille mig ud på kanten, for jeg har aldrig kunnet lide at være i fokus… Når jeg var i fokus, blev jeg nervøs, og når jeg var nervøs, var jeg svag. Så med lederjobbet besluttede jeg mig for at træde ud af min komfortzone for at udfordre, om min sårbarhed mon kunne være lig med styrke.”

I dag, efter stressen, ligger anerkendelsen et helt andet sted på værdilisten i Katjas liv. Og Katja træder bevidst ud af sin komfortzone hver eneste dag, når hun underviser kursister i vigtige livsværktøjer. Men denne gang er det ok, for hun har hjertet med sig og har opdaget, at der er masser af styrke i sårbarhed. ”Når jeg står foran mine kursister og fortæller min historie og viser min sårbarhed, så begynder mine kursister også at slappe af og åbne sig op omkring deres historie – det skaber en god tillid, og så er vi i gang. Lederjobbet var begyndelsen. Det var vejen til, hvor jeg står i dag. Jeg måtte prøve det af. Men i dag ved jeg, at jeg er NØDT til at have hjertet med i det, jeg gør – og det er en kæmpe gave!”

Nemmere at være mig
Til spørgsmålet, om Katja bruger nogle af de mange værktøjer, hun har fået fra coachuddannelsen i sit private liv med mand og to børn på ni og 12, tøver hun, før hun svarer. ”Det er rigtig svært at skelne… jeg ser det jo ikke som et arbejde. Så når kursisterne kommer med en udfordring, så bruger jeg det jo også og kan tænke… det var sgu smart. Og så må jeg også undersøge det hos mig selv. På uddannelsen lærte vi om den såkaldte Globale sandhed, ”Det er, hvad det er”, og den bruger jeg hele tiden. Forstået på den måde, at jeg spørger mig selv: Kan jeg gøre noget ved det? Og hvis ikke – hvad skal der til, for jeg kan slippe det. Jeg elsker også den Globale sandhed ”Jeg gør det bedste, jeg kan – resten er ikke op til mig!” Vi taler meget sammen herhjemme, og jeg tror bare, at værktøjerne er blevet en del af den, jeg er. Jeg ved bare, at det er blevet nemmere at være mig.”

Det færdigudviklede forløb for Nordeas pensionskunder har fået titlen ”Bevar forbindelsen”. Det tre måneder lange forløb har nu kørt i små to år, og Katja har allerede haft adskillige vellykkede hold igennem forløbet. Tilbagemeldingerne har været så positive, at de for længst er nået ledelsen i Nordea:

”Evalueringen af forløbet er lige blevet præsenteret for ledelsen, som elsker det! Nogle af kursisternes tilbagemeldinger, der er sendt til mig på sms, blev læst op – og fordi de er så positive, er ledelsen nu begyndt at ville fortælle den gode historie til pressen. Før handlede det om hard core økonomi – det drejede sig om at få vores pensionskunder tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det er lykkedes, men nu kan de også se de bløde værdier og den positive omtale, det giver. Vi gør faktisk en forskel, og det er der ikke andre, der gør. Det er det, jeg brænder for. ”

Mit favoritværktøj til at skabe overblik og balance

Lær en øvelse, der på en enkel og kraftfuld måde kan hjælpe dig til at få et indblik i, hvor du befinder dig i dit liv lige nu og hvilke mål, der kunne være relevante for dig at fokusere på for at opnå det, du ønsker. At vide, hvor du er, er det første og vigtigste skridt hen i mod at skabe det liv, du ønsker.

Du skal ikke lytte til mig - men det er en god ide at lytte til dig selv

Du skal ikke lytte til mig - men det er en god ide at lytte til dig selv

Skal du lytte til Ninka Bernadotte Mauritson, når hun siger, man kan spise sig ud af autisme? Skal du lytte til Svend Brinkmann, når han opfordrer dig til at gøre op med en (påstået) tvang til at udvikle dig selv? Og skal du lytte til mig, når jeg siger, det er muligt at handle på dine drømme?

Vi skal tage ungdommens problemer alvorligt

Vi skal tage ungdommens problemer alvorligt

At være en del af det panel var noget af det mest lærerige, jeg har prøvet. At jeg hver eneste uge skulle besvare spørgsmål fra læsere om alt muligt og umuligt gav mig ufattelig meget, og jeg fik en gang for alle slået fast, at vi alle kæmper med noget. Måske kan det ikke ses. Måske aner du det ikke. Men de fleste du møder har deres helt egen personlige kamp. 

Vi skal vælge for os selv - ikke for andre

Vi skal vælge for os selv - ikke for andre

Familien ville have, at hun fik et job på et kontor, men det var slet ikke hendes drøm. Hun endte, efter en del identitetsslåskamp, med at flytte langt ud i bjergene. Nu bor hun i et lille bitte hus med sine to døtre. Hun har småt med penge, men er lykkelig for sine valg og hver gang jeg besøger hende, kan jeg mærke dybden og glæden ved at være sammen med en, der turde vælge rigtigt. 

I sorgen findes glæden også

I sorgen findes glæden også

Først på ugen fandt jeg min brors gamle LP'er frem. LP'er som er mine nu. Min bror døde nemlig uventet og pludseligt som 28-årig. Jeg var selv 21, og hans død kastede mig ud i en lang og omstændig sorgproces, der ændrede mit liv drastisk og gjorde mig til en helt anden, end den jeg ellers ville være blevet. 

Midtvejskriser kan være skubbet, du har brug for

Midtvejskriser kan være skubbet, du har brug for

I dag var jeg ude og hente nogle ting i mit gamle hus. Huset er en villa i Gentofte, og det har været lejet ud i mange år. Min eksmand og jeg købte det sammen seks måneder, før vi blev skilt. Vi ramte punktet, der hed “ Lige hvor boligmarkedet peaker, og ægteskabet crasher”

Stop fordømmelsen - ingen bliver skilt for sjov

Stop fordømmelsen - ingen bliver skilt for sjov

Min datter er delebarn. Skilsmissebarn. 7-7 barn. Men mest af alt er hun min datter. Og sin fars datter. Hun er vores. Også selvom vi ikke er hinandens mere. Altså os voksne. Og det er svært. Det er hårdt. Og det er, ligegyldigt hvor godt et forhold min eksmand og jeg så end har, en sorg at dele hende. 

Kærligheden skal vinde over frygten

Kærligheden skal vinde over frygten

Værst af alt er det, når jeg mærker, at frygten får grobund i mit indre. For jeg nægter at tillade det. Defor er løsningen for mig altid kærlighed. Også selvom mit rationelle sind ikke kan retfærdiggøre det. For hvis frygten overtager mit hjerte, har jeg for alvor tabt.